torsdag den 28. november 2013

Gelatos - og salt

Jeg har leget med Gelatos igen - og salt, ganske almindeligt køkkensalt.


Jeg har liftet teknikken fra den super dygtige Donna Downey, som har lavet en lille video, hvor hun viser teknikken.

Teknikken går ud på, at først har jeg malet mit papir med gesso. Dette gør, at gelatos bedre arbejder på papiret og blender sammen. Donna viser i videoen, hvordan gelatos arbejder forskelligt om der er gesso på papiret eller ej.

Da gessoen var tør tegnede jeg med mine gelatos øverst på papiret, sprøjtede en lille bitte smule vand på, opløste og blendede farverne med fingrene, sprøjtede mere vand på og tiltede så mit papir, så farverne kunne begynde at løbe nedad. Hvis ikke du synes, at de løber nok, kan du altid sprøjte lidt mere vand på. Da jeg var tilfreds med løberne dryssede jeg køkkensalt ud over og lod det tørre.

Da det hele var tørt børstede jeg saltet af. Så stemplede jeg med et baggrundsstempel med harlekin tegn, klippede nogle tynde strimler hvid glittertape og satte på, så billedet og til sidst lidt træpynt og journaling strips.


Af farver har jeg her brugt lilla og lidt lyserød, men der er masser af farver at vælge imellem i butikken, og teknikken egner lige så godt til kort og art journaling som til layouts.


På billedet her over kan man se den effekt, som saltet har givet, idet det har suget vand og farve til sig og efterladt små fine hvide stjerne-krystaller.

Håber du har fået lyst til at kaste dig ud i at lege med Gelattos :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar