søndag den 31. juli 2016

Project life NYTÅR


Har brugt mønsterpapir fra Craft & You: Silent Night.
En mega lækker juleserie.

Jeg er nu endelig færdig med 2015 - og vil straks gå igang med 2016,
hvor jeg allerede har gjort billeder klar til et par måneder. 
Så igen - bliver det et par med CLEAN AND SIMPLE

Små bogstaver fra Jillibean Soup.


Ha' en dejlig og kreativ søndag, 
Annette



lørdag den 30. juli 2016

August måned i Kitklubben

Hej Alle

Vi går ind i August lige om lidt, og jeg vil denne lørdag vise dig, hvordan månedskittene i Kitklubben ser ud for August måned.

Hvis du ikke ved hvad kitklubben er, så er det en klub, hvor du hver måned enten kan afhente eller få tilsendt et kit med papir eller Projekt Life kort, som er nøje afstemt med karton, og masser af lækkert pynt. Så med et sådan kit får du noget, der passer sammen, og du er lige klar til at gå i gang med at scrappe.

Her kan du se det almindelig/ scrapbooking kittet.


Her kan du se Projekt Life kittet:






Der er enkelte ekstra kits tilbage fra denne måned, så hvis du har lyst, kan du nå at komme med allerede fra denne måned...

God weekend Anja


fredag den 29. juli 2016

Jul i juli

Godmorgen alle sammen.

Så er jeg kommet i julehumør og det skal da fejres med et julelayout... eller det er nok nærmere et vinter layout. Ikke destro mindre - der er sne på billedet :)



'Hello' er klippet ud af et af journaling-kortene.


Sytråd, clips og en lille dot.


Glædelig jul i juli :)
Må I få en dejlig weekend.
- Louise -



torsdag den 28. juli 2016

Mama Elephant fødselsdags gavemærker


I anledningen af min søsters fødselsdag skulle der laves gavemærker – derfor hev jeg mit Mama Elephant Lunar Animals sæt frem og gik i gang med at farvelægge med mine copics.

Efter jeg havde farvelagt alle dyrene synes jeg der skulle noget lidt mere festligt til – derfor tegnede jeg en masse cirkler med en copic sikker pen og farvelagde dem som balloner.

Jeg brugte de koordinerende dies til at skære dyrene ud, og klippede selv ballonerne ud.  


Til at lave selve gavemærket har jeg brugt Mama Elephant Embellished Tag die fra Basic Cuts sættet. Jeg skar 2 til hvert mærke – en front og bag. Fronten klippede jeg derefter en lille bakke ud af – Hvis man har en stor cirkel die kan man med fordel bruge den til at skære bakken ud.

Derefter brugte jeg distress inks og mini ink blending tools til at farvelægge fronten med. Twisted Citron og Mowed Lawn til bakkerne, og Broken China til himlen. 
På næsten alle bakkerne har jeg bagefter brugt Mama Elephant Mini Messages til teksten.

Derefter kunne gavemærkerne samles ved at lime fronten på bagsiden – husk at bruge bakken og himlen der er klippet fra den samme front, så det passer perfekt sammen.
Derefter limes de små dyr og balloner på fronten. For at få en snor på ballonerne brugte jeg den samme pen som tidligere. 

Da der er så mange forskellige mærker, få i lige et nærmere kig på dem alle med de farver der er brugt. 

Drage: YG03, YG63, Y11, Y15.
Ballon: R35, R46.
Hund:   E33, E35, E37.
Ballon:  R35, R46.
Mus: W-1, W-2, R00, R02.
Balloner: YG03, YG63, R35, R46.
Slange: YG03, YG63, Y11, Y15, R02.
Ballon: B95, B97. 
Gris: R00, R02.
Ballon: B95, B97.
Kat: W-3, W-5, R00, R02.
Ballon: B95, B97.
Kanin: W-0, W-2, R00.
Ballon: Y11, Y15.
Ko: W-0, W-1, E33, E35, E77, E79.
Ballon: Y11, Y15.
Abe: W-1, W-3, E35, E37.
Ballon: R35, R46.
Hest: E33, E35, E37, E77, E79, R00, R02.
Ballon: YG03, YG63.