I dag vil jeg vise endnu et layout, som jeg har lavet med marts kittet fra kit-klubben. :)
Billedet er af min fætter og jeg, da han blev døbt tilbage i februar 2001.
Titlen har jeg lavet med de medfølgende wood veneer bogstaver. Først har jeg farvelagt dem med en Distress Marker i Stormy Sky. Derefter har de fået en tur med Wink of Stella i clear, og til sidst har jeg embosset dem med en klar embossingpulver.
Jeg har brugt en VersaMark pen til at lave linjer på mit stribede mønsterpapir. Den fungerer ligesom VersaMark puden, men man kan skrive og tegne med den, som du kan med en tusch. Før jeg tegnede mine linjer, brugte jeg mit antistatiske værktøj (som vi på designteamet kærligt har døbt Farmor). Den sikrer, at embossingpulver ikke hænger ved de steder, hvor man ikke har sværte. Jeg har brugt en sølvfarvet embossingpulver til at lave mine striber.
Chipboard pynten, som var med i kittet, har jeg også embosset med sølvfarvet embossingpulver.
Jeg har skabt noget tekstur ved at bruge Texture Paste gennem en stencil. Desuden har jeg lavet splats med 3 forskellige mists: Distress Spray i Spun Sugar, Dylusion i White Linen og Heidi Swapp i Tinsel. Glittertapen i sølv er fra American Crafts. Alle kanter har jeg sværtet med distress inken i Pumice Stone.
Det var alt, hvad jeg havde at vise i denne uge. :)
Har I set, at Anja har lagt en masse spændende kurser og kreative arrangementer på webshoppen? Jeg håber, at vi ses til nogen af dem? :)
- Mette
Hvor er det nogle fine ting du laver Mette.
SvarSletKirsten
Tusind tak Kirsten! 😊
Slet