Jeg vil i dag vise to kort, hvor jeg har brugt den samme teknik med Texture Paste og sprays. På det ene kort har jeg også leget med et hjemmelavet stempel.
Det første kort er et julekort i blålige og sølvfarvede toner.
På baggrunden har jeg først sprayet Distress Spray Stains i farven Broken China og Faded Jeans over en stencil med snefnug fra Memory Box.
Da det var tørt påførte jeg Texture Paste gennem en stencil med julerelaterede ord fra Tim Holtz. Inden jeg fjernede min stencil sprayede jeg over med Brushed Pewter, der er en sølvfarvet spray.
Derefter fjernede jeg min stencil, og lod det tørre.
God Jul er en af Anjas nye dies. Denne har jeg også sprayet med Brushed Pewter, så det matcher resten af kortet. Den hvide banner er en die fra Cherry Lynn.
På det næste kort har jeg brugt det samme princip som ovenfor til at lave stjerne baggrunden. Her nøjedes jeg bare med Texture Pasten og den sølvfarvede spray gennem denne stencil.
Mønsteret på den røde kan er lavet med et hjemmelavet stempel. Anja sælger specielle blå skumpuder, som bruges til at lave sine egne stempler. Man opvarmer kort skummet med en varmepistol. Derefter kan man præge den med et mønster. Her har jeg brugt bunden af en Råskog vogn, men det kunne også være en die, en stencil, noget metal osv.
Når man vil lave et nyt stempel, så opvarmer man blot klodsen på ny.
Sværten jeg har brugt til at stemple med er Distress Inken Abandoned Coral.
Happy og Birthday er begge dies fra Mama Elephant. De er også farvet med Abandoned Coral, så de matcher kanten.
Den hvide rektangel med syninger er også en die fra Mama Elephant.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar