Viser opslag med etiketten voksen malebog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten voksen malebog. Vis alle opslag

mandag den 13. juni 2016

Nye ugefokus: Ideer til sommerferie projekter

I denne uge vil jeg og resten af designteamet give jer ideer til kreative projekter, I kan give jer i kast med i sommerferien.
Jeg vil i dag vise jer 4 projekter, som jeg i hvert fald skal lege med i løbet af min sommerferie. Det er projekter, som er nemme at pakke sammen og tage med på ferie eller blot ud på terrassen. 

Det første er farvelægning. Trenden er kæmpestor i USA, og har efterhånden også vundet indpas i Danmark.
Butikken har i løbet af foråret fået rigtig mange lækre malebøger hjem fra blandt andre Adorn It og Kaiser Craft.
Jeg er super glad for min malebog fra Adorn It, da siderne kan rives ud, og papiret fungerer rigtig godt til Copics. 



Projekt nummer 2 er Art Journalingen. Der skal ikke meget til før, man har pakket til at kunne lave nogle lækre Art Journaling sider. Lidt mist og maling i forskellige farver og et par stencils, og så er man godt kørende. 
Jeg er personligt vild med Art Journalen fra Dylusions, som har nogle lækre sider, der er perfekte til mixed media.



Nummer 3 er farvelægning af stempelmotiver.
Når jeg ikke farvelægger i min malebog, så nyder jeg at slappe af med farvelægning af diverse stempelmotiver. Nogle motiver bruger jeg til kort - andre farvelægger jeg blot for at slappe af og finde nye farvekombinationer.
Farvelægningen behøver selvfølgelig ikke være med Copics. Et alternativ kunne være Distress Markers, eller de lækre vandfarver fra Kuretake.
Stemplerne fra Mama Elephant, Avery Elle, Art Impressions og Lawn Fawn er rigtig gode, når man vil farvelægge.




Den sidste ting jeg vil anbefale at pakke til ferien er selvfølgelig et af kittene fra kitklubben.
Her er alt arbejdet gjort for dig, så det eneste du ellers skal pakke er lidt tape, en papirtrimmer og dine billeder. Nemmere bliver det næsten ikke ;)
Herunder viser jeg junikittet fra det almindelige scrapbooking kit, men Project Life kittet kunne også være en super god investering til et sommerferie minialbum.




Det var alt for denne gang ;)

Jeg håber, I har fundet lidt inspiration til, hvad I kan pakke til jeres sommerferie.

Husk at butikken ekstraordinært holder åbent nogle lørdage i juni og juli, så I kan slå et smut forbi, når I alligevel er på vej på ferie gennem landet.


- Mette




lørdag den 7. maj 2016

Sommer Zen :)


Godmorgen

Jeg var så heldig, at være med på CHA og der blev jeg bare såå forelsket... ( i den her Kaiser Craft Voksen malebog.)
Kaiser Craft har de FEDESTE malebøger... - og Anja har så stort et udvalg af dem. Se dem alle sammen her.  Der er så mange forskellige stilarter, så der er garanteret også en til dig ;)

Jeg har tilbragt eftermiddagen på terrassen :)
Det er så super hamrendene lækkert,
 at sidde ude i den dejlige sol og være kreativ med sin malebog.

Selvom der blæser en frisk brise kan jeg sidde ude og være krea...
-og det kan tages med hen lige hvor man vil, stranden, parken, ferie
What`s not to like :) At sidde med en voksen malebog er så meget en god kreativ aktivitet til sommeren.

Og det er ren zen for mig...  :)



Det er svært at slippe, men det er tid til at gå ind og tilberede lidt aftensmad ;)

Har du en malebog og er du også blevet bidt af den gode Zen oplevelse det er at sidde og farvelægge.

Mange Sommerhilsner

Jeanett

P.s. Vidste du, at det er International Scrapdag i dag? Butikken har åbent fra 12 - 16, mere hvis du har lyst til at hente en malebog med det samme (eller noget andet), så du kan komme tilbage og sidde og være kreativ i solen.