mandag den 14. november 2016

Artsy julekort

Jeg har lavet et julekort i en mere artsy stil. 
Kortet har jeg holdt i kolde blå og sølv toner, da det passer godt til snefnugene. 



Baggrunden er lavet med en die med snefnug fra Memory Box. Jeg har skåret dem ud i masking tape monteret på et stykke scrap karton. Efter de er kørt gennem bigshotten, har jeg løftet snefnugene af kartonen og sat dem på det karton, jeg skulle bruge til kortet. Her fungerer de således som masks. 


Jeg har derefter mistet med forskellige blålige toner samt med den sølvfarvede Brushed Pewter fra Distress. Herefter fjernede jeg masking tapen, så man kunne se snefnugene. Nogle steder er farven løbet en smule under, men det synes jeg giver et fedt udtryk.


Teksten er skåret ud med God Jul dien fra PTW Design i sølvfarvet karton
Jeg har brugt Horizon Fishtail Banners dien fra Cheery Lynn Design skåret ud i vellum under teksten.
Jeg har skåret hele fronten ud med en die fra Mama Elephants Basic Set, og monteret det på kortbasen med 3d tape.
Til sidst har jeg pyntet med Stickles i sølv. Her kunne man også have brugt de nye Nuvo Drops eller lignende.


Det var alt for denne gang ;)

Ses vi til SAM i Roskilde i den kommende weekend?

- Mette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar