Viser opslag med etiketten embossing pulver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten embossing pulver. Vis alle opslag

torsdag den 3. november 2016

Copic blomster med heat embossing

Synes altid de kort man ser med vandfarve og embosset kant er så super flotte, men desværre kan det være lidt besværligt at efterligne med Copics, da copics ikke helt er venner med heat embossede linjer.


På mit kort har jeg derfor brugt min MISTI til at stemple mine Organic Blooms fra Mama Elephant med Memento Toffee Crunch ink, renset stemplet og ladet det sidde i MISTIen mens jeg farvelagde mit billede.

Til at farve blomsterne har jeg brugt copics Y11 og Y15, mens jeg til bladene har brugt YG63, YG67 og YG06.


Efter jeg var sikker på mine farver var helt tøre tog jeg min farmor (aka anti-static tool), og kørte over hele mit billede. Derefter kunne jeg komme mit billede tilbage i MISTIen og stemple med Versamark ink og heat embosse det med Wow GoldRich embossing powder.

For at lave mit guld splatter har jeg brugt min Archival Brilliance Galaxy Goldink, presset den mod min akryl klods og tilføjet en smule vand – Det er så muligt at tage en pensel og køre ud over kanten på klodsen, så der sprøjeter en smule ink på kortet.


Den lilla kant på kortet er fra et stykke karton fra Oktober kittet, som jeg har sat direkte på min kortbase. Da mit splatter var tørt kunne jeg så klippe en del af mit billede ud og sætte på mit kort sammen med en lille strimmel guld karton.


For at afslutte kortet har jeg brugt bogstaverne fra Oktober kittet, samt stemplet YOU med Bella Letters fra Mama Elephant.

Det var alt jeg havde for denne gang

Ha' en god dag

~ Mette Witus
GemGem

onsdag den 22. juni 2016

Layout med junikittet og masser af sommerfugle

Jeg har leget lidt med junikittet fra kitklubben, og det er der kommet dette layout ud af.
Billedet er fra et meget inspirerende kursus med Rita Barakat og Faber Castell på CHA.


På baggrunden har jeg igen lavet vandfarveteknik med plastik på papir. Jeg har brugt Heidi Swapp Color Shine i farverne Teal og Tinsel.


Bogstaverne i Kursus er fra et sæt Thickers, der hedder Starlight i farven Seafoam. De små bogstaver er fra Tim Holtz.


Sommerfuglene er fra et stempelsæt fra Tim Holtz, der hedder Watercolor. Jeg har stemplet dem med Versamark sværte og embosset med en glitter sølv embossingpulver fra Zing. De er stemplet både på hvidt karton og på vellum.



Det var alt for denne gang ;)

- Mette






lørdag den 26. marts 2016

Bryllups kort



Vil gerne vise et bryllups kort i det nye PION papir..

Kortet er lavet af et stykke kvistkarton..
Næste stykker er brunt karton fra PION og så et stykke Golden Hour vellum med guld blomster og

Kanterne er sværtet med Distress Ink - gathered twigs.
Har sat et Pom Pom bånd 10 mm ned langs bagsiden..



Stemplet jeg har brugt er fra Mama Elephant og hedder : Everyday Greetings og
er stemplet med Versamark og embosset med Hero Arts embossingpulver Gold..

Til slut har jeg sat en brun brads.. 


Det var så alt fra mig denne lørdag..

Go' weekend

May Britt




mandag den 15. februar 2016

Lidt forsinket valentinskort

Selvom det var i går, der var valentins dag, så er der altid en grund til at fejre kærligheden. Og det har inspireret mig til at lave dagens kort.


Hjerterne er stemplet med 4 forskellige farver Distress Inks. Jeg har brugt Peacock Feathers, Cracked Pistachio, Fossilized Amber og Picked Raspberry. Jeg har med vilje valgt at bruge Distress Inks, da det er sværter, som ikke stempler et helt skarpt aftryk, men i stedet bliver lidt mere tilfældigt og med en lille vandfarveeffekt.


Teksten er fra Just Rites Just Bokeh stempelsæt, og er stemplet med Versamark. Derefter har jeg embosset det med en sølvfarvet embossingpulver med glitter fra Zing.
Den sølvfarvede kant på kartonet nedenunder er lavet på samme måde. Her har jeg blot presset min Versamark sværte direkte på kartonet og derefter embosset med samme embossingpulver.


De hele er tilføjet på kortbasen med 3D tape, da dette er med til at give noget effekt og dybde i kortet.


Det var alt for denne gang ;)

- Mette







onsdag den 21. oktober 2015

Kort


Hej
Nu kan man købe løse Project Life kort i den fysiske butik, og hvor er det hyggeligt at bladre igennem alle de fine motiver og mønstre. 
Jeg har samlet en lille stak og vil vise 2 kort af PL kort.



Jeg laver små bunker af 4 -5 kort, som jeg synes passer sammen i farver


Dette kort er lavet af bunken til venstre


Tekste stemplet er fra Impression Obsession, Mini messages stempelsæt og sværten er Archival ink Jet black

 Den skønne label er et mix af Cheery Lynns Royal Scandinavian tag 2 og en stitch label fra Lawn Fawn. Findes i den fysiske butik
Post stemplet er fra et über skønt Tim Holtz sæt



 Til mit andet kort har jeg brugt gips pynt som jeg har støbt i silikone forme. Gips bladene vil jeg pynte med hvid embossing, og da det ikke er nemt at sværte ned i folderne, har jeg fundet min re-inker frem. 

Jeg kommer en dråbe re-inker på min VersaMark pude og dypper en pensel i sværten og pensler Versamark på bladene. Overskydende kommer så ned i puden og den skal jo alligevel have lidt sværte engang i mellem.


Jeg drysser hvid embossing pulver på bladene og smelter med en varmepistol. NB. gipsen bliver meget varm så brug noget værktøj til at holde bladene med.


Det store blad har fået en gang embossing og det lille blad har fået 2 lag embossing, så man kan lege sig frem til lige det look man ønsker.



Stempler på dette kort er fra samme sæt som ved det første kort.


Jeg har fået en ny doily :) 
Den er standset ud i kraft karton og pyntet med hvid/guld embossing pulver.



Den store blomst har fået et lag Shimmer guld



Har du set ALLE de spændende nyheder som er kommet i webshoppen?
Picturing the world deltager på den store messe
Kreative dage i denne weekend,
ses vi?

***Gitte***

tirsdag den 15. september 2015

September - here I come….


#SoccerMum


Så er det tirsdag igen, og i min uge 36 fandt jeg ud af, at livet som "Soccer Mum" både er hyggeligt og også til tider noget koldt og blæsende!

Månedskittet er i spil og i denne uge har jeg valgt farverne, tyrkis, carrygul og navy… Et rigtig godt valg, når efteråret står og banker på.


Jeg har udfordret mig selv (igen) med min FUSE! Mit nye "ynglingslegetøj" - ligesom alt det andet "JEG BARE MÅTTE EJE"

Jeg har lavet ekstra lommer på - 3 stk, som alle er svejset på med FUSEN. Husk når i bruger den at den skal som min. varme op i 10 minutter, inden brug. Noget af en udfordring for en som jeg, der IKKE EJER TÅLMODIGHED HER I LIVET!! Men det lykkedes… og det blev så fedt. Jeg har valgt at sætte glimmertape oversvejsningerne - da jeg havde noget der nøjagtig passede i farven!

Her kan i se ata der ligger 3 lommer ovenpå hinanden.


Jeg har desuden sat labels og Wood veneers fast udenpå lommen. Jeg har brugt almindelig lim.



Jeg er ind imellem et klummerhoved - og selvfølgelig skete det også i dag, da jeg skulle bruge FUSEN. Men jeg er typen der nægter at tage en ny lomme og starte forfra. Jeg tænker: hmmm… hvordan løser jeg dette?…. og det kan du se på det næste billede:



Jeg sætter selvfølgelig noget ind over… og så er den klaret:
Resultatet kan i se her:



Der var nogle super lækre "tags" i månedskittet - og dem har jeg valgt at bruge sådan her! Med inspiration fra Louise Tarps flotte LO tidligere på ugen! I øvrigt en super hyggelig dag på Scrap'n Dream med et par skønne kvinder!



Mit "WEEK-CARD" med "36" der er guldembosset med Judi Kins embossingpulver



En detalje mere, hvor jeg har skåret 3 X 4 kort over og brugt det som baggrund:


Sidste kort, der gemmer sig inde under flapperne:


God uge til jer alle og tak fordi i kiggede med!

Kærligst Mette!