Et familiemedlem spurgte, om jeg ikke ville lave invitationer til hendes fødselsdag. Og det ville jeg selvfølgelig gerne ;)
Jeg valgte at bruge det lækre papir fra Pion samt elfenbensfarvet karton.
Til at lave basen med scallops og fronten med syninger har jeg brugt diesættet Basic Set fra Mama Elephant. Jeg elsker det sæt, da det indeholder rigtig mange forskellige former for dies.
Desuden har jeg også brugt Borderlines Trio dien fra Mama Elephant til kanterne mellem papirerne.
Jeg lavede mit eget guldkarton ved at embosse et almindelig ark karton med guldfarvet embossingpulver. I dette karton brugte jeg invitationsdien fra Nellie Snellen, og punchede også sommerfugle med en Martha Stewart punch.
Bagsiden er kortet er lavet ved hjælp af den samme die, som jeg brugte til forsiden. Øverst lavede jeg en scorelinje, og tapede forsiden og bagsiden sammen med powertape.
Selve teksten indeni er skrevet på computeren, og printet på det elfenbenfarvede karton, som jeg har brugt til basen. Derefter har jeg stanset den med den samme rektangel die med syninger, som også er brugt på forsiden. På denne måde er der en rød tråd både udenpå og indeni kortet. :)
Jeg lavede selv kuverter i det samme elfenbensfarvede karton ved hjælp af Envelope Punch Boardet, som jeg ofte bruger til specielle kuverter og æsker.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette
super smukt og lækkert
SvarSletFlot - super med det hjemmelavede guldkarton.
SvarSletEt utrolig smukt og gennemført kort
SvarSlet