torsdag den 10. april 2014

Layout nr. 2 med april kittet

Jeg har leget videre med det lækre april kit og det er blevet til dette layout.


Jeg har sværtet med grå gennem en maske på baggrunden og derefter lavet små splats med en blå mist. Det har jeg bla. gjort for at trække den blå farve fra kanten ind på selve layoutet.


I kittet er et helt fantastisk lille guld alfabet, som jeg har brugt til at skrive min titel.


Fortsat god dag :o)

tirsdag den 8. april 2014

Få brugt dine rester...

Jeg får altid lavet et større lager af rester, og er ualmindelig dårlig til at få dem brugt.

Så nu har jeg forsøgt mig ud i at lave et kort af rester. Resterne til dette kort er fra det lækre martskit.


Rossetterne er skåret på cameoen, og herefter pyntet med knapper og wood veneer.
Et ganske simpelt kort, hvor man får brugt sine rester.

God dag

lørdag den 5. april 2014

kort med guld

Jeg har i dag har tid til at lege lidt med det skønne april kit fra Kit-klubben. Kittet indeholder en mase guld og velum. 
Jeg har klippet et stykke af velum mønsterpapir ud og sat det på en kortbase af karton( ikke med i kittet). Derefter har jeg i velum og guldkarton udskåret ramme fra diesættet "Palace Oval Frame" og "Valevian" fra Memeory box. Teksten er stamplet med brun Stazon, som hæfter fint på velum.
Ses i i dag til Scrap A Mania ?

Lisette

fredag den 4. april 2014

Nye ansigter i teamet

Hej Allesammen

Vi er ved at være klar til weekendens super hyggelige messe, og før vi pakker
og drager til Scrap-a-Mania i Roskilde, har jeg lige en "lille" offentliggørelse.

Vi har nemlig udvidet vores skønne designteam med ikke bare 1, ikke bare 2, men hele 

3 super dygtige designere

Og her kommer de...

Kristina Davidsen

Kristina har nogle af jer måske mødt på Convention, hvor hun hjalp til på standen om søndagen. Kristina elsker at eksperimentere med nye materialer, sværter, stempler og generelt masser af forskellige teknikker. Udover det bruger hun sin Silhouette meget flittigt, og designer og laver selv mange af sine filer.  Jeg glæder mig til, at Kristina kan inspirere os alle til at bruge forskellige teknikker, og hvad hun nu ellers også giver sig i kast med, for en ting er sikkert... Det bliver ikke kedeligt :-)

Kristina fortæller om sig selv:
Jeg hedder Kristina, bor på Fyn, 38 år. Ting-finder, samler, tekniknørd og silhouette freak.
Sangskjulere, stempler, kort og dagbøger med masser af sjove fund, udklip og billeder syntes at have fulgt mig altid. Så længe jeg kan huske har klippet, klistret, tegnet og malet og ikke mindst eksperimenteret.
Allerede som barn lavede jeg en mængde gør-det-selv ting (eller DIY, som mange kalder det i dag), ikke alle eksperimeter var lige heldige f.eks. giver to forskellige sprayfarver en mægtig flot radio, mens resten af værelset får en noget ”grumset” overflade.
Jeg laver en del kort, altered art, DIY og tags, som regel blot fordi jeg kan bruge sværte, inks, stempler, maling eller andet i den dur ;-)


Som 21-årig åbnede jeg min egen butik og til trods for alle advarsler om at Internettet var døgnflue, fik jeg også et domæne. Skilte, reklamer og websider var dyrt så jeg gik i gang med at lære selv. Det udviklede sig til en kærlighed til Adobe og skæreplottere, senere stødte en uddannelse som multimediedesigner til. I dag er det udviklingen af design og skærefiler der fylder godt op på harddisken.
Da jeg blev bekendt med at scrapbooking fandtes, var jeg overbevist om, at det navnet på min hobby. Men jeg er vist ikke rigtig scrapper, for det er stadig den kreative proces jeg værdsætter mest, teknikkerne…
Stil…? Jeg er ikke sikker på jeg har en stil, hvis jeg har så er den mere rå en nysselig.
Jeg elsker udfordringer og håber jeg kan bibringe blot en smule inspiration til dette fantastiske team.


Annette Madsen Larsen

Annette kender mange af jer sikkert fra hun har været på designteams i flere forskellige forretninger tidligere. Annette er en produktiv scrapper, som laver alt fra LO's, til PL, Smash osv.
Annette er super god til at lave lækre LO's med masser af mønsterpapir og ja, så kan man vel ikke rigtig komme uden om Thickers, træpynt og hvad der nu ellers har enhver scrappers hjerte kær. I kan godt glæde jer, for Annette inspirerer i stor stil til, hvordan vi på skønneste vis får lavet de herligste LO's.

