Viser opslag med etiketten Bordkort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bordkort. Vis alle opslag

mandag den 2. november 2015

Navneskilte til glas og lign.

Jeg vil i dag vise jer nogle navneskilte, som jeg har lavet til de Mason Jars designteamet bruger som drikkeglas til messer.


Tagget er en die fra Mama Elephants Basic die sættet, som jeg har skåret ud i alm. hvid karton. 



På den ene side af tagget har jeg stemplet sommerfugle fra et Tim Holtz stempelsæt, der hedder Watercolor. Jeg stempler med Archival Ink, da den er vandfast. På den anden side af tagget har jeg lavet Ghost stempling, som er hvor man stempler med et stempel uden at tilføje ny sværte. På den måde får man et lysere look.

Navnene er skåret ud på Silhouetten, og derefter embosset med en sølvfarvet embossingpulver. 


Til at farvelægge sommerfuglene har jeg brugt Distress Inks i Cracked Pistachio og Mermaid Lagoon. Jeg har brugt en vandpensel til at farvelægge med. Men i stedet for vand sprayede jeg Shimmerz spray i Frost ud på underlaget, og samlede op med penslen inden jeg samlede farven op. Derved har alle mine sommerfugle fået et glimmerskær, som er rigtig lækkert. 


Tagsene kan også bruges som bordkort til en fest eller lign.

Det var alt for denne gang.

Hvis I vil se tags'ene i levende live, så kig forbi, når Picturing the World er klar med butikken til Scrap-a-Mania i Roskilde den 14. og 15. november.

- Mette





mandag den 7. september 2015

Kombination af bordkort og sanghæfte

For et par uger siden viste jeg en indbydelse, som jeg har lavet til en 80 års fødselsdag. I dag vil jeg vise de matchende bordkort/sanghæfter, som fødselaren også bestilte. 


Fremgangsmåden og materialerne er de samme, som jeg brugte til indbydelserne, som I kan se her. ;)
Hæftet er et foldet A4 ark, hvilket vil sige, at forsiden er A5 størrelse - en del større end de kort, som jeg er vant til at arbejde med.
Papiret til basen og navnet er elfenbensfarvet karton, og resten af papiret er fra Pion Design.


Jeg skulle lave knap 50 hæfter. Når jeg skal masseproducere, så laver jeg samlebåndsarbejde - først diecutter alle delene, så puncher jeg, så folder jeg kort og til sidst samler jeg. Det sparer mig en masse tid. Jeg forsøgte at lave dem så enkle som muligt, for at jeg ikke skulle køre surt i arbejdet. ;)


Sommerfuglene er punchet ud af hjemmelavet guldpapir. Det laver jeg ved, at varmembosse almindeligt karton med en guldfarvet embossingpulver


Alle navne er skåret ud på min Silhouette i det elfenbensfarvet karton.
Banneret under navnet og kanterne på mønsterpapiret er alle lavet med dies fra Mama Elephant


Sangene er printet inden i hæfterne på en helt almindelig printer. 


Det var alt for denne gang ;)

- Mette

onsdag den 26. august 2015

Nemme bordkort

Hej
Jeg har et forslag til nogle nemme bordkort som snilt kan masseproduceres.
Som base har jeg, Avery Elle's treat topper, som er en die der egentligt er lavet til at pynte toppen af en slikpose. Dien findes i den fysiske butik.
Sommerfuglen er fra et Tim Holtz stempelsæt med die, hvor man først stempler sommerfuglen og derefter stanser den ud. Jeg har malet med Distress Ink, som er presset ud på en akrylblok og samlet op med en Wink of Stella clear vandpensel, 
jeg har brugt farverne Tumbled Glass + Broken China + Peeled Paint.



Bordkortet med bladene er lavet på samme måde som sommerfuglen. 
Bladene er stanset ud og malet med Peeled Paint.





Bannerne er, Pierced banners fra Die-namics og Pierced banners fra Cheery Lynn


Jeg har stanset bogstaverne ud med en Tim Holtz die. Jeg har taget hvidt karton og sværtet den grønne Distress hen over, mens sværtet stadig er våd har jeg penslet med Wink of Stella clear, for at få lidt sparkle på bogstaverne.






tirsdag den 25. december 2012

Udfordring 6 - Nytårsudfordring

Hej

Så er vi kommet til den 6. og sidste udfordring fra designteamet og denne gang er det mig (Anja), der udfordrer jer.


Denne udfordring er en nytårsudfordring.

Lav et projekt. Der er frit valg, så det kan være et LO, kort, nytårspynt eller noget helt andet.
Der skal ingår sølv eller guld.
Der skal være brugt embossing pulver til projektet.

Der er deadline på udfordringen d. 4. januar kl. 23.59.

God fornøjelse.


Jeg har selv løst udfordringen med 2 forskellige ting.



Jeg har lavet et bordkort og en knallert til nytårsaften. Jeg har holdt mig i sorte farver og guld, da det er meget hvad der kendetegner nytår for mig - lidt ligesom billedet af fyrværkeri ovenover.


Bordkortet er lavet som en stående trekant, af 3 stykker karton i 4x4", der er falset på midten.

På forsiden har jeg pyntet med et manillamærke, lidt pynt fra Maya Road, og nogle udstansninger jeg har lavet med et par EK success punches.



Jeg har stemplet på den sorte holder med Cover A Card stjernestemplet og brugt sort embossingpulver ovenpå. Stjernerne står ikke super skarpt frem, da jeg stemplede efter at den var samlet, men det gør mig ikke noget, da det bare giver en god effekt.

Bagefter har jeg mistet med Heidi Swapps Guld mist. Den er super lækker. Er blevet rigtig glad for de farver (har fået alle farver hjem i butikken, men de er desværre ikke nået på webshoppen endnu.)

Til sidst har jeg sat nogle træstjerner på fra Studio Calico.



Jeg har også lavet en knallert. Jeg har lavet den rundt om en tom toiletrulle. Den har jeg beklædt med silkepapir, jeg har mister sort med Heidi Swap mist. Bagefter har jeg kommet lidt crepepapir rundt om i hver ende. Og i midten har jeg taget et stykke sort karton, som jeg igen har stemplet med Cover a card stars på. her kan man bedre se stjernerne, da det er stemplet inden den blev rullet på toiletrullen.
Og her har jeg også mistet med Heidi Swaps guld.
I hver ende af kartonnet har jeg brugt glittertape i guld fra American Crafts.


Til sidst har jeg pyntet med lidt udstansninger. Og bagefter har jeg kommet lidt stjerne og pile på fra Studio Calico. Alle trætingene har fået lidt inka Gold.

Og her lige lidt mere om udfordringen og et sneakpeak af præmien:



Du kan deltage i udfordringen om den lækre gevinst ved at poste dit bidrag ved hjælp af Inlinkz knappen nedenunder. læg dit bidrag på din blog og lav et link til denne post. Har du ikke en blog kan du lægge dit bidrag op på et online galleri og linke derfra.

Deadline er d. 4. januar kl 23.59 og 
vinderen offentliggøres lørdag d. 5. januar.

Du må deltage ALT det du vil og vi glæder os til 
at se nogle projekter.

God fornøjelse med udfordringen...

Og nyd nu juledagene :-)

Kreative hilsner

Anja









fredag den 2. november 2012

Bordkort, Menu og Kirkehæfte

Hej

Lidt som en fortsættelse på i går, vil jeg vise hvordan vores bordkort mm var til vores bryllup.

Her er vores kirkehæfte med sangene fra kirken. Materialerne er de sammen som i går.


Jeg tror faktisk ikke man kan se det så godt, men jeg har falset en ryg på 1/2 cm på hæftet, og det samme havde jeg gjort på begge indbydelser og menukortet. det gav lidt ekstra dimension.


Her kan man se det andet stempel fra Unity stamps, som gik igennem hele vores tema.


Bagerst i hæftet havde jeg lavet en lomme, hvor et program over eftermiddagen gemte sig, sammen med et lommetørklæde (som jeg hørte fra flere i hvert fald blev brugt :-) )

Her er menukortet:


Det passede i højden med et liggende stykke A4 papir, så altså ca. 20 cm højt og 10 cm bred.


Her havde jeg lavet et lille manilla mærke ud af både damask karton og vellum og embosset derpå.


Inde i Menuen havde jeg lavet flere sider med menuen. Menuen var sammensat af ting, som betød noget for Jesper og jeg, og de små historier og overvejelser havde vi også skrevet i hæftet. Sammen med bordplan og lidt fakta om hver enkelt gæst. Bagerst var der endnu engang en lomme, som rummede en seddel med forklaringer på nogle af traditionerne ved et bryllup og igen et lommetørklæde.

Og til sidst vores bordkort:


Bordkortet var lavet som et manillamærke udaf Damask Karton med vellum ovenpå bundet sammen med et silkebånd. Nedenunder er der et par billeder fra vores fotograf "For evigt"

Det er nok lidt svært at se, men manillamærket er hængt på et grønt granny schmidt æble, der har fået lidt spraylim og glimmer ovenpå.




Det var alt for nu.

Tak fordi I kiggede med.

Anja