Sikke en rutschetur, når det er tæt på år siden jeg har scrappet.
Jeg kan i hvert fald roligt sige at jeg er blevet godt udfordret af Mette.
Her er mit bud på et layout som skulle indeholde
- vandfarveeffekt
- 2 billeder
- 3 projekt life kort
- 4 runde elementer
- 5 ord i titlen.
Begivenheden var oplagt, vi har lige haft første skoledag herhjemme, og jeg havde lyst til at lave et layout med en masse lækre farver som passer til mine skønne børn.
I hvert fald - her er mit bud:
Jeg var klar over at jeg ville lave en regnbueeffekt, og til dette er de små distress ink pads perfekte. Jeg tværer farven ud på et stykke hvid a4 som jeg har lamineret, så ser jeg tydeligt farverne.
Layoutet i sin helhed.
De fire runde elementer er lavet med en toiletrulle, hvor jeg har duppet enden i en hvid sværte.
Jeg har malet på akvarelpapir, ad flere omgange for at skabe lidt dimensioner i farverne.
Da jeg havde farverne som jeg ville have dem, lod jeg et par dråbe med rent vand falde ned på papiret, og tørrede vandet af efter nogle sekunder, så for du nemlig en lysere farve, og en endnu en effekt. Husk at pensle dit akvarelpapir med vand inden du maler, så blender farverne meget bedre sammen.
Der er stemplet dato for skolestart.
Har du lyst til at tage udfordringen op?
Mvh Sabina
Materialeliste:
Projekt Life, Kiwi edition
Hvid gelpen
Datostempel
Bølgepap
Flot LO i super fede farver! Tak for god inspiration.
SvarSlet