Hej Allesammen
Vi er ved at være klar til weekendens super hyggelige messe, og før vi pakker
og drager til Scrap-a-Mania i Roskilde, har jeg lige en "lille" offentliggørelse.
Vi har nemlig udvidet vores skønne designteam med ikke bare 1, ikke bare 2, men hele
3 super dygtige designere
Og her kommer de...
Kristina Davidsen
Kristina har nogle af jer måske mødt på Convention, hvor hun hjalp til på standen om søndagen. Kristina elsker at eksperimentere med nye materialer, sværter, stempler og generelt masser af forskellige teknikker. Udover det bruger hun sin Silhouette meget flittigt, og designer og laver selv mange af sine filer. Jeg glæder mig til, at Kristina kan inspirere os alle til at bruge forskellige teknikker, og hvad hun nu ellers også giver sig i kast med, for en ting er sikkert... Det bliver ikke kedeligt :-)
Kristina fortæller om sig selv:
Jeg hedder Kristina, bor på Fyn, 38 år. Ting-finder, samler, tekniknørd og silhouette freak.
Sangskjulere, stempler, kort og dagbøger med masser af sjove fund, udklip og billeder syntes at have fulgt mig altid. Så længe jeg kan huske har klippet, klistret, tegnet og malet og ikke mindst eksperimenteret.
Allerede som barn lavede jeg en mængde gør-det-selv ting (eller DIY, som mange kalder det i dag), ikke alle eksperimeter var lige heldige f.eks. giver to forskellige sprayfarver en mægtig flot radio, mens resten af værelset får en noget ”grumset” overflade.Jeg laver en del kort, altered art, DIY og tags, som regel blot fordi jeg kan bruge sværte, inks, stempler, maling eller andet i den dur ;-)
Som 21-årig åbnede jeg min egen butik og til trods for alle advarsler om at Internettet var døgnflue, fik jeg også et domæne. Skilte, reklamer og websider var dyrt så jeg gik i gang med at lære selv. Det udviklede sig til en kærlighed til Adobe og skæreplottere, senere stødte en uddannelse som multimediedesigner til. I dag er det udviklingen af design og skærefiler der fylder godt op på harddisken.
Da jeg blev bekendt med at scrapbooking fandtes, var jeg overbevist om, at det navnet på min hobby. Men jeg er vist ikke rigtig scrapper, for det er stadig den kreative proces jeg værdsætter mest, teknikkerne…
Stil…? Jeg er ikke sikker på jeg har en stil, hvis jeg har så er den mere rå en nysselig.
Jeg elsker udfordringer og håber jeg kan bibringe blot en smule inspiration til dette fantastiske team.
Annette Madsen Larsen
Annette kender mange af jer sikkert fra hun har været på designteams i flere forskellige forretninger tidligere. Annette er en produktiv scrapper, som laver alt fra LO's, til PL, Smash osv.
Annette er super god til at lave lækre LO's med masser af mønsterpapir og ja, så kan man vel ikke rigtig komme uden om Thickers, træpynt og hvad der nu ellers har enhver scrappers hjerte kær. I kan godt glæde jer, for Annette inspirerer i stor stil til, hvordan vi på skønneste vis får lavet de herligste LO's.
Annette skriver selv:
Jeg er fra den dejlige lille årgang 1973, og født ind i en familie fyldt med kreative kvinder.
Det er jo en rigtig dejligt gen at få med sig fra starten af.
Jeg bor i Fløng (mellem Høje-Taastrup og Roskilde), sammen med min mand og 2 skønne børn.
Jeg blev i 1994 udlært som Grafiker, som jeg stadig arbejder lidt med.
Mit første “officielle” layout lavede jeg i 2001, men har i mine unge dage, lavet “collage” albums.
Jeg har altid elsket at lave layouts - og laver også stadig mange. Kort laver jeg mest når de skal bruges,
eller der kommer en bestilling. Har i øjeblikket også gang i en masse SMASH og Project Life albums.
Jeg ELSKER Thickers - og HADER pink… Alt det ind i mellem, det bruger jeg også. Min stil er vist meget blandet.
Laver også en del af mine ting selv - for kan man ikke finde det man gerne vil ha’, ja så må man jo lave det selv.
Er vild med udfordringer, som giver en god mulighed for at afprøve og udforske mange kreative muligheder.
Derfor glæder jeg mig rigtig meget, til at være en del af PTW’s designteam.
Louise Tarp Poulsen
Louise er en dygtig pige, der laver både LO's og PL. Louise laver nogle skønne LO's, som kan inspirere ligegyldigt om man er nybegynder eller mere garvet. Hun laver nogle skønne kompositioner, som er enkle, men samtidig fyldte med detaljer. Udover det eksperimenteres der også med mist og meget andet, så bare rolig - her er lidt for enhver smag, og I kan godt glæde jer.
Louise beskriver sig selv således:
Mit navn er Louise. Jeg er 27 år gammel og scrap-a-holic så det batter.
Jeg startede med at lave layouts for mange år siden - inden man vidste hvad pynt var. Så gik der en del år, hvor jeg fik afprøvet en million andre hobbyer og nu er jeg tilbage ved scrapbookingen :)
Jeg har scrappet fast i 2 års tid. Jeg laver layouts - primært af mine børn - men jeg laver også Project Life hvor jeg dokumentere vores liv i hverdagen.
Jeg elsker at lave begge dele og ville ikke vælge den ene frem for den anden :)
Mine favorit ting er; washi-/masking-/papirstape, wood venners og stempler.
Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af Picturing the World og håber jeg kan inspirere og glæde jer med mine kreative sysler :)
Velkommen til jer alle 3, vi glæder os til at arbejde sammen med jer.
Tak til alle, der har ansøgt om at komme på vores designteam - vi er virkelig glade for jeres interesse og ønske om at være på vores team.
De er alle 3 med på SAM her i weekenden, så kom over på standen
og ønsk dem tillykke med det nye designjob.
Ses vi i weekenden?
Anja
Tillykke til de nye designere!
SvarSletTillykke til jer alle 3 og os andre fordi vi heldige at nu kan se endnu flere ting fra jer, glæder mig til
SvarSletat kikke forbi når i er kommet godt igang med at ligge ting op :)