Jeg synes lige pludselig det er blevet koldt.
Ja, den anden dag sagde min søn at det "duftede af vinter".
Det inspirerede mig til dagens kort. De skønne pingviner fra Mama Elephant er bare så skønne, og der er så mange forskellige i sættet at der er rig mulighed for nogle virkelig skønne og sjove kort. Men i hvert fald... her er dagens kort.
Jeg har været ude i en ordentlig omgang blending med de små inkpads, fra Rangers, og de er virkelig lækre at arbejde med. Jeg har brugt tre farver for at få denne himmel, Dusty Concord, Peacock Feathers og Tumbled Glass. Da jeg var færdig brugte jeg en lille vandforstøver til at give lidt spil i den flotte himmel. Sværterne aktiveres nemlig af vand, og dette gør blendingen endnu flottere.
De små gutter går på spejlblank og smukt glimmer-is, som er lavet i det lækreste glimmerkarton.
Teksten på kortet er embosset i en flot matchende tyrkis embossing pulver fra Zing, og er stemplet på vellum. Da lim ses gennem vellum, brugte jeg løsningen at sy banneret fast. Jeg har brugt de lækre banner dies fra Cherry Lynn, men blondekanten passede ikke helt til kortet, så dem har jeg skåret af, så kun de små prikker er tilbage.
De søde pingviner har fået farvet deres små næb, deres skøjter, og har fået lidt blå farve på deres små maver, og kinderne. Jeg har farvelagt med Copics, som nu findes i Picturing the World, i den fysiske butik.
Jeg havde et stempelsæt, hvor der gemte sig et lille snefnug i, og siden det nu er blevet så koldt og der gik pingvin i det - skulle der selvfølgelig snefnug på kortet. Til at stemple med brugte jeg en hvid sværte fra Colorbox. For at fylde himlen op, lavede jeg små prikker i forskellige størrelser med en hvid gelepen.
Hele kortet er kommet op på at lag mosgummi, så der er lidt dimension i det, og alt bliver fremhævet ved at være på en ensfarvet, rolig baggrund.
Kortet er stanset ud med Mama Elephants rammer fra sættet "Basic set"
Jeg håber at ikke at I fryser for meget, og ellers så er vejret perfekt til stearinlys, varm kakao og lidt kreative sysler.
Kan I holde Jer muntre!
Mvh Sabina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar