torsdag den 30. oktober 2014

Art Journal torsdag

Hej

Så blev det torsdag igen og tid til lidt art journaling her på bloggen. Jeg har været på kreativmesse og blev inspireret af nogle fugle jeg så. Jeg gik hjem og tegnede en fugl i min art journal med min Fude ball pen. Den blev farvelagt med Dina Wakley´s heavy body acrylic paint som er super nemt at male med. Baggrunden og det hvide i øjnene er farvelagt med sort og hvid gesso også fra Dina Wakley. Til sidst lavede jeg en overskrift og lidt bobler med en hvid Gelly roll pen. Det eneste ekstra "værktøj" jeg har brugt er en stencil fra Tim Holtz... Super enkel side og meget nemt at komme i gang med.



Materialer:
Gelly Roll pen - Hvid
Tim Holtz Stencil - Bubble


Denne gang har jeg ikke leget med Dylusions men jeg synes alligevel jeg vil dele et fantastisk tip med jer. Når jeg har arbejdet med Dylusions Ink Sprays så får jeg altid rigtig meget på mine hænder. Det er super svært at få af med en almindelig håndvask. Jeg får det som regel først af når jeg har haft mine fingre igennem håret for at vaske det.


Hos Picturing The World kan du nu købe en helt uundværlig rensesten. Lidt sæbe og varmt vand på stenen og dine hænder er HELT rene på ingen tid. Det eneste sted jeg kan have problemer er hvis jeg har fået farven under og omkring neglene men jeg plejer næsten altid at få det hele af hurtigt og let :)


Tryk på billedet herunder og du kommer direkte til stenen i webshoppen...

Oktober måned er lige ved at være slut og det betyder desværre at jeg må takke af for nu. Jeg er rigtig glad for at jeg måtte vise jer hvad jeg laver i min art journal og jeg håber at jeg har inspireret nogle til at komme igang selv. Det har været en stor fornøjelse for mig at få lov at være med her på bloggen og jeg vil savne at lave Art Journal torsdag til jer der følger med. Tusind tak til Anja fordi jeg fik lov at kigge forbi her på bloggen og på convention i starten af måneden. Det har været en stor og rigtig god oplevelse :)

Rigtig god torsdag
---Lise---




1 kommentar:

  1. Fantastiske farver og hvor er den fugl sød 😍 Bliver super inspireret af dine sider

    SvarSlet