I sidste uge viste jeg jer det første af to bestillingskort til et bryllup. I dag får I så det andet kort. ;)
Jeg fik vist lidt af den pynt, som parret skulle bruge, og her var en del af det tavleeffekt med hvid kridt tekst. Derfor har jeg brugt en baggrund i samme stil. Baggrunden stammer fra Project Life Value Kittet, der hedder Good Times.
Kortbasen er hvid, men er desværre svær at se på billederne her.
Resten af kortet er bygget op af diecuts fra Kaisercrafts Always & Forever kollektion.
Derudover har jeg tilføjet et par hjerter i træ samt en dymolabel med brudeparrets navne.
Jeg har sat kortfronten på 3d tape for at skabe noget dimension.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette
Flot kort.
SvarSlet