lørdag den 8. december 2012

Det er hvidt derude.

Hej, jeg har lavet dette Layout til Jeannes udfordring med whitespace. Og det var virkelig en udfordring for mig, ikke lige noget jeg har prøvet før. Men jeg er da endt med at være ganske godt tilfreds med resultatet.

Ornamenterne er klippet i hånden, de er stemplet med guldembossing og det lækre baggrunds stempel "harlequin" fra Cover a Card. Så er de sværtet med distress ink i farverne antique linen, vintage photo og walnut stain. Den lille guldkapsel foroven er klippet i guldkarton.
Sne krystalerne er træ pynt fra Studio Calico, jeg har lysnet træfarven lidt med lidt hvid Mister huye´s mist, så er de smurt med Glossy accent og drysset med crystal glitter fra Marta Stewart.

 
 

 
 
Glædelig 8. december,
Susanne.

fredag den 7. december 2012

De fleste af jer ved, at jeg så godt som aldrig laver kort, så derfor har denne udfordring (krydsfinér og glitter) ikke været nem for mig. Jeg brugte lang tid på at forberede mig, og det håber jeg kan ses.


Jeg har lavet mit kort på en base af kvist kvarton. Mit baggrundspapir er fra My Minds Eye - Lost & Found, den nye serie. Jeg har lavet nogen fede splats ved hjælp af hvid akryl maling og vand.

Jeg har punchet en stjerne i min krydsfiner, og givet den glitterpaste, på alle kanter. Det samme har jeg gjort ved min kortbase. Nodepapiret var en lille rest jeg havde. "Be merry" stickeren er fra Simple Stories - 25 days of Christmas.

 Under min stjerne har jeg lavet en lille rede af sytråd og twine.

Jeg glæder mig til at se hvordan i alle sammen får løstrd udforingen.
- Jeanne

torsdag den 6. december 2012

Med en anelse glitter og finér

Her er mit bud på et julekort med glitter og finér. Først tænkte jeg, at der skulle en stor fikant af finér og en masse glitter på, men det kunne jeg ikke få til at fungere, istedet blev det til små finesser.
 
 
Papirerne er fra Jillibean Soup og Simple Stories. Jeg har stemplet på det stribede papir fra Jillibean med et lækkert baggrundsstempel med snekrystaller. De flotte små træ-dollies har jeg ladet stå rå, da det passede godt til farverne i papirerne. De sidder og "dingler" i en guldtråd, der sidder fast mellem det stribede papir og det sorte.
 
 
På billedet her under, er den lille punchede bort til venstre min finér, som har fået lidt sort maling. Jeg fortyndede malingen med lidt vand, så den blev lidt gennemsigtig og man derfor i "virkeligheden" stadig kan se træstrukturen, selvom det på ingen måde er synligt på disse billeder.
 
 
Langs alle papirkanter har jeg kørt med en glimmerlim, og voila der er glitter på.
 
Dette var  mit bud på udfordring 2, jeg glæder mig til at se, hvad du finder på :o)

tirsdag den 4. december 2012

Finer og Dies - Et julekort

Hej

Så har jeg også været i gang med at løse en af juleudfordringerne...

Er du også i gang derude?

Jeg synes det er lidt spændende at skulle lave de her udfordringer, fordi udfordringer jo sætter os lidt på en prøve, og dermed udvikler os, og så må man jo allerede nu sige, at de 2 udfordringer, der er blevet vist er meget forskellige, så det er meget spændende at være med til, og jeg kan mærke at jeg hele tiden tænker på hvordan jeg nu kan løse udfordringen for at gøre det bedst muligt :-)

Nå men nok snak...

Jeg har her 3 kort, jeg har lavet på Gittes udfordring - Juleudfordring nr. 2, som var at lave et julekort med Finer og Glitter.

Kort 1:

Her er det første kort, jeg lavede. Jeg har standset direkte i fineren. (Vi har 2 slags i butikken - 1 slags, som er på en rulle, og er meget blød og fleksibel i det, og en slags, som er tykkere og lidt hård i det. Begge dele kan man standse med dies i)
Jeg har brugt den første, som er mere tynd til disse kort. Jeg har brugt 2 memorybox dies til at standse i fineren, og så bruger jeg negativdelen på kortet.



Bagved fineren har jeg sat et stykke hvidt glitterkarton, og fineren er så sat på med 3D puder for at skabe lidt ekstra effekt.



Ovenpå har jeg sat en diecut af glitterkarton, brunt karton og af dette ark fra G45 juleserie, hvor jeg har valgt at bruge et af ordene fra papiret i stedet for at stemple mit sentiment.


Kort 2:

Her har jeg brugt har jeg  også brugt finer som baggrund og standset med en enkelt Memorybox die.
På dette kort har jeg limet hvidt karton på bagsiden af fineren, så den er mere stiv i det.
Her har jeg også brugt negativ delen. Det er jeg blevet lidt vild med i øjeblikket.

Bagved fineren har jeg sat et stykke papir fra Graphic 45.

