torsdag den 15. januar 2015

Projekt life kit - januar

Januar er godt i gang og det er jeg også, godt i gang med at bruge det nye Project Life kit. Kittet er fuldt af lækkerier, der er fint afstemt i farven. Når det så er sagt, så giver dette kit samtidig mulighed for, at  du kan lave dine PL sider meget forskellige også hvad angår farver, hvilket I vil komme til at se over de næste tre torsdage, hvor jeg har fået lov at lege med kittet.


Til den side, jeg vil vise i dag, har jeg udvalgt alle de grønlige kort, de store journaling kort, et par af de små, de grønne kartonkort samt de to kraft-kort.


Efter jeg havde valgt mine kort ud, lagde jeg dem og kombinerede med mine billeder, så jeg kunne danne mig et indtryk af, hvordan min side skulle se ud.

Og så var det ellers bare i gang med processen.


Jeg elsker masser af lag på mine PL sider. På kortet her over er der fire lag papir, et lag vandfarve og et overlay.

Disse overlay er fantatiske at bruge til PL. Det er forskelligt om jeg sætter mit billede over eller under overlayout. Min pynt sætter jeg dog altid ovenpå. Når jeg skal sætte et overlay fast så bruger jeg dobbelt klæbende tape, hvis jeg kan komme til at gemme tapen under fx et billede, ellers bruger jeg min lille hæftemaskine eller jeg syr. Når først kortet er i kommet i sin lomme, så kan man ikke se, hvor i processen overlayet er sat på, man kan kun se teksten og/eller mønsteret på det.


På flere af mine kort har jeg malet med lidt vandfarve. Jeg har valgt en farve i samme nuance som de originale kort for at skabe en bedre sammenhæng på siden og for at undgå for mange store hvide overflader. Vandfarven, stjernestemplet (som jeg har embosset med hvidt for at få en resist effekt) samt alfabeterne, er det eneste der ikke er en del af kittet.


Jeg har pyntet med smalle strimler glittertape, kork pile og træstjerner, som jeg har malet sorte.



Min næste PL side med kittet er ovre i en helt anden farveskala, jeg kan løfte sløret for, at farven lyserød vil være at finde og jeg vil også lege med gesso.

Tak fordi du kiggede med :o)

Eva


Ingen kommentarer:

Send en kommentar