Viser opslag med etiketten wood veeners. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten wood veeners. Vis alle opslag

tirsdag den 29. september 2015

Project Life, Månedskittet - september 2015


"Cornelia"


Så blev det tid til den sidste omgang PL fra mig :-) Det har igen været en sand fornøjelse at "blogge" med September Project Life kittet

Jeg vil samtidig gerne sige tak til alle jer der har givet jer tid til at kigge med - dejligt!

Nogle af de sidste kort jeg havde tilbage - var meget brune og dem valgte jeg at pifte lidt op med den gule, svage rosa og lidt gråt. På den måde synes jeg at det der ellers har et vintage look - ja det blev noget anderledes - og det er lige mig!


Mit "Weekcard" tog udgangspunkt i et 4X6 kort som jeg skar 1/2 cm af hele vejen rundt. 


Igen har jeg leget med det "hessian" der fulgte med kittet og for at få det rosa med, har jeg pyntet med lidt blomster. Jeg har brugt et kort fra pakken som baggrund. Synes at det gav en fin effekt at der var lidt mønster i kanterne.


Det skønne velum - blev baggrund for dette kort.


Der sker en del på dette kort - men jeg synes at det giver en god sammenhæng så længe det er samlet og giver mening (for mig) dette skal kendetegne en af vores ture til Løkken. 


Kortet "Love this" har jeg skåret ud af et 3X4 kort - og det samme med det to hjerter i højre side.


Et lille klip af kortet med skønne "Cornelia" - med min venindes hjemmehæklede blomster på.




Tak for denne gang <3

Kh Mette









tirsdag den 22. september 2015

Gæsteblogger - uge 37, Project Life


Månedskittet - Project Life

SEPTEMBER 2015


Tid igen til Project Life - nærmere månedskittet!

Efterhånden har jeg jo brugt en del af kortene og jeg er specielt god til at bruge 4X6 kortene først og står altid tilbage med de små 3X4 kort.

Hmmmm…. jeg skal jo ha´ kittet til at række til hele måneden og så må jeg udfordre kreativiteten.

Det blev til dette lidt enkle PL med udgangspunkt i 3X4 kort og afstemning i farverne af kort i forhold til billeder.

Resultatet ses her:



Mit uge kort - blev ligeledes 2 stk. 3X4 kort - men sat i en 4X6 lomme. Jeg har valgt det lidt enkelt, da jeg synes der sker rigeligt på kortene og nogen gange er det også kunsten at gøre det nemt og hurtigt. :-)


Nogle kort er bare super svære at bruge og derfor sætter jeg ofte et ensfarvet kort ind over. Eks. som her hvor den røde skål, den røde tern i skjorten og det røde Levis skilt - har bestemt "dagsordnen" for mit PL.


Jeg gemmer altid prismærker og andre "dims", som her et lille skilt - samt det røde "Levis" som jeg har klippet ud af prismærket. Skiltet har jeg fastgjort med to eyelets.


God dag til alle - kærligst Mette 

tirsdag den 8. september 2015

"Stjerne flytter ind"

 
 

"Stjerne flytter ind"

 
Så blev det igen min tur til at blogge lidt for Anja og Picturing the World! Jeg vil blogge hver tirsdag resten af September måned - og det glæder jeg mig til.
 
Jeg har modtaget månedskittet i PL-versionen i et halvt år nu. Hvilken nydelse, at åbne pakken hver måned. Altid fyldt med lækre sager og fede udfordringer - det lige er mig!
 
 
I denne måned er kittet i de lækreste sand, navy, brun, tyrkis og mint... OG GULD ikke at forglemme! SÅ fedt! Glæder mig til at vise jer, hvor forskellige udtryk man kan få ud af bare ét kit!
 
I skal da lige ha´ et billede af hele pakken:
 
 
 
Som altid kaster jeg mig over det mest nærliggende, de farver jeg bedst kan lide, resultatet ser i her:
 
 
 
 
Min favorit lomme fra Becky Higgins er helt klart "A"- lommen, derfor får i den ofte at se fra mig.
 
