Viser opslag med etiketten hjerte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjerte. Vis alle opslag

mandag den 8. februar 2016

Hjerter til æresporte (+ et lille tip til Silhouetten)

De sidste par måneder er jeg flere gange blevet spurgt, om jeg ikke ville lave nogle enkle hjerter til æresporte.
Fælles for de 3 hjerter, jeg viser i dag, er, at alle er lavet med Silhouetten.


Til det første hjerte har jeg selv lavet filen med de 2 hjerter, som sidder ovenpå hinanden. Ellers er teksten weldet sammen, så hvert ord bliver skåret sammenhængende.


Jeg vil lige dele et lille tip med jer. Når jeg vil sikre, at det jeg har skåret bliver sat lige på, så udskriver jeg altid en ekstra i et stykke hvidt karton, hvis ikke allerede teksten er udskrevet i hvid. Her har jeg så sat det hvide hjerte (den negative del, som ellers bare skal smides ud) præcist over det kobberfarvede med lidt washitape. Det sikrer, at mine ord kommer til at stå præcist og lige, da jeg på forhånd havde sørget for at centrere og opstille det, som jeg ønskede det, i Silhouette Studio. 


Dette hjerte er et større træhjerte. Her har jeg skåret tekst, blomster osv. i hvid vinyl, som sagtens kunne holde til at hænge udenfor på hjertet i nogle dage. 


Det sidste hjerte er meget simpel. Her ønskede man et meget simpelt udtryk. Både dette og det kobberfarvede hjerte er lavet i karton, men er derefter blevet lamineret. Det har sagtens kunne holde sig pænt udenfor i de dage, æresportene stod.


Det var alt for denne gang ;)

- Mette





mandag den 2. marts 2015

You're awesome!


Så startede endnu en uge.. 
Jeg vil i dag vise et kort, hvor jeg har brugt flere forskellige lækre distress produkter.


Alt karton var, inden jeg gik i gang, hvidt. Den lyserøde kant har jeg lavet ved at sværte med en Picked Raspberry distress ink, så det får den pink farve, som matcher resten af kortet.
Hjertedien jeg har brugt hedder Multi Frame Heart 2 og er fra Nellie Snellen . Den er monteret med 3D puder.



Baggrunden med stjernerne har jeg lavet ved at stemple med en stencil. 
Jeg sprøjtede først distress sprays i farverne Picked Raspberry og Broken China ud på et genanvendeligt bageunderlag. Så samlede jeg farven op med stencilen fra Memory Box, og brugte herefter stencilen til at stemple på mit karton.



Stjernemønsteret på hjertet har jeg lavet med en anden stencil fra Memory Box.
Først sværtede jeg med distress inken i Broken China og derefter med Picked Raspberry
Til sidst gav jeg overfladen en tur med begge farver med meget let hånd.
Til at sværte med bruger jeg blending ink toolet fra Tim Holtz.
De pink stjerner har til sidst fået en gang med en klar Wink of Stella.



Til sidst har jeg stemplet en tekst fra et Lawn Fawn stempelsæt med en sort sværte, og så var kortet færdigt ;)


Tak fordi I kiggede forbi! :)
Jeg håber, vi ses i weekenden i Middelfart? 
-  Mette



lørdag den 30. august 2014

Guld med guld på


Godmorgen Scrapverden.

Jeg savnede Jer simpelthen så meget at jeg var nødt til at komme igen i dag :)

Jeg vil gerne vise Jer et layout med massere af guld <3 Hvilket er meget stort for mig. Vi skal ikke mere end et par måneder tilbage før jeg var en pige der ikke kunne klare guld-farven. Men nu!, der kan jeg slet slet ikke få nok :)


Tænk at man kan forelske sig så meget i papir og pynt <3


Dette fantastiske kamera (og pilene i cirklen længere nede) er lavet af skønne Louise
Hun har stemplet og embosset Trine Brandt-Lassens kamera på vellum - ser det ikke fantastisk godt ud? :)


Sløjfen er lavet af dejlige Mona. Hun har lavet den ud af washi tape - genialt :)


Pilen ,op over billedet, er en wood veneer som jeg har sprayet sort og derefter mistet med guld - mums :)
Bogstaverne er fra Tim Holtz.
Jeg har også brugt clips og stjerner til at pynte med.
Journaling cards'ne er fra My Minds Eye - Record It-Charmed. 
"Little Moments"-titlen er dymo-labels fra Maggie Holmes.

Er min datter ikke skøn? <3

Det var alt for denne uge - ses vi igen på fredag?
- Louise