torsdag den 27. marts 2014

Project Life - Friday: At Rejse er at Leve

Hej Scrappevenner!!

Så er det igen blevet tid til Project Life- Friday :)
Det er skønt at være tilbage på bloggen, tilbage hos jer, med et lager af flødeboller, en kop skoldhed kaffe og fingrene på tastaturet. Er I klar? 
 Igen i dag, vil jeg scrappe med Sodalicious og Chic Tags. Jeg kan bare ikke få nok af de skønne produkter!!! Og de passer bare perfekt til dagens Tema:
At Rejse er at Leve!!!



Og hvorfor så dette tema. Jo, vi er jo mange der rejser. Små ture, store ture, ja måske endda jorden rundt ( åhhhh ønsketænkning!!!!) Måske har du lige været et smut i Berlin med din bedste veninde, eller på romantisk kro-ophold med dit hjertes udkårne. Måske tæller du dagene, til en dase- påskeferie i Ægypten. Eller også har du, som min familie har, lige været på skiferie. 


Lige gyldig hvor du har været, hvem du har været sammen med og hvor langt væk du har været, så er det minder du gerne vil gemme og gerne scrappe. Her er det jo oplagt at lave et minialbum, hvad de fleste også vælger. MEN ikke jeg, nej - det er år og dage siden jeg sidst har lavet et minialbum ( ok, det passer ikke helt, da jeg stadig laver en del minialbums på bestilling -men altså, et minialbum til mig selv, det har jeg ikke lavet i flere år) Og hvorfor så det, tænker du? ... 
JO, det er fordi jeg sætter mine rejsebeskrivelser direkte ind i mit PL-Album. SLUT med minialbums, der ligger i en kurv og samler støv. Slut med pynt, der falder af efter et par år, slut med falmede fotos og roden rundt efter lige netop Berliner turen i 2005. Det hele er samlet i mit PL-album. Kronologisk!! Med en divider, så rejsen er lige til at finde. Nemt, overskuelig og skæppe skønt!! Hermed ikke sagt, at minialbum er noget kedeligt noget. Jeg ELSKER minialbums. Elsker at konstruere og kombinere. Der er en helt særlig minialbums-feeling, der bare ikke kan erstattes. End ikke af PL - men åhhh hvor er jeg glad for mine rejse-spreeds. Og her må jeg straks tilføje, at vælger du at lave PL som jeg i 12x12" formattet, er der rig mulighed for at få noget af netop den dejlige minialbum-feeling med. Du kan vælge at bruge forskelige størrelser lommer, sætte taps på og klistre dit pynt UDEN på lommerne. 
Det har jeg dog ikke valgt, i dagens eksempel på et rejsespreed i mit PL. Faktisk fylder denne rejsebeskrivelse kun 1 12x12" side, project life A-Design. 


Rejsebeskrivelsen handler om min mand og datters skitur til de franske alper i Januar. De var afsted med deres bedste venner Jakob og Signe - en rigtig far/datter tur. Masser af smuk hvid sne, lækkert fransk mad og hyggelige aftener med afterski. Med på turen var også Morfar og Onkel, så de 2 tøser blev BIG TIME forkælet!! Af sted tog de, med dødsforagten lysende i øjnene, snowboards og ski var pakket, i lommerne lå der lommelærker og lakridser. Og jeg stod efterladt i lufthavnen med en frappochino og kroppen fuld af misundelse. Jeg sværger, hvis I havde set mig, ville I have troet at jeg var den kvindelige udgave af HULK, så grøn af misundelse var jeg. Men AK, nogen må jo passe butikken, mens herskaberne er ude og føjte...Gudsketakoglov havde de taget nogle skønne fotos med hjem til mor, som plaster på såret. Og der er jo intet der varmer et ensomt scrappehjerte, som et par fede fotos, lidt dobbeltklæbende tape og MASSER af skønt papir og pynt :)))) 
 Da det var en skiferie, ville jeg gerne holde farverne i hvid, grå og sort. Spreedet skulle være lyst og enkelt med fotosne i fokus. Og her kommer vi straks ind på Sodalicious. Deres papirer er perfekte, til ja, nært sagt alt, syne sjeg. Hvis man har brug for en rolig baggrund til vilde farver og lag på lag - er de oplagte med deres enkle mønster og lyse farver. eller hvis man, som jeg ønsker at holde farverne helt lys eog enkle, ja så er de også perfekte - helt uden at være kedelige!!!



Jeg valgte disse 2 papirer. Og her er PL jo skønt, idet at et 12x12" papir jo rækker ufatteligt langt. Især tild ette spreed, hvor jeg blot skulle bruge en smule.



Der ud over valgte jeg et sort og hvidt shewron papir fra Teressa Collins mega fede serie Family Stories.


Og dette lækre papir fra Chic Tags serie Good tidings. Jeg har brugt de grå striber.


Som altid har jeg brugt mine midnight edition kort som basics.


Du får lige et billede af mit spreed igen, således at du kan se de forskelige papirer og kort, sat sammen. Bemærk, at selvom at selv papirerne og deres farver, er meget lyse og neutrale, er spreddet fuld af farver og liv. Det skyldes de stærke farver på fotosne. Den kridhvide sne, den blå himmel, de røde skijakker. Og her er det vigtigt at huske , at når du laver rejsepreeds, er det vigtigt at fotosne får lov til at leve fuldt ud. hvis jeg havde valgt vild efarver her, ville man ikke kunne se de smukke farver i snelandskabet. Kontrasterne på de nekeltede bildder, ekesmpelvis mellem hvid sne og røde skijakker, ville forsvinde mellem vilde mønstrede og farverige papirer.


Til titelkortet har jeg brugt sodaliciouspapir, chewronpapir og skåret ( ja, du læste rigtigt, jeg SKÆRER i mine kort!!! De hverken græder eller rløder. PRØV - jeg lover det ikke er slemt hehe ;) 


Jeg har stemplet med dette skønne stempel, for at fremhæve det enkle og grafiske ved spreddet. Og her et stamp-fif: Det er en rigtig god ide, at have stempler som dette i sit basic lager. De er nemme at bruge og skaber hurtigt ekstra spræl til dine kort. Lad dig ikke afskrække af de enkle geometriske former. Geometri er grundstenen i al god og eyecandy-agtigt design. Og så er det bare så pisse nice at sidde med sit "gammeldags" træ stempel og stemple. Det minder mig om min Mormors firmastempler fra min barndom. Jeg kan næsten lugte hendes kontor og høre hendes kærlige stemme sige: Krille, det stempel er ikke legetøj. Du skal stemple konvolutten i øverste venstre hjørne- hver gang!!! ( Og ja, Krille det er mig- gisp -lov mig at du aldrig kalder mig det!!!) Stakkels Mormor, jeg tror ikke at der var mange konvolutter der kunne sendes ud, når først jeg havde været i gang med hendes stempler... :))) Da hun døde, arvede jeg hendes stempler og hendes stempelholder. Den står centralt på mit scrappebord, på mit kontor og minder mig og dage fuld af kærlighed og tryghed. 


Som du ser har jeg valgt at holde kortet enkelt. Jeg har brugt dejlige bogstaver fra Becky Higgins Project life sticker collection, zigzagget på min sysmaskine, stemplet lidt, sat et par bling og en geotag. Nemt og enkelt , og alligevel med et stærkt grafisk udtryk, der passer godt til skiløjper, alper og kridhvid sne. Jeg har brugt lidt sølvsværte i kanten, for at ramme det hvide ind.


Her er mit journaling kort. Endnu et eksempel på, hvor anvendelig et grafisk stempel er.


Jeg har brugt dette mega trendy og cute stempel fra Glitz Design. Det er et rullestempel og er bare super nemt at bruge. Jeg har nappet et midnight edition kort og kørt lidt sølvsværte på med stemplet.  


På med et sodalicious journaling kort og endnu en gan sølvstempling, denne gang med et stempel fra Simple Stories Snap Collection. Lidt shevronpapir og vellum bag journalingkortet og et par velplacerede clips og Voila - et stk. journalingkort. Jeg viser det lige igen :)


At lave et spreed behøver ikke at tage en evighed. Og det er en væsentlig pointe. Selvom du holder dig til det enkle og overskuelige, kan du med få remedier opnå et levende og interessant look.


Se eksempelvis ovenstående kort. En skøn tag fra thic tags, en cirkel i sodalicious papir og en klips kan skabe stemning og fremhæve temaet i fotoet på allermest enkle vis.


Jeg har brugt disse chic tags fra deres serie shool days. De er så fede og har en perfekt størrelse til PL.


Her er endnu et eksempel på enkelt pynt med et flot udtryk. Jeg har blot stemplet med mit trekants-stempel, på et hvidt stykke papir. Nice, Ik'?


Her ser du hele kortet. Bemærk at pynten er placeret i en trekant. Trekanterne i øverste venstre hjørne, bogstav er i nederste venstre hjørne og hjerter i nederste højre hjørne danner en visuel trekant om fotosne og skaber fokus. Det er altid en god ide at placere dit pynt i visuelle trekanter. Det skaber fokus og balance på dit kort ( og by the way også på LO'er ...) 


jeg har punchet et par hjerter i sodalicious papiret og sat hvidt papir bagpå. med flere lag washitape og papir, en papir trekant og en pil, har jeg skabt dybde på kortet. Så lidt der skal til, for at ophæve tyngdelove, ikke sandt ? - det ser næsten ud som om at pilen svæver over papiret. 


Ovenover ser du et core kit kort fra midnight editon. Jeg har samlet pynt, washitape og forskelige lag papir i venstre side. Og her endnu et scrappefif: Saml dit pynt i klynger og sæt det på i lag. Pynten og papirer vil så fremhæve hinanden og igen skabe dybde, således at kortet ikke virker fladt.


Åhhhh elsker vi ikke bare wood-veneer? 
Det lille stykke papir bag ved hjertet er også fra et core kit kort, jeg har KLIPPET i stykker... Og  himlen hænger stadig hvor den skal, den er ikke faldet ned og jeg føler mig faktisk hverken fattigere eller synes det er synd for kortet. Tvært imod, så synes jeg det er super fedt, at bruge mine kort på denne måde!!!

Et sidste fif til rejsebeskrivelserne: Sorter dine billeder med omhu. Udvælg nøje, de fotos du vil bruge. Tænk på de fremtidige generationer. Hvad vil de finde interessant ? Hvilke minder vil de gerne bevare? Hvilke fotos vil få dem til at grine og huske og fortælle historier? Jeg kan love dig én ting, de ikke vil interessere sig synderlig for: 15 fotos af et bjerg, fra diverse vinkler!!! Nej, de vil vil mindes om hyggelige stunder med venner og familie. De vil mindes om vilde bedrifter og de små nære begivenheder. De vil mindes om deres mormors stempler,  duften af hendes parfume og hendes kærlige kram og evige tålmodighed. Hvis de kunne vælge mellem billeder af bjerge og bygninger og et gammelt gulent foto af mormor, siddende ved arbejdsbordet, smilende mod kameraet med sine stempler hånden, så vælger de mormorbilledet - hver gang!!! Så kære scrappeven,  sæt fokus på relationerne og stemningen og husk at hoppe ind foran kameraet i ny og næ :)

Nu er det snart tid til SAM og jeg glæder mig, som altid til at møde mange af jer IRL!! Vær ikke genert, hvis du genkender mig. Kom straks hen og sig pænt goddag, jeg er vildt nysgerrig efter at møde dig, der læser dette lige nu. Jeg holder PL foredrag om Lørdagen. Du kan se informationerne om dette på SAM's hjemmeside, SAM's facebook side og på min blog OG jeg har fået fornøjelsen af at gæstescrappe på Picturing The Worlds stand om søndagen.  Kom forbi til en hyggelig Project Life- Friday live snak. Jeg sidder og scrapper med en del af de produkter jeg skriver om her og mange , mange flere, så der er masser af inspiration at hente.
Ellers ses vi her på bloggen igen, den sidste fredag i April.
Pas på jer, derude!!
God weekend og god scrappelyst <3

Vi Ses!!!
Mona








3 kommentarer:

  1. Mona du er fu.king sej - ja undskyld mit franske, men eeeeelsker at læse dine indlæg med fantastisk inspirerende billeder og utrolig herlige beskrivelser - det er som at høre hvad der foregår inde i mit hoved😊 Ville ønske jeg kunne komme og møde dig til SAM, men ak det er for langt væk fra Billund og så har jeg to syge børn (3 inkl manden). Håber du kommer til Convention i Middelfart til Oktober😊

    Knus fra en stor fan
    Marianne (Funder Lysdahl)

    SvarSlet
  2. Tak for en super god og detaljerig artikel! Det giver mig rigtig god inspiration!

    SvarSlet
  3. Hej Marianne.
    Jeg har faktisk truffet aftale om at jeg kommer på convention næste gang :) jeg vil lave noget PL- skønt men kan dog ikke afsløre hvad det bliver endnu ;)
    Jeg håber vi møder hinaden til den tid :) god weekend

    SvarSlet