fredag den 2. december 2016

#ammak2017

Godmorgen alle sammen.

Om 47 dage drager Annette, Maria, Mette, Kristina og jeg over til det store USA hvor vi skal deltage i Creativation (også kendt som CHA). I den forbindelse havde vi en planlægningsweekend hvor vi skulle have alle detaljerne på plads i forhold til hvilke kurser vi skal på, hvilke stande som er et 'must see', hvad vi skal opleve som turister og mange andre ting. I den forbindelse opfandt vi et nyt hastag som vi vil benytte når vi er uofficielle - altså f.eks. når vi er ude og spise om aftenen, eller når vi er på tur i Phoenix og lign. 
Vi sad og legede med vores navne/efternavne og bogstaverne herfra, for at finde et unikt hashtag som vi kunne forbinde med den kommende tur. Det endte med at jeg skiftede navn til Ananas (hvilket jeg bliver kaldt af tøserne) og så kom vi frem til #ammak2017. Bogstaverne står for Annette, Maria, Mette, Ananas, Kristina og selvfølgelig 2017 for årstallet hvor vi er afsted. Vi slog ordet op for at se om der var et hashtag eller noget omkring det ord, der var værd at vide og fandt så ud af at ammak faktisk er en kaktus sort, hvilket er virkelig pudsigt, taget i betragtning at vi skal til Phoenix som ligger i Arizona, som er en ørken stat med massere af kaktusser :)

Da vi var i USA, tilbage i januar, brugte vi #ptwtilcha16 når vi bloggede/skrev om vores tur og oplevelser, for at I nemmere kunne finde vores indlæg og holde øje med vores opdateringerne. 
Dette gør vi igen, dog med #ptwtilcha17 og vi kan findes her på bloggen, på facebook og på Instagram.

For at gøre en kort historie lang og komme frem med pointen, så har jeg lavet et layout med et billede af os fem, fra vores planlægningsweekend, som jeg gerne vil dele med jer :) Inspirationen, foruden verdens længste historie, er fundet hos Annette.


Layoutet er lavet i 8,5x11 inch som har fået et lag modellingpaste for at grunde kartonet.
Baggrunden er lavet med color burst turquiose (samme teknik som i sidste uge). 
Under billedet har jeg stemplet med Seth Apter's Roundabout stempler


Jeg har brugt sequins, sytråd, badge, hjemmelavet sløjfe og sugerør til pynt.
Under palietterne (og under modellingpasten) gemmer der sig lidt metalpynt i form af en saks og lidt tandhjul.
Titlen er stemplet med Mama Elephant's Inline Letters. 


Det var alt for i dag.
Rigtig god weekend.
- Louise/Ananas - 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar