Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juli 2016

De perfekte glas til sommeren...

Hej

Jeg har længe været forelsket i Mason Jars. De findes i forskellige udformninger og størrelser og det fedeste ved dem: Der er bare så enormt mange anvendelsesmuligheder.

Man kan bl.a.:
- selvfølgelig bruge dem til at sylte og anden opbevaring i køkkenet.
-lave alverdens DIY projekter med dem f.eks. lamper, sæbedispensere og meget andet
- bruge dem som drikkeglas

Og det er lige nøjagtig det sidste jeg vil vise jer i dag. Jeg har haft en sommerfest i weekenden, hvor vi var 15 voksne og 9 børn samlet til en super hyggelig dag.

I den anledning havde jeg klargjort glas til alle.


Mason Jars har et låg, der er 2 delt, så du har ringen, du skruer fast på glasset, der er løst og selve pladen i toppen. Jeg har her for at gøre det mere festligt klippet mønstret papir ud i cirkler, der passede til låget, og sat det på med lidt flytbar tape.

Den anden fordel ved de forskellige motiver er, at det er nemmere at genkende sit eget glas - og børnene syntes det var vildt hyggeligt, at vælge hvilket motiv, de skulle have.


For at få de små huller til sugerør, har jeg først i metallåget klippet hul med en tang - i dette tilfælde en Crop-a-dile. Man kunne nok også sagtens bore hul med en almindelig boremaskine. I papiret har jeg brugt en lille cirkelpunch, så det passede til låget.

Fordelen ved at have lavet låget på denne måde, er både, at det er sværere at spilde, når f.eks. børnene er i gang, men mindst lige så vigtigt, at der ikke kommer dyr ned i sine drikkevarer, når man er udenfor.



For at gøre det ekstra nemt at huske sit glas (og mere dekorativt), havde jeg lavet små tags, hvor man kunne skrive navn på, og sætte på sit glas. Det virkede faktisk fantastisk og gjorde at vi alle kun brugte det ene glas i løbet af dagen, så det hjalp ret meget, når man nu var mange samlet.


Lidt sugerør, skulle der til.

Jeg håber, det har givet lidt inspiration til både, at løse sommerens udfordringer med insekter i drikkevarerne samt at gøre sommeren lidt mere festlig.

Mange sommerhilsner

Anja



lørdag den 18. juni 2016

Sommerferie projekter

Hej 

I denne uge har vi fokus på sommerferieprojekter, og det er også det jeg vil vise idag.

Jeg elsker selv sommerens kreative projekter, fordi jeg synes jeg har bedre tid til dem pga. ferien. Når mange andre læser en bog, bliver jeg glad ved, at jeg kan finde mit kreative projekt frem istedet.
Og så er det lige hvad projektet skal være, skal jeg afsted på ferie - ud at rejse, skal det være et godt afgrænset projekt, der ikke fylder meget og er nemt, at pakke ned. Det er det jeg vil vise jer i dag.


Smash er ideelt, når det skal kunne pakkes sammen og ikke fylde særlig meget.


Her er hvad jeg havde i mit penalhus - en saks, noget skrivegrej, nogle manillamærker og et par smash Journal blokke (Jeg ville selv lige tilføje en taperunner også - du kan godt se den på billedet - det er den usynlige ude til højre ;-)


Det fede ved Smashbogen er at her kan du bare smaske det ind - jeg har i denne bog lavet det undervejs på en rejse uden billeder, og har så efterfølgende, da jeg kom hjem, sat billederne ind.
Det var super lækkert, at kunne være kreativ, selvom jeg var på farten :-)


Her er et eksempel på hvordan jeg først har sat brochurer ind på den ene side og så efterfølgende har sat billeder ind på den modsatte side - andre sider er det integreret med foldere.

Dette er hvis jeg var afsted. Hvis jeg modsat skal være hjemme, og primært hygge mig på min terrasse, så er det en helt anden sag. Der er ikke helt de samme krav til, at det ikke må fylde, men fælles er, at jeg synes det er nemmere at det er afgrænsede projekter.

Nogle af mine kreative sommerprojekter i år er:

- lækre og kreative indslag til en sommerfest
- min voksen malebog og diverse farver
-Farvelægning af stempelmotiver med Copics
Og så satser jeg også på et par LO's

Har du noget specielt kreativt, du vil lave i sommer?

Ha' en skøn weekend

Anja

Her kan du finde Smash Sortimentet:

torsdag den 16. juni 2016

10 ting, og du er klar til sommeren

Når jeg tænker sommer, og især de ferier som mange har i vente, er det nødvendigt at pakke let, for at vi kan få vores hobby og lidenskab med på turen. Derfor har jeg valgt at vise jer et CAS-kort, som der kan gøres super enkelt, og som kan "dresses-up" med få ting.

Kortet i en simpel udgave, ser du her:


Kortet er skåret ud med en dies fra Mama Elephant. Lav evt en ordentlig stak kort inden i kører hjemmefra, så skal du ikke have bigshot med på turen :) 
Tagen er fra Lawn Fawn, og sommerfuglen er fra Cherry Lynn, skær også en stak af disse hjemmefra. Jeg synes personligt at sommerfuglen kan bruges til alle slags lejligheder.
Teksten der er brugt her er fra et Mama Elephant stempelsæt "Charmed" og banneret er skårt ud med kordinerende dies. Lav også en stak af disse, og stempel evt teksten hjemmefra, eller tag dine yndlingstekster med på din ferie.
Der er pyntet med lidt palietter, jeg har valgt palietter i sølv, da jeg synes de går til ALT :)

I får lige et par detalje billeder, inden jeg viser samme kort, blot peppet lidt mere op.


Og så kortet der har fået lidt flere detaljer. Kortet er lavet med de samme materialer, Dog er kortbasen lavet med "Basic set" fra Mama Elephant.
For at spare på pladsen har jeg kun pakket hvidt og kvist karton. Sommerfuglen er blevet farvet med Copic-penne. På sommerfuglen her, har jeg brugt 4 farver i min yndlings farve, tyrkis. 
Jeg har også lavet et mønster med sorte prikker, her har jeg brugt en sort gelpen.


Og lige et par detaljebilleder:


Og lige til sidst kan i få et billede, hvor i kan sammenligne kortene. Vil du vide hvordan jeg ville pakke hvis jeg skulle på tur, kan du se min liste nedenunder.


 Rejseliste til ovenstående kort (Sådan ca. 10 ting):

Kortbaser (skåret hjemmefra)
Tags (skåret hjemmefra)
Sommerfugl (skåret hjemmefra)
Banner (Skåret, men mine yndlingtekststempler kommer med)
Copic Markere
Gelpen
Palietter
Tape, 3D puder, flydende lim
Memento, sort sværte
Pick me Up, fra Silhouette

Håber I kan bruge ideen.

God dag til Jer!
Mvh Sabina



mandag den 13. juni 2016

Nye ugefokus: Ideer til sommerferie projekter

I denne uge vil jeg og resten af designteamet give jer ideer til kreative projekter, I kan give jer i kast med i sommerferien.
Jeg vil i dag vise jer 4 projekter, som jeg i hvert fald skal lege med i løbet af min sommerferie. Det er projekter, som er nemme at pakke sammen og tage med på ferie eller blot ud på terrassen. 

Det første er farvelægning. Trenden er kæmpestor i USA, og har efterhånden også vundet indpas i Danmark.
Butikken har i løbet af foråret fået rigtig mange lækre malebøger hjem fra blandt andre Adorn It og Kaiser Craft.
Jeg er super glad for min malebog fra Adorn It, da siderne kan rives ud, og papiret fungerer rigtig godt til Copics. 



Projekt nummer 2 er Art Journalingen. Der skal ikke meget til før, man har pakket til at kunne lave nogle lækre Art Journaling sider. Lidt mist og maling i forskellige farver og et par stencils, og så er man godt kørende. 
Jeg er personligt vild med Art Journalen fra Dylusions, som har nogle lækre sider, der er perfekte til mixed media.



Nummer 3 er farvelægning af stempelmotiver.
Når jeg ikke farvelægger i min malebog, så nyder jeg at slappe af med farvelægning af diverse stempelmotiver. Nogle motiver bruger jeg til kort - andre farvelægger jeg blot for at slappe af og finde nye farvekombinationer.
Farvelægningen behøver selvfølgelig ikke være med Copics. Et alternativ kunne være Distress Markers, eller de lækre vandfarver fra Kuretake.
Stemplerne fra Mama Elephant, Avery Elle, Art Impressions og Lawn Fawn er rigtig gode, når man vil farvelægge.




Den sidste ting jeg vil anbefale at pakke til ferien er selvfølgelig et af kittene fra kitklubben.
Her er alt arbejdet gjort for dig, så det eneste du ellers skal pakke er lidt tape, en papirtrimmer og dine billeder. Nemmere bliver det næsten ikke ;)
Herunder viser jeg junikittet fra det almindelige scrapbooking kit, men Project Life kittet kunne også være en super god investering til et sommerferie minialbum.




Det var alt for denne gang ;)

Jeg håber, I har fundet lidt inspiration til, hvad I kan pakke til jeres sommerferie.

Husk at butikken ekstraordinært holder åbent nogle lørdage i juni og juli, så I kan slå et smut forbi, når I alligevel er på vej på ferie gennem landet.


- Mette