Ovenpå har jeg sat en diecut, hvor jeg har stemplet God jul med Archival Ink i farven Sepia. Den rammer finerfarven ret godt, og sidst men ikke mindst har jeg kommet glitter rundt i kanten på både diecut og snefnugget.

 Kort nr. 3:


Her har jeg lavet en baggrund med det samme papir som før, og lavet en stor Label med en Xcut dies i fineren.


Ovenpå har jeg sat et snefnug stanset ud i glitterkarton


Finerdelen er igen sat på med 3D puder - dem bruger jeg godt nok mange af - Gør du også?


Og til sidst en lille label med God Jul stemplet og glitter på kanten.

Nå hvad synes du? Og er du kommet i gang med selv at prøve at løse udfordringen. Jeg glæder mig helt vildt til at  se hvad I får lavet derude...

I må have en fantstisk dag.

Anja

mandag den 3. december 2012

Julekort.

Hvor er det spændende med disse udfordringer, så kommer man igang med noget man ikke er vant til. Finér er ikke noget jeg ellers bruger meget af, så det har været spændende at skulle tænke et nyt materiale ind. Jeg har fundet ud af at det er smart at sætte dobbeltklæbende tape bag på fineren inden den standses ud. Jeg kunne læse at Gitte klistre den op på karton. Det er også smart. Så knækker den ikke så nemt når den køres igennem f.eks. Big Shotten.

Her er mit svar på Gittes udfordring med glitter og finér.
Jeg har lavet dette julekort med papir fra Simple stories. Den lille stjerne er lavet med en die fra memory box, den er smurt med sticles i guld, Golden Rod. Kristjørnen er en die fra Tim Holtz "Holly branch" grenen er standset i finer, bladene er hvidt karton farvet med Distress ink i farverne: Shabby shutters, Peeled paint og Forest moss og de er efterfølgende "lakeret" med Glossy accent.
de røde bær er fyldt med glitter fra Martha Stewart.




Glædelig 3. december,
Susanne.


søndag den 2. december 2012

2. Udfordring

Glædelig 1. søndag i advent og
 velkommen til udfordring nr. 2

Udfordring 2: Julekort med glitter og finer – Gitte
Offentligøres: 2. december kl. 9.00 Deadline: 15. december kl. 24.00
Et julekort med FINER & GLITTER.
Hvis man ikke har finer, må man gerne bruge andet træpynt.

Her er mit forslag på udfordringen:


 Her har jeg taget papirtyndt finer og limet på karton og standset en skøn swirl ud med en Memorybox die





 Løst glitter, stickles og glitter tape
Lidt eller meget, det er helt på til dig




Det er selvfølgelig en skøn præmie på højkant og
 her er et lille glimt af den


Du kan deltage i udfordringen om den lækre gevinst ved at poste dit bidrag ved hjælp af Inlinkz knappen nedenunder. læg dit bidrag på din blog og lav et link til denne post. Har du ikke en blog kan du lægge dit bidrag op på et online galleri og linke derfra.

Deadline er d. 15 december kl 23.59 og 
vinderen offentliggøres søndag d. 16 december.

Du må deltage ALT det du vil og vi glæder os til 
at se nogle spændende kort.

GLÆDELIG JUL 

lørdag den 1. december 2012

1. udfordring!


Så er første udfordring klar...

Udfordring 1: Et jule-LO – Jeanne
Offentliggøres: 1. december
Deadline: 31. december kl. 24.00
Layoutet skal være et whitespace layout med temaet jul. Farverne behøver ikke at være
traditionelle.
Der skal mindst være 3 stykker træpynt på bidraget, og en sløjfe. Sløjfen må frit fortolkes, så
om den er lille, stor, købt, bundet, tegnet eller foldet i papir etc. Er op til jer selv :)


Jeg (Jeanne) valgte at løse min udfordring på denne måde:



Jeg håber I har mod på at kaste jeg ud i det. Gevinsten er hemmelig, men I har fået lov til at få et lille sneak-peak:

Ser det ikke spændende ud?? :) 


Du kan deltage i udfordringen om den lækre gevinst ved at poste dit bidrag ved
hjælp af Inlinkz knappen nedenunder.
Læg dit bidrag på din blog og lav et link over til denne udfordring.
(Hvis du ikke har en blog, kan du lægge dit bidrag op på et online Galleri f.eks.
ved Scrapsisters og linke derfra)
Husk at deadline er d. 31/12 kl. 23.59
Dagen efter trækker vi lod blandt alle bidrag, og vinderen bliver offentliggjort.
Du er velkommen til at deltage så mange gange du vil. Vi glæder os meget til
at se dine bidrag.
Hvad venter du på? Det er bare at komme i gang :-)
Og del gerne denne udfordring med dine venner.

Hvad synes I om udfordringen? og evt. også måden jeg har løst det på?

Når du/I har løst udfordringen, så husk at bruge dimsen herunder. 
- og Hjertelig, Glædelig december!!