onsdag den 31. juli 2013

Kort med chipboards

Hej

Jeg har nogle chipboards til overs fra et stort ark og resterne er super at bruge til kort.
Papiret er My minds eye: Lost & found 3 og chipboards er fra samme serie.  Normalt ville jeg lave blonde borden nederst på kortet men synes også det fungerer godt med at have den øverst. Borden består af blonde fra MME, glittertape og snor fra American Crafts. 




Gitte

mandag den 29. juli 2013

Om på maven.

Hej, jeg har lavet dette layout med min dejlige søn.
Jeg har brugt en del forskelligt karton. Baggrunden er fra Crate, serien hedder Farmhouse. Desuden har jeg brugt forskelligt Jillibean Soup papir, en grøn, en orange, en blå. Jeg har brugt A boys life fra Echo Park. Samt glitter karton i farverne Limeade og svimmingpool.
Overskriften er en Thickers som ikke helt havde den rigtige farve, de har derfor fået lim, glitter og Glossy Accent. Jeg kan godt lide art bruge Glossy Accent ovenpå glitteren da det forhindre at glitteren med tiden kommer til at ligger i plastiklommen i stedet for på layoutet. Jeg må dog indrømme at glitteren skinner en anelse mere uden Glossy Accent, men det er ok på et layout.


Den blå stjerne er (finger)malet med Inka Gold i farven Cobald blue og har ovenpå et lag Glossy Accent. Den lyseblå stjerne har fået Embossing i en lækker farve som hedder Frost. Jeg har brugt en Nellie Snellen die "5-point star" Konfetti laver jeg med helt små cirkel punches i størrelserne 1/8" og 3/16", de er fra EK Succes. Har man ikke det kan man jo også bruge en gammeldags hulmaskine.


God sommer,
 
Susanne.

lørdag den 27. juli 2013

kort med dies

Jeg har været i korthjørnet igen og lavet 3 kort. Til alle kortene har jeg brugt mønsterpapir fra My Minds Eye "Miss Caroline" serien og dette stempelsæt fra Hero Arts. Derudover har jeg til de to første kort brugt dette diesæt fra Nellie Snellen og lidt bånd.
 Til det sidste kort har jeg brugt dette diesæt også fra Nelli Snellen.
Forsat god weekend.

fredag den 26. juli 2013

Bye bye Las Vegas

Hej

Sidste fredag, da jeg bloggede sad jeg i en lufthavn fuld af forventninger og spændt på hvad der ventede os til CHA i Las Vegas. I dag sidder jeg sørme igen i en lufthavn, men denne gang med en masse indtryk, ideer, en del kroner fattigere :-) (Læs: lækre ting er på vej hjem til Danmark) og denne gang på vej hjem fra Las Vegas.

Advarsel: Der er en del billeder i indlægget.

Jeg tænkte jeg ville give jer et lille indblik i hvad vores uge er gået med, og jeg kan love jer for at der er sket meget. Jeg ville gerne have lagt mere på både Facebook og Pinterest, men må bare sige at energien og tiden var ikke til det, men det skal nok komme, når vi kommer hjem.

Vi ankom til Las Vegas fredag aften, og weekenden brugte vi på at komme os over jetlag, så vi var helt klar til CHA med friske hjerner :-) Lørdag tog vi rundt og kiggede i de forskellige hobbybutikker og scrapbooking butikker der var for at få inspiration. Butikkerne i USA er indrettet meget anderledes end de er i Danmark. Det er meget tematiseret. Baby her, rejse her, Sport her osv. Men rigtig spændende at få lidt ideer til hvad vi kunne gøre for at gøre det endnu bedre for jer.


Mandag startede CHA - det vil sige selve messen åbnede først tirsdag, men mandag deltog jeg på 3 workshops. Jeg var så heldig at have fået plads på 2 af Rangers kurser. Det første var med Tim Holtz, hvor vi lavede julekort, det andet var med Dyan Reaveley, hvor vi legede med Dylusions mist og lavede et minalbum. Begge kurser var super fede... Det 3. kursus var et kursus med Spellbinders, hvor vi legede med de forskellige typer dies. Tirsdag havde jeg et kursus med Donna Downey, hvor jeg lavede et lærred med mixed Media teknikker. Rigtig spændende også.






Tirsdag, Onsdag og Torsdag var messen så åben, hvor alle nyhederne var at se rundt på de forskellige stande. Der var masser af inspiration at hente og masser af ting at se. Jesper og jeg synes aldrig vi har nok tid nok til at komme ordentlig omkring det hele. Vi nåede heldigvis hele vejen rundt og bestilte også en masse lækre nye sager til jer. I kan virkelig godt glæde jer. Vi synes selv vi har fundet nogle lækre nye papirer, nye materialer til teknikker, masser af nye dies, lækre farver, stencils, ja jeg kunne blive ved.























De fleste aftener var vi ret trætte og efter at vi havde fået udfyldt de ordresedler vi skulle, så var det som regel sengetid, men en super lækker og dejlig uge er gået. Jeg tager hjem med masser af inspiration og ideer og glæder mig til at dele det med jer alle og vise jer alle de nye lækre ting, der kommer til butikken.

I må have en skøn weekend

Anja



torsdag den 25. juli 2013

Project Life - med Jillibean Soup

Denne gang har jeg angrebet pyntningen af journaling kortene på en lidt anden måde end jeg plejer.


Jeg har indset, at mine billeder skal fremkaldes i enten 15x10 cm eller 7,5x10 cm, for så bliver lommerne fyldt helt ud, og jeg skal ikke bruge tid på at bygge op med baggrund osv.


Som noget nyt brugte jeg denne gang  selve journaling kortene som base og pyntede oven på dem, hvor jeg tidligere har bygget basen op af mønsterpapir og klippet journaling kortet mindre og sat ovenpå.


Jeg har brugt papir og stickers fra Jilli Bean Soup, masking tape og mistable thickers fra Studio Calico.


Jeg har også punchet en enkelt sommerfugl ud i vellum og sat fast med en gul brad.


Der er sikkert flere af jer, der allerede gør på denne måde, men for mig var det nyt - og meget tidsbesparende :0)

onsdag den 24. juli 2013

Kort med chicken wire

Hej
Er du også vild med hønsenet? Jeg er stor fan af hønsenet/chicken wire, det er super net at bruge og det er bare også en god detalje. Anja har 2 forskellige i butikken. 
Papiret er October Afternoon Buttercream fra Cake walk serien. Jeg har taget et stykke hør og syet rundt i kanten og sat det bevidst skævt på. 


Hjertet er et dobbeltklæbende skumhjerte som er dybbet i hvidt glitter fra Martha Stewart, begge dele er  fra den fysiske butik. 

Anja åbner butikken i nye lokaler 
lørdag d. 10-08
Odensevej 165
5492 Vissenbjerg

tirsdag den 23. juli 2013

CAS kort i dejlige sommerfarver...

Jeg har leget med papiret fra Jillibean Soup, og har lavet to forskellige kort.



Første kort er lavet med 6 kvadrater, hvor jeg har håndtegnet med pen rundt i kanten. Et banner med et tekststempel samt en brad.







Andet kort er lavet med papir fra samme serie, en die fra Die-namic samt et tekststempel.


Dejlig Cas-tirsdag til jer alle derude...


søndag den 21. juli 2013

Et sommer layout

 Jeg har lavet et layout i glade sommerfarver. Jeg har leget med papir fra My Minds Eye "Nostalgia".  
Til titlen har jeg brugt små stickers fra Jillibean Soup  og disse Thickers. Jeg har pyntet med sommerfugle af træ, som alle har fået lidt sværte i kanten.
 Som en del af layoutet har jeg også bruge et journaling kort fra Becky Higgens Blush core kit. Kortene er nemme at anvende til andre ting end Project Life.
 Håber i kan holde varmen ud og forsat god søndag

fredag den 19. juli 2013

We're leaving on a jetplane - CHA here we come...

Hej

I skrivende stund sidder jeg i København lufthavn og er klar til at skulle til CHA og kigge efter en masse nyt og lækkert til jer. Vi glæd os til at se hvad vi kan finde til jer derovre.

Men vi synes lige at I skal have lov til at komme med på banen. Vi laver en lille konkurrence her på bloggen mens vi er væk. Læg en kommentar, hvor du fortæller hvad du synes vi skal kigge efter til CHA. det kan være en serie, du har set et sneak peak af, noget du synes der mangler, et mærke, du godt kan lide, ja mulighederne er vidt åbne.

Alle der lægger en kommentar deltager i konkurrencen om et eller andet lækkert, vi tager med hjem i kufferten fra CHA. hvad det bliver ved vi ikke endnu, men det plejer at være godt :-)

Hvis du har lyst til at følge vores færden på CHA (og i hverdagen generelt), er vi nu blevet super sociale :-)

I kan følge os her:
Facebook: https://www.facebook.com/Picturingtheworld.dk?ref=hl
Pinterest: http://pinterest.com/Pictheworld/

Beklager, da jeg sidder fra Ipaden, kan jeg hverken lave links eller bestemme hvor billederne skal være henne i indlægget. Jeg håber I bærer over med mg...

Nyd sommeren derhjemme, pas på hinanden, scrap på livet løs, følg os i vores færden og ja, så smid da lige en kommentar her, så du er med i konkurrencen

CHA hilsner

Jesper og Anja