mandag den 2. marts 2015

You're awesome!


Så startede endnu en uge.. 
Jeg vil i dag vise et kort, hvor jeg har brugt flere forskellige lækre distress produkter.


Alt karton var, inden jeg gik i gang, hvidt. Den lyserøde kant har jeg lavet ved at sværte med en Picked Raspberry distress ink, så det får den pink farve, som matcher resten af kortet.
Hjertedien jeg har brugt hedder Multi Frame Heart 2 og er fra Nellie Snellen . Den er monteret med 3D puder.



Baggrunden med stjernerne har jeg lavet ved at stemple med en stencil. 
Jeg sprøjtede først distress sprays i farverne Picked Raspberry og Broken China ud på et genanvendeligt bageunderlag. Så samlede jeg farven op med stencilen fra Memory Box, og brugte herefter stencilen til at stemple på mit karton.



Stjernemønsteret på hjertet har jeg lavet med en anden stencil fra Memory Box.
Først sværtede jeg med distress inken i Broken China og derefter med Picked Raspberry
Til sidst gav jeg overfladen en tur med begge farver med meget let hånd.
Til at sværte med bruger jeg blending ink toolet fra Tim Holtz.
De pink stjerner har til sidst fået en gang med en klar Wink of Stella.



Til sidst har jeg stemplet en tekst fra et Lawn Fawn stempelsæt med en sort sværte, og så var kortet færdigt ;)


Tak fordi I kiggede forbi! :)
Jeg håber, vi ses i weekenden i Middelfart? 
-  Mette



3 kommentarer:

  1. Lækker og friskt kort Mette og i glade farver, så man blír helt glad i låget, når man ser på det.

    SvarSlet
  2. Super lækkert kort med skønne farver og flotte detaljer

    SvarSlet
  3. Lækkert! Distress Inks er fantastiske at lege med.

    SvarSlet