Viser opslag med etiketten 7 dots studio. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 7 dots studio. Vis alle opslag

mandag den 21. januar 2013

Det første møde.

Hej. Jeg har lavet dette layout med billeder fra min søns fødsel.
Papiret er fra Seven dots studio samt Amy Tangerine.
Jeg har pyntet med et par diecuts fra Memorybox og træstjerner fra Studio Calico.

Overskriften er lavet med 3 forskellige fonte.
"Det" er lavet med Thickers, det er en type der står helt rå i pappet, beregnet til at miste, men man kan jo også gøre alt muligt andet ved dem. Her har de fået en cobolt blå Inka gold og et lag Glossy Accent.
"første" er et Quickutz alfabet, jeg har givet en grå glitter, "hematite" fra Martha Stewart. Og herefter Glossy accent.
"møde" er en Thickers som har fået et par lag af en bourdeux embossing.




Rigtig god mandag.
 
Susanne.
 
 
 
 
 
 


torsdag den 22. november 2012

På åbent landbrug



Denne gang har jeg leget med de lækre papirer fra 7 dots studio.
 
Jeg har brugt to forskellige stykker. Bagerst har jeg  brugt den mørke side af papiret og forrest har jeg brugt den lyse blondeside, hvor jeg langs kanten har punchet med forskellige kantpunches
Jeg har stemplet med et lækkert baggrundsstempel og ovenpå har jeg lavet et mønster med inka gold gennem en maske. 
 

mandag den 12. november 2012

Kort, sødt og enkelt.

Jeg har lavet dette kort med papir fra 7 dots studio. Blomsterne på dette søde og enkle kort er lavet ved at klippe blondekanten af på en memory box die cut, woven circle. Denne er rullet sammen til en lille rulleblomst med en halvperle i midten. Til sidst er blomsterne sprayet med spraylim og dryset med crystal glitter. Sommerfuglen er embosset med en lækker lysegul farve som hedder butter og pyntet med et par halvperler. Strimlen med tekststempel og den embossede sommerfugl er klippet ud i et.



 
God dag Susanne.

torsdag den 8. november 2012

Kort med Inka gold



Jeg har lavet to kort, hvor jeg har leget med Inka gold og papirer fra 7dotsStudio.
 
 
Til kortet med sommerfuglen har jeg brugt en maske fra Prima, og med fingrene har jeg forsigtigt påført Inka gold hen over masken. Det giver en rigtig flot 3D effekt, og Inka golden tørrer heldigvis ret hurtigt, vi snakker ca 15 minutter.

Som pynt har jeg brugt en punchet kork-bort, blonde, twine og en chipboard sommerfugl. Baggrundspapiret er fra 7dotsStudio.

Til kortet med skyerne har jeg brugt de samme materialer og teknikker. Masken brugt til dette kort, er en papircirkel, jeg havde skåret ud i en anden forbindelse og bare havde liggende på mit bord.

Skyerne (og sommerfuglene i kortet oven over) er lavet ved at jeg har fjernet det øverste lag papir, som er farvet, sværtet med blåt og dækket med crackle accent. Og så har jeg da også brugt lidt guldstribet washi tape.

Det er ikke tit jeg laver kort, men nu er jeg da på forkant, hvis jeg skulle blive inviteret til en fødselsdag eller to :o)

mandag den 5. november 2012

To lys på et bord.

Jeg har lavet pynt til et par bloklys med papir fra serien wonderland fra seven dots studio. Blomsterne er standset ud med en Tim Holtz die, Tattered florals, en virkelig anvendelig die som jeg har brugt til mange spændende formål. Blomsten er samlet i midten med en brad, har fået lidt sølv stickles rundt i kanten og er endeligt sprayet med spraylim og drysset med crystal glitter fra Martha Stewart.
Hvis du laver et projekt af lignende karakter skal du selvfølgelig være opmærksom når lysene brænder ned, så der ikke går ild i pynten.

 
 
God dag, Susanne.
 

tirsdag den 16. oktober 2012

Fodbad

Kan man mon kalde det begyndernerver? Jeg har i hvertfald lidt sommerfugle i maven nu hvor jeg skal vise mit første layout som DT-medlem.

Baggrundspapiret er fra 7 dots studio. Jeg er ret vild med papirserierne fra 7 dots studio, farverne er fantastiske og kvaliteten er god/tyk, hvilket er en fordel, når man som jeg stort set ikke kan lave et layout uden at bruge maling eller mist.

Den blå "blomsterkant" er lavet ved hjælp af en prima maske og blå sværte. Med en applikator har jeg påført den blå sværte fra kanten af papiret og ind mod midten, hvilket giver papiret et helt nyt udtryk. 

Ud over maske og sværte har jeg stemplet med et node-baggrundsstempel. Og så har jeg brugt min nye store kærlighed gold Mister Huey mist fra Studio Calico. Den har en helt vildt lækker glimmer-dyb-guld farve og giver varme til layout.

Det er ikke meget pynt jeg har brugt på mit layout. På billedet her over kan man lige ane, at jeg med min hæftemaskine har sat strimler af kork og blonder fast - lidt men effektivt.

Sommerfuglene er chipboardfigurer fra Studio Calico. Jeg har pillet det yderste lag farvede papir af, sværtet med mørkeblå og dækket hele overfladen med crackle accent. Inden de var tørre satte jeg en enkelt bling for at give de ellers mørke sommerfugle lidt klarhed og lys. 

Det var mit første indlæg - håber det gav dig inspiration og lyst til at gå i gang med at scrappe :o)