søndag den 29. september 2013

My Boy

Jeg har scrappet et layout, og teknikkerne har fået frit løb.
Billedet er af min søn Magnus, en lille spilopmager på 4 år. Jeg valgte at printe det i sort/hvid, og det gav mig mulighed for at lege med en masse farver.

Det er længe siden jeg sidst har scrappet på hvidt karton, men det blev mit udgangspunkt her. Anja havde et fedt baggrundsstempel liggende fra Cover a card, og det blev min base. Stemplet ligner en nota side til regnskaber. Jeg kørte forsigtigt en gelatto i to forskellige farver hen over stemplet, duppede med vand og stemplede lidt på må og få. Efterfølgende brugte jeg det samme stempel, men med sort sværte. De mange tal er et stempel fra Kaisercraft, sværten er Distress Ink.

De mange kryds, fjeren til højre og "OH hello" + "favourite" teksten, er alle stempler fra SODAlicious. De samme er træpynten og mine mønsterpapirer i øvrigt.

For at få træpynten til at matche billede og baggrund bedst muligt, har jeg farvet dem sorte, og givet dem et tyndt lag stickels. Sytråden giver en lækker detalje, og det samme gør de sorte streger, jeg har tegnet rundt i kanten på alle mine papirer.

 Her et lille udsnit af mine splats. Jeg har lavet splats med både sort mist, og vand med grøn mist  i, i to forskellige nuancer.

Disse lækre enamel dots findes i utal af farver, og jeg er storforbruger! Basic Grey har lavet en variant i sort og hvid, og de sorte fik altså nyt hjem her, sammen med lidt mere sytråd. 

Glædelig kreativ søndag! 

- Jeanne

4 kommentarer:

  1. Rigtig flot LO, og jeg er bare helt vild med de farver, du har brugt også. Alt er super flot sat sammen med så mange fine detaljer overalt.

    SvarSlet
  2. Som alt andet fra din hånd er dette lo bare super lækkert :) Og hvor er Magnus bare en lækker lille charmetrold :)

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud. Han ligner en sød lille fyr

    SvarSlet