fredag den 26. juli 2013

Bye bye Las Vegas

Hej

Sidste fredag, da jeg bloggede sad jeg i en lufthavn fuld af forventninger og spændt på hvad der ventede os til CHA i Las Vegas. I dag sidder jeg sørme igen i en lufthavn, men denne gang med en masse indtryk, ideer, en del kroner fattigere :-) (Læs: lækre ting er på vej hjem til Danmark) og denne gang på vej hjem fra Las Vegas.

Advarsel: Der er en del billeder i indlægget.

Jeg tænkte jeg ville give jer et lille indblik i hvad vores uge er gået med, og jeg kan love jer for at der er sket meget. Jeg ville gerne have lagt mere på både Facebook og Pinterest, men må bare sige at energien og tiden var ikke til det, men det skal nok komme, når vi kommer hjem.

Vi ankom til Las Vegas fredag aften, og weekenden brugte vi på at komme os over jetlag, så vi var helt klar til CHA med friske hjerner :-) Lørdag tog vi rundt og kiggede i de forskellige hobbybutikker og scrapbooking butikker der var for at få inspiration. Butikkerne i USA er indrettet meget anderledes end de er i Danmark. Det er meget tematiseret. Baby her, rejse her, Sport her osv. Men rigtig spændende at få lidt ideer til hvad vi kunne gøre for at gøre det endnu bedre for jer.


Mandag startede CHA - det vil sige selve messen åbnede først tirsdag, men mandag deltog jeg på 3 workshops. Jeg var så heldig at have fået plads på 2 af Rangers kurser. Det første var med Tim Holtz, hvor vi lavede julekort, det andet var med Dyan Reaveley, hvor vi legede med Dylusions mist og lavede et minalbum. Begge kurser var super fede... Det 3. kursus var et kursus med Spellbinders, hvor vi legede med de forskellige typer dies. Tirsdag havde jeg et kursus med Donna Downey, hvor jeg lavede et lærred med mixed Media teknikker. Rigtig spændende også.






Tirsdag, Onsdag og Torsdag var messen så åben, hvor alle nyhederne var at se rundt på de forskellige stande. Der var masser af inspiration at hente og masser af ting at se. Jesper og jeg synes aldrig vi har nok tid nok til at komme ordentlig omkring det hele. Vi nåede heldigvis hele vejen rundt og bestilte også en masse lækre nye sager til jer. I kan virkelig godt glæde jer. Vi synes selv vi har fundet nogle lækre nye papirer, nye materialer til teknikker, masser af nye dies, lækre farver, stencils, ja jeg kunne blive ved.























De fleste aftener var vi ret trætte og efter at vi havde fået udfyldt de ordresedler vi skulle, så var det som regel sengetid, men en super lækker og dejlig uge er gået. Jeg tager hjem med masser af inspiration og ideer og glæder mig til at dele det med jer alle og vise jer alle de nye lækre ting, der kommer til butikken.

I må have en skøn weekend

Anja



8 kommentarer:

  1. Det lyder og ser ud som om det har været et brag af en tur!

    Håber i deler lidt flere billeder af alt det skønne i har bestilt hjem?!

    SvarSlet
  2. Jeg håber I har bestilt nogle af October Afternoons nye kollektioner. Har lige set dem på deres hjemmeside og de er så fine.

    SvarSlet
  3. Velkommen hjem igen. Der er bare SÅ mange lækre nyheder, glæder mig til de lander i DK :-)

    SvarSlet
  4. Kan se at I har haft en forrygende tur, og jeg er slet ikke misundelig, i hvert fald ikke ret meget ha ha ha.
    Det blir sååå spændende at se, hvad der rent faktisk kommer til at præge lille Danmark, når engang det hele endelig når hertil også, men hvor er der mange rigtig fede nye produkter på vej.

    SvarSlet
  5. Sikke nogle lækre ting! Glæder mig til at se hvad du har bestilt!

    SvarSlet
  6. Åh, det ser spændende ud. Glæder mig til at se nyhederne.

    SvarSlet
  7. Åh, det ser spændende ud. Glæder mig til at se nyhederne.

    SvarSlet
  8. Woouuw... Det ser ud til at have været en super "fed" tur, med en masse indtryk, inspiration og ikke mindst lækre varer til hylderne her hjemme i lille Danmark. Ihh... hvor vi glæder os til at se herlighederne.

    SvarSlet