Jeg har netop investeret i en FUSE som jeg lige har lært at bruge. Den giver en masse sjove effekter og et nyt liv til PL. Jeg har dog haft lidt udfordringer med at jeg har fyldt for meget glimmer i lommen og da jeg skulle svejse den sammen, var det svært at bruge linealen - så derfor er den øverste streg ikke helt lige ;-) ups! Men "øvelse gør mester og jeg vil være mester!" - så lad os se hvad der kommer de næste par uger.
 
På det nedenstående billede har jeg valgt at sætte billederne udenpå lommerne. Jeg har fastsat billederne med dobbelt klæbende puder det HOLDER nemlig! Derudover var der noget lækkert VELUM i pakken med guldtryk! Det lagde jeg ovenpå det mintgrønne kort. Fed effekt!
 
 
 
 
Et nærbillede :-)
 
 

 
 
I pakken var der også denne lille lomme. Jeg har skåret lidt af plastlommen i stykker for at jeg nemmere kan tage kortet op.


 
 
Billedet har jeg delt på midten, så jeg kunne få "you & me" med.
 
 
 
 
Der var også noget HESIAN med i pakken - sjovt at tænke på, at det blev brugt som tapet i 70érne! Mit ynglings tapet, har jeg brugt sådan her:
 
 
 
Til sidst får i et nærbillede af mit "WEEK CARD" - jeg elsker at lave week Cards!
 
Sådan blev mit uge 35 :-)
 
 
 
Vi ses i næste uge - hvor jeg GLÆDER mig til at vise jer MIN uge 36 :-)
 
God dag til jer alle!
 
Kærligst Mette
 
 
 

lørdag den 8. august 2015

RAMME

Jeg har valgt at pynte en ramme og jeg har brugt papir fra to forskellige  My Minds Eye serier
Now and Then og Record It og fra Pebbles har jeg brugt Cottage Living.

Rammen med billedet er en Cabinet Card Frames fra Tim holtz, jeg har valgt at montere et
godt lag 3D PUDER bag på Cabinet rammen så den "stikker" ud af rammen, det giver mulig-
hed for at skifte billedet.

Blomsterne var hvide, men jeg har "piftet" dem lidt op med DISTRESS SPRAY ANTIQUE LINEN,
GLASS GLITTER og et par GIPS ROSER og lidt TRÆPYNT.




































Sådan så rammen ud inden forvandlingen.




                                                     Mange scrap hilsner
                                                                 Lisa..

torsdag den 30. april 2015

Sidste Project Life i denne omgang!



Sejltur!


Sidste torsdag i april og derved også den sidste omgang "Project Life" fra mig. Jeg har hygget mig BIG TIME med månedskittet og har da også besluttet mig for - at det "må jeg eje" fremover - for det er virkelig "Value for money"!

Ud over at jeg har lavet de tre sider - så har jeg kort til en side mere. Derudover en del pynt tilbage - som jeg jo sikkert kan bruge sammen med de fremtidige kits.

Samtidig vil jeg sige tak til Anja - for at jeg fik muligheden for at "lege med" her på siden!

******

Denne uges PL - afbilleder den sidste dag i Dubai - hvor vi var inviteret ud og sejle på en 78 fods stor yacht. Resultatet kan i se her:


Det fede ved kittet er, at jeg synes der er mange udtryk samt farvekombinationer i det. Så det jeg først så, ved min store skræk som VINTAGE - ja det var det jo slet ikke.

Jeg har prøvet at lavet det enkelt og da jeg havde lavet det hele klart - løb jeg lidt ind i et par udfordringer.


Jeg havde lagt kortene op som jeg troede de skulle ligge - ud fra den lomme som jeg havde valgt! Et var bare, at det jeg ikke lige havde tjekket, om de skulle ligge sådan her. (det er SÅ typisk mig) - det skal bare gå stærkt og så sker dette… Gode råd var lidt dyre og ja - og igang måtte jeg med at lave det om…. ;-)


Derfor står "April 2015" den anden vej… og efter at ha´ kigget på det lidt - så syntes jeg faktisk at det var fedt! 

De fede wood veneers med tal er selvfølgelig fra Picturing the World - de er dog ikke kommet på webshoppen endnu - men tænker at det gør de, når Anja er "landet" efter en travl weekend på 
Scrap A´mania.


Kortet har jeg gjort ganske enkelt dog har jeg gemt en clips fra en af mine julegaver - og den passede jo lige her. Jeg er typen som gemmer alle mulige dimse-dutter. Har en speciel kasse til alt det ukurante og der er altid et eller andet der lige kan bruges. En god kombi til det lækre købte dims.

"Spring" er fra Chic Tags wood veneers

Gennemgående har jeg bare pyntet med lidt "diamanter" - for at give en sammenhæng.


"skibet" er også fra PTW - og findes med alle tal på… Her har jeg løftet cirklen med 3D puder - det er dog lidt svært at se.

For at få sammenhæng, har jeg har skåret gule kort ud og lagt oven på de rigtige kort. Det fremhæver det gule i siden… Jeg tog udgangspunkt i det grøn/gule - blomstrede kort.


Igen har jeg lavet et "shaker"- kort, mest fordi jeg synes det er sjovt at lave og at det giver lidt liv til siden.


"Shaker"- kortet indefra.

Til jer nye med "Projekt Life" - bare kom i gang, og har i ikke så meget "dims", kort mm. så kan jeg varmt anbefale månedskittet. Udover de lækre ting der er med, så ligger der altid gode forslag og udfordringer sammen med kittet - så det er lige til at gå til!

Af hjertet tak - fordi i læste og kiggede med!

Bedste torsdags hilsener fra

Mette <3



torsdag den 23. april 2015

Burj al Arab - My Favorite Brunch

En anderledes brunch!

Så blev det torsdag igen og jeg har fået "klippet og klistret" lidt! Det er stadig månedskittet jeg arbejder med, og nu mere jeg kigger det igennem, nu flere "guld-kort"/"guld-dims" finder jeg. (FANTATISK) Det passer ihvertfald perfekt til denne uges Project Life side.

Jeg arbejder stadig med vores ferie i påsken 2015 - en skøn tur til Dubai. Vi har gode venner der er bosiddende i Dubai og vi var inviteret til konfirmation. Ikke skidt - og det var svært at sige nej til ;-)

Månedskittet indeholder super meget fedt pynt og kortene er nemme at få til at passe sammen. Langt hen ad vejen er det egentlig meget neutralt og super nemt at gå til - jeg har selv tilføjet tyrkis og GULD og er ganske tilfreds med det resultat der kom ud af min tid ved scrapbordet i hulen.



Jeg har ikke lavet et nyt ugekort - da jeg jo stadig "arbejder"med uge 14 :-) I stedet har jeg lavet et "Titel-kort" med "Burj al Arab".

Kortet er skåret af et almindeligt Basilkarton hvorpå jeg har embosset med GULD og brugt det ultra fede stempel fra Indigo Blue - Det er super enkelt og kan bruges som baggrund til det meste <3 Embossingen har jeg benyttet på flere af kortene, for at få en sammenhæng.

"Burj al Arab" stikker ud af lommen - hvor jeg har skåret et lille hul - syntes det gav en sjov effekt.

Bogstaverne som jeg har standset ud med mit QK alfabet har jeg glosset med Glossy Accents
- det løfter bogstaverne og giver dem lige det sidste lækre look.


Billedet er taget nedefra og op i "Sejlet"…. og bestemt mit favoritbillede fra turen - hvilket jeg har indrammet med skønne trærammer fra Freckled Fawn og helt med vilje har jeg lavet billedet lidt større end rammen - da jeg synes det giver en sjov effekt.


Jeg er begyndt at printe mine billeder ud i små størrelser - på den måde kan jeg bedre få plads til flere…. Pynten på har jeg sat udenpå lommen - da jeg selv elsker at "rode-rage-røre" ved lommerne og det får jeg mulighed for her.. (Vi er jo ikke anderledes end de små) ;-) "Lets Party" er sat fast med Glue dots.

Badgen er hjemmelavet og "solen" bagved er en gammel QK dies :-)


Et billede af embossing - glimmer - og Wood veneers fra Studio Calico - "Welcome to my life" - in my dreams :-)

Her er det færdige resultat:



En vanvittig fed dag - "Once in a life time"… og nu også som Project Life <3 

Månedskittet fik i dag et nyt look og ordet "brunch" en helt ny betydning!

Jeg håber at vi ses igen på torsdag!

Kærligst Mette



torsdag den 16. april 2015

Easter holiday!

I sidste uge modtog jeg månedskittet til Project Life!


Jeg må indrømme at ved første øjekast følte jeg mig noget udfordret…. Wauuu…. Som jeg tidligere skrev er jeg IKKE til VINTAGE… og der må jeg så indrømme, at når jeg kigger på dette kit, så synes jeg at det dufter lidt ;-)



Nu mere jeg så fik kigget på kittet - des federe synes jeg udfordringen blev! Jeg har besluttet mig for at gøre det "til mit eget" og sikken en skøn proces.

Som jeg skrev sidste torsdag, så vil jeg lave PL om vores tur til Dubai, så det får i her:

Jeg startede med mit "UGE-KORT" som jeg altid synes er frygteligt svært at "lave nyt" og tit og ofte kommer jeg til at hænge i det samme - men det kender i sikkert :-)


Der fulgte noget lækkert kobberfarvet glimmerkarton med - som jo passer perfekt til Dubai. Jeg tænkte straks ørken og glimmer - som jo bla. er nogen af de kontraster som Dubai indeholder. Derudover blev jeg nød til at tilføje noget guldkarton - da det generelt betegner Dubai godt :-) Mine overvejelser er altid store inden, jeg kaster mig i gang med PL. Først kigger jeg på billederne, derefter på farverne og til sidst finder jeg så de kort eller karton, jeg synes der passer til. Sådan blev det ikke denne gang… men faktisk er jeg selv ret tilfreds også selvom jeg ved første øjekast ikke havde valgt de farver.
Jeg blander også tit forskellige thickers da det giver lidt liv på kortene… men det er en balancegang - da det hurtigt kan blive rodet.




Kortet ovenover har jeg embosset med guldembossing inden det blev pyntet færdigt - jeg synes ofte det er en god måde at give kortene lidt mere liv.


Til kittet fulgte der en pose kobber glimmer og hvilket kunne passe mere perfekt til en SANDSTORM som vi oplevede en af dagene. Min udfordring blev dog - hvordan jeg skulle få integreret det i billedet hvor vi gik tur i stormen. Det løste sig med Snap Simple Stories photo flips - hvori glimmeret kom i (skulle ligne sandet) og derefter fik "min familie" lidt med guld embossingen. Lommen er lukket med powertape og ovenpå er der plantet en blonde som også fulgte med kittet.


Snap lommen har jeg sat op på den ovenliggende lommer. "Træ-familien" er ligeledes fastsat med powertape. Et fantastik produkt i øvrigt - som jeg ALTID bruger når det lige skal holde lidt bedre eller når der skal "klistres" på umulige materialer - eks. som her - træ på plast.


Det sidste kort - der har jeg skåret 1 cm af det originale kort og sat glimmerkarton bagpå. Kortet er egentligt ret enkelt - hvilket jeg synes er lækkert, når jeg på nogen af de andre kort - giver den lidt mere gas med pynten.

Helheds billedet kommer her :-)


Jeg er ikke ret god til journalisering - da jeg altid har mega svært ved at skrive "det rigtige" - det lyder forkert…. så kritikeren indeni siger: "lad hellere være" ;-) og det gør jeg så.

Det var mit torsdags oplæg for denne gang. Jeg glæder mig til at komme igang med de næste sider. 

Og….. det der med at jeg ikke er til VINTAGE… det må jeg lige overvej igen, for det her har været vildt sjovt og super hyggeligt og kittet er jo fyldt med mange lækre sager. Desuden er det jo helt fantastisk at åbne en pakke man ikke helt ved hvad indeholder! FEDT!

God "næsten weekend" til jer alle!

 Kærligst Mette