Annette skriver selv:
Jeg er fra den dejlige lille årgang 1973, og født ind i en familie fyldt med kreative kvinder.
Det er jo en rigtig dejligt gen at få med sig fra starten af.
Jeg bor i Fløng (mellem Høje-Taastrup og Roskilde), sammen med min mand og 2 skønne børn.
Jeg blev i 1994 udlært som Grafiker, som jeg stadig arbejder lidt med. 
Mit første “officielle” layout lavede jeg i 2001, men har i mine unge dage, lavet “collage” albums.
Jeg har altid elsket at lave layouts - og laver også stadig mange. Kort laver jeg mest når de skal bruges,
eller der kommer en bestilling. Har i øjeblikket også gang i en masse SMASH og Project Life albums.
Jeg ELSKER Thickers - og HADER pink… Alt det ind i mellem, det bruger jeg også. Min stil er vist meget blandet.
Laver også en del af mine ting selv - for kan man ikke finde det man gerne vil ha’, ja så må man jo lave det selv.
Er vild med udfordringer, som giver en god mulighed for at afprøve og udforske mange kreative muligheder.
Derfor glæder jeg mig rigtig meget, til at være en del af PTW’s designteam.


Louise Tarp Poulsen

Louise er en dygtig pige, der laver både LO's og PL. Louise laver nogle skønne LO's, som kan inspirere ligegyldigt om man er nybegynder eller mere garvet. Hun laver nogle skønne kompositioner, som er enkle, men samtidig fyldte med detaljer. Udover det eksperimenteres der også med mist og meget andet, så bare rolig - her er lidt for enhver smag, og I kan godt glæde jer.

Louise beskriver sig selv således:
Mit navn er Louise. Jeg er 27 år gammel og scrap-a-holic så det batter.
Jeg startede med at lave layouts for mange år siden - inden man vidste hvad pynt var. Så gik der en del år, hvor jeg fik afprøvet en million andre hobbyer og nu er jeg tilbage ved scrapbookingen :) 
Jeg har scrappet fast i 2 års tid. Jeg laver layouts - primært af mine børn - men jeg laver også Project Life hvor jeg dokumentere vores liv i hverdagen.
Jeg elsker at lave begge dele og ville ikke vælge den ene frem for den anden :)
Mine favorit ting er; washi-/masking-/papirstape, wood venners og stempler.
Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af Picturing the World og håber jeg kan inspirere og glæde jer med mine kreative sysler :)


Velkommen til jer alle 3, vi glæder os til at arbejde sammen med jer. 

Tak til alle, der har ansøgt om at komme på vores designteam - vi er virkelig glade for jeres interesse og ønske om at være på vores team.

De er alle 3 med på SAM her i weekenden, så kom over på standen 
og ønsk dem tillykke med det nye designjob.

Ses vi i weekenden?

Anja





torsdag den 3. april 2014

Layout med april kittet

Hvis du er medlem af kitklubben, har du denne måned modtaget et lækkert april-kit hvor temaet er guld - og hvem kan få for meget guld :o)

Jeg har lavet dette layout

På baggrunden har jeg stemplet med et grid stempel og hvid sværte samt lavet splats med en guld mist (ikke en del af kittet).


Med i kittet var bl.a. et stykke vellum med guld doilies - mums. Her har jeg klippet en af dem ud.


Jeg har pyntet med lidt snor og guld pailleter, som jeg har tegnet rundt om med en sort pen.

Et lækkert kit, hvor der heldigvis er flere lækkerier at arbejde med.

onsdag den 2. april 2014

Kort * Happy times*

Hej

Jeg har igen leget med de lækre nye sæt fra My Favorite Things, som Anja har fået i butikken. På det første kort har jeg standset små doilies ud i kork.
 Papiret er fra My Minds Eye: Miss Caroline + Ephemera + Record it.
 Pynt: lynlåsbånd + blonde + nye enamel dots fra Studio Calico med træ-look.
Stemplet er embosset på.



Doilien bag urskiven er fra X-cut, en af mine favorit doily-dies.




*Gitte*




tirsdag den 1. april 2014

Endnu et kort med martskittet....

Er du ikke helt kommet igang med dit martskit, så kan du måske nå det endnu, før aprilkittet dumper ind af døren....


Et simpelt kort. Både doily, rosetten og potty manden er skåret på min Cameo.

God fornøjelse