torsdag den 30. januar 2014

Project life side med Gelatos

Denne gang vil jeg vise en lidt mere artsy PL side, end jeg plejer at lave.

Jeg har taget udgangspunkt i de tre teknikvisninger, som jeg har lavet tidligere her på bloggen vedr. hvordan man kan bruge gelatos.


Herunder er de tre baggrunde, som jeg har lavet med gelatos. De tre andre "lommer" er lavet med papir fra Sodalicious.


Den første baggrund, jeg viser, er med dryppe teknik, som jeg viste i forbindelse med et layout, hvor jeg også brugte salt, hvilket fint også kunne have været brugt her til at give en effekt af små iskrystaller.


Langs kanterne på alle mine kort har jeg revet med en edge distresser (kant river), kommet hvid akryl maling på og til sidst lidt stickles.

Mine billeder har jeg mattet på et stykke papir, der er lidt større end selv billedet, og langs kanterne på matten har jeg enten sat masking tape eller glitter tape, som fx her, hvor jeg har brugt sort glitter tape. Som pynt har jeg sat nogle smalle strimler hvid glittertape, lidt masking tape og nogle enamel dots.


Den anden baggrund er lavet med resist teknik, som jeg viste i december måned i forbindelse med et julekort. Stemplet er et baggrundsstempel med snekrystaller, og jeg har embosset med hvidt pulver.


Dette kort har jeg pyntet med en doily og lidt blonde.


Dette sidste kort har jeg lavet med den teknik, jeg viste i sidste uge, hvor man kan fjerne noget af farven igen fx igennem en maske.


Kortet blev baggrund for et journaling grid-card mattet på sort glitter tape og vellum. Som pynt er et lille træhjerte, som jeg har "malet" sort ved hjælp af en tusch pen fra Faber Castell.


Og sådan kom den endelige side til at se ud. Den er en del af min december måneds PL.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar