Til convention i Middelfart demonstrerede jeg Fuse Toolet, og fik i den forbindelse lavet et layout med et billede fra vores CHA tur i januar.
Det fede ved Fuse Toolet er, det giver der uanede muligheder for at lave de egne åbne og lukkede lommer med de to forskellige "hoveder", som følger med.
Rullen bruges til at "lime" siderne sammen med, og danne en ny lukning, mens det spidse værktøj bruges til at skære ny åbninger til lommer.
Til layoutet i dag har jeg kun brugt rullen til at lave lukkede lommer.
Lommen var som udgangspunkt en almindelig 12x12 inch plastiklomme, som man bruger til layouts.
Som i kan se på billede herunder brugte jeg i nogle af lommerne transparente ark med et guldmønster, som gør, man kan se igennem layoutet. Papirene, som jeg har brugt, er primært fra Pink Paislees C'est la Vie serie.
Jeg skal mit papir ud i vilkårlige størrelser, og et efter et lagde jeg det i lommen og fusede omkring papiret. At noget af papiret ikke er firkantet er med til at give en fed effekt.
Nogle af papirerne pyntede jeg inden, jeg fusede omkring. Her med titlen som er nogle guldfarvede Thickers.
Man kan også pynte uden på lommen, hvilket jeg har gjort herunder. Papiret er lukket i lommen som alle de andre papirer, men hjertet sidder uden på lommen. Det er fra samme sæt Thickers som bogstaverne.
En af de fedeste ting ved Fuse Toolet er, at det kan bruges til at lave shaker lommer (og også kort), hvilket er meget populært for tiden.
Da Fuse Toolet bliver meget varmt, og kan ødelægge dit underlag eller bord, hvis man bruger det direkte ovenpå det, så anbefales det enten at ligge et stykke karton imellem, eller investere i den nye smarte måtte, som er lavet specielt til Fuse Toolet. Det er en varmeresistent måtte, der beskytter din arbejdsplads, og som også har en indbygget holder til værktøjet.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar