fredag den 2. oktober 2015

Årets første julekort

Med under 3 måneder til jul, så har jeg fået lavet årets første julekort.




Jeg har brugt det super søde Cozy Christmas stempelsæt og tilhørende dies fra Mama Elephant.


Teksten er embosset med en sort embossing pulver.

Baggrunden er lavet med Distress Inks i Tumbled Glass og Faded Jeans, som jeg har påført med et Blending Tool. Jeg har brugt en die med syninger fra Mama Elephant til kanten. Snebakkerne er lavet med en borderdie også fra Mama Elephant.


Julemanden, gaven og træet er farvelagt med en vandpensel og Gansai Tambi vandfarver, som er super pigmenterede og lækre at arbejde med. Motiverne er stemplet med sort Archival Inkakvarelpapir fra Tim Holtz.


Stjernen på træet, båndet på gaven og "plysset" på julemanden har fået et lag Clear Wink of Stella. Jeg har givet julemandens uniform struktur ved at skrabe i "plysset" med min kniv.

For at julemanden kunne holde på gaven, har jeg skåret rundt om hans hænder med min kniv.

Jeg har brugt 3d tape imellem flere af lagene for at skabe en masse dimension. Det synes jeg giver meget til et forholdvis simpelt kort. 


Det var alt for denne gang ;)

Ses vi på convention i Middelfart i weekenden? 

- Mette



Ingen kommentarer:

Send en kommentar