mandag den 2. november 2015

Navneskilte til glas og lign.

Jeg vil i dag vise jer nogle navneskilte, som jeg har lavet til de Mason Jars designteamet bruger som drikkeglas til messer.


Tagget er en die fra Mama Elephants Basic die sættet, som jeg har skåret ud i alm. hvid karton. 



På den ene side af tagget har jeg stemplet sommerfugle fra et Tim Holtz stempelsæt, der hedder Watercolor. Jeg stempler med Archival Ink, da den er vandfast. På den anden side af tagget har jeg lavet Ghost stempling, som er hvor man stempler med et stempel uden at tilføje ny sværte. På den måde får man et lysere look.

Navnene er skåret ud på Silhouetten, og derefter embosset med en sølvfarvet embossingpulver. 


Til at farvelægge sommerfuglene har jeg brugt Distress Inks i Cracked Pistachio og Mermaid Lagoon. Jeg har brugt en vandpensel til at farvelægge med. Men i stedet for vand sprayede jeg Shimmerz spray i Frost ud på underlaget, og samlede op med penslen inden jeg samlede farven op. Derved har alle mine sommerfugle fået et glimmerskær, som er rigtig lækkert. 


Tagsene kan også bruges som bordkort til en fest eller lign.

Det var alt for denne gang.

Hvis I vil se tags'ene i levende live, så kig forbi, når Picturing the World er klar med butikken til Scrap-a-Mania i Roskilde den 14. og 15. november.

- Mette





1 kommentar: