Hej
Jeg har aldrig fået vist vores bryllupsinvitationer frem på nettet, så det vil jeg da lige gøre for jer i dag.
Jeg havde lavet 2 forskellige invitationer. Først en "Save the Date", som blev sendt ud alene med datoen, og efterfølgende en rigtig invitation, som indeholdt en masse informationer.
Her er der lidt billeder af Save the Date indbydelsen.
Her kan du se hele indbydelsen. Kortet er lavet af Hvidt damask karton, som jeg synes er meget elegant.
Hjertet er et stempel jeg købte for længe siden. Det er embosset med guld embossing fra Judi Kins, som er meget fin og smelter rigtig fint sammen. Roserne ovenpå pynter så fint.
Stemplet i hjørnet er flourish 2, og er lavet med Perfect Pearls i guld.
Og til sidst er indbydelsen bundet sammen med et blondebånd.
Indeni har vi skrevet selve teksten på et stykke vellum.
Her kommer selve indbydelsen. Temaet er selvfølgelig holdt hele vejen igennem, så mange af materialerne er de samme.
Indbydelsen var ret tyk, så jeg foldede vores egne små æsker, som indbydelsen kom i, og derefter sendt.
Der var et stykke karton foldet rundt om, som et bånd, for at give modtageren en anden oplevelse nu ved den anden indbydelse de modtog, men det var stadig de samme materialer.
Her kan du se hvordan det var lukket.
Dette var den første side, man så i indbydelsen.
Og når man åbnede videre op, var der en lomme med 4 små indstik, hvor man kunne finde praktiske informationer om toastmaster, gavekoordinator, overnatning osv.
Når man åbnede den næste side, kom selve indbydelsen - igen udskrevet på vellum. Jeg kan godt lide den måde det fremstår på - lidt eksklusivt og så kan man se lidt igennem det.
Og bagved ved vellum gemte der sig et stempelaftryk med Cover A Card Map også lavet med Perfect Pearls. Det var faktisk Jespers idé at bruge det stempel. Generelt kører vores indbydelser lidt i temaet om at rejse, og så holdt i hvidt med guld.
Nå det blev til en del billeder, men hvad synes I?
I morgen blogger jeg de resterende ting fra brylluppet - Bordkort osv...
I må have en god aften og tak fordi I kiggede med...
Anja
Hvor er de bare romantiske!!
SvarSletVirkelig godt lavet Anja :)
Håber du får en dejlig weekend :)
Kære Anja:
SvarSletJeg kom forbi dine Meget Smukke Bryllupsinvitationer, da jeg googlede det på nettet og jeg blev vild med dine/jeres. Men Anja, kunne du ikke nok skrive, hvor du har fået dem lavet eller har du selv lavet dem??? Jeg synes jeg har ledt i teksten, for at finde ud af det, men synes ikke rigtigt, at jeg kan finde nogen information omkring dette, måske er jeg blind, men vil du så ikke nok fortælle mig, hvor det skulle stå, hvis det altså står der, ellers Please fortæl mig hvor du/I har fået dem lavet. Med Yderst Venlig Hilsen Thomas Lerche.
Hej Thomas
SletTak for din døde kommentar om vores bryllupsinvitationer. Det er nogen, jeg selv har lavet.
Mvh Anja