torsdag den 17. april 2014

Mixed media kort

Jeg har til i dag lavet nogle kort med modellingpaste, mist og gelatos.


Min base er et stykke hvidt karton i størrelsen 9,7 x 9,7 cm, som jeg har dækket med hvid gesso. Jeg har ikke kommet gesso helt ude langs kanten og det gør, at når jeg bruger mine gelatos, så bliver farven mere intens der, hvor der ikke er gesso.


Da gessoen var tør limede jeg en doily på og så kom jeg modelling paste på, først gennem en maske med cirkler og så gennem en maske med bogstaver (fås begge i den fysisk butik). Da modelling pasten var tør sprayede jeg med grøn og blå mist. Den modelling paste, jeg bruger, suger farven til sig mens gessoen afviser den. Jeg ved, at andre mærker af modelling paste afviser farven, hvilket giver nogle andre og spændende resultater.

Langs kanten af papiret, også lidt ind på gessoen, tegnede jeg med en turkis gelato (fås i den fysisk butik) og tværede den ud med min finger. Til sidst mattede jeg mit kort på en sort baggrund i 10x10 cm, tegnede langs kanterne med en sort pen og kom lidt pynt på.


Jeg lavede i alt fire baggrunde, nu jeg havde tingene fremme.


God påske :o)

2 kommentarer:

  1. Wauw wauw wauw... det er lige netop det, jeg købte, da jeg var på kursus hos jer sidst. Så skal der leges og liftes og leges endnu mere. Jubiii, de er så fede..

    SvarSlet
  2. Ja de kort er godt nok virkelig fede, det er jeg helt enig i også. Smukt arbejde.

    SvarSlet