Viser opslag med etiketten Gelatos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gelatos. Vis alle opslag

lørdag den 3. december 2016

Kender du det?

Kender du det med at man får lavet en super flot baggrund i sin artjournal og så sidder man ellers fast? Det sker til tider at jeg får lavet en baggrund, som jeg egentlig er godt tilfreds med, men så er det bare lige som om at jeg ikke kan komme videre. Sådan startede den side jeg vil vise jer i dag... Som en baggrund der har ligget og ventet på mig i mindst et år.


Baggrunden er lavet med Gelatos. Den blev meget farverig og "vild" hvilket normalt lige er min stil men denne gang sad jeg fast. I går kom alle ideerne så lige pludselig til mig da jeg fandt mine svampestempler frem.


Jeg stemplede svampene på hvidt karton og farvelagde dem med Copic Ciao markers. Derefter klippede jeg græsset ud og farvelagde det med Dylusions ink spray. På græsset har jeg brugt en Tim Holtz stencil som jeg har sprayet vand igennem. Da svampe og græs var tørt limede jeg det på siden med glue n´ seal. 


De hvide splats er lavet med Dylusions paint og kanterne på siden er lavet med Dylusions paint pens. Den øverste tekst er også skrevet med en paint pen og den nederste er et stempel fra Mama Elephant.



Materialeliste:

Ranger Inkssentials - Glue n´ seal


Du ønskes en fortsat god weekend.
---Lise---


fredag den 27. maj 2016

Lækre gelatos og layout

Jeg elsker Gelatos, for de kan virkelig bruges til mange forskellige ting. De kan bruges når der skal farvelægges, når man skal have farvet forskellige medier, laves kort mm. Og ikke mindst når man skal lave Layouts. Jeg elsker simpelthen, når man kan lave et utal af forskellige baggrunde.

Her er et bud på et Layout hvor baggrunden er skabt med Gelatos. (og jeg undskylder på forhånd, men sætternissen har været på spil her i sommervejret. Så jeg håber i kan lægge hovedet lidt på skrå, og stadig få en god oplevelse)


Layoutet er lavet på kvistkarton, der er grundet med Gesso. Gessoen bruger jeg simpelthen for at lave en base, hvor jeg kan arbejde med mine Gelatos oven på. Herefter har jeg taget nogle forskellige nuancer af Gelatos, og blot med løs hånd, tegnet lidt frem og tilbage. For at få farverne til at flyde lidt mere sammen, har jeg med en vandpensel, kørt let hen over, sådan at farverne er blevet opløst og dermed flydt lidt sammen.

For at skabe lidt effekt, har jeg lagt en stancil over, og herefter tørret lidt med en vådserviet. På den måde har jeg kunne trække lidt af min farve af igen, og få dannet lidt mønster i min baggrund. Desuden har jeg splattet lidt med en Distress Stain.

Ud over baggrunden, har jeg brugt 4 kort fra Becky Higgins Core kit Kraft Edition. De er super som baggrundspapir for mit billede. For Pl kort kan bruges til meget mere end Project Life. 

Herudover har jeg brugt lidt kork til pynt, lidt metal samt lidt stjerner med glitter.

''





Elsker du også Gelatos og PL kort?

God aften
*Signe*



lørdag den 21. maj 2016

Ny opdagelse



Ny "opdagelse" for mig -mixed media :)

Jeg har i rigtig lang tid gået og kigget på det der mixed media og tænkt hvad er det???

Så var jeg på kursus ved Dina Wakley på CHA
og hold nu kæ..     -det var sjovt :)
Jeg er blevet fuldstændig pjattet med det.
  Jeg er vild med Kaiser Craft serien Seabreeze 
( og det er jo lige med i maj måned kittet ;)  ) 
og Peacock Feather fra Ranger.

Det er en kunst at begrænse sig i media`s (materialer)

Der er brugt: akrylmaling blandet med akryl paste, stempel, lidt gammel bog

 udstansning fra memory box, maskingtape, div. mask og voks papir


Den 1. juni er der et mixed media kursus
hvor vi kommer til at tage udgangspunkt 
i det kursus vi var på med Dina Wakley.

Og det var ikke kedeligt men meget lærerigt og åbnede en helt ny verden.

Håber vi ses den 1. juni ;) 
God dag :)

Jeanett

tirsdag den 22. marts 2016

Farvelægning... det er en kunst

I denne uge kører vi endnu et tema her på bloggen, hvor alle fra designteamet giver deres bud på hvordan det skal gøres.

I denne uge er temaet Farvelægning. Ufff, det er ikke nemt, når man som jeg ikke er ret god til det med farvelægning. Og jeg er da slet ikke tålmodig nok. Og så har jeg heller ikke de store materialer til det, da det jo ikke rigtig er noget jeg begiver mig ud i. Eller ihvertfald ikke sådan de oplagte materialer. Men i virkeligheden kan man jo bruge mange ting til farvelægning, fx. gelatos eller Dylusion sprays.

Så tør faktisk godt afsløre (og dem der sad i nærheden af mig til Convention, opdagede det nok også), at det er overhovedet ikke lige mig, og de første 10-15 forsøg blev da også smidt i skraldespanden. 

Men så den anden dag, så var det som om det lige lykkedes. Jeg havde hevet mine Gelatos frem, samt min vandpensel, og så var det ellers bare om at komme igang. Og det lykkedes i 3. forsøg, endelig blev jeg nogenlunde tilfreds med resultatet.


Lidt farver samt en vandpensel blev fundet frem.



Og det færdige resultat - i aftenlyset ved scrapbordet.


Og så skulle motivet jo bruges til noget, det blev til dette kort.


Et kort lavet med pl kort fra PTW Kitklubben, samt den super lækre Prima Doily die.


Med ganske få detaljer, så der stadig er en smule fokus på motivet der er farvelagt.


God dag derude... skal I mon lege med farvelægning? 

*Signe*




tirsdag den 15. marts 2016

LO med project lifekort


I weekenden var vi på Scrapbooking Convention i Middelfart. Et skønt tilflugtssted for det scrappende folk. 

Jeg selv deltog som siddende scrapper - og hjalp også lidt i butikken, og var derfor med i LO-udfodringen. Teamet bag Convention havde lavet en udfordring hvor temaet skulle være sommer, og farven gul skulle indgå. Og hvis der er en farve jeg så godt som aldrig bruger, så er det gul. Det er bestemt ikke lige min farve. Derfor fik jeg også lidt kvaler da jeg skulle finde papir. For jeg havde faktisk ikke rigtig noget. Så er det godt at man kan ty til de Cores kits fra Becky Higgins som man har stående på hylden. Jeg hev fat i Inspire Edition, og valgte en stak gule kort ud.

Jeg startede med at bygge mit LO op ved, at lave baggrunden. En kombination af forskellige gullige gelatos som efter der er smurt på, er penslet  med vand. Desuden har den fået lidt "splat" med en grå dylusion spray. Herefter har jeg leget med et udvalg af PL-kortene og kombineret dem med lidt pynt. Papirdoily, blomster, kork, træpynt og stempler.

Så ganske enkelt, og alligevel fyldt af masser af detaljer.



Jeg elsker at lege med PL kortene på denne måde. Der er så mange muligheder i dem. Får du også brugt dine Core kits?

I får lige lidt flere detaljer, så I måske kunne blive inspireret til at gå igang med PL kortene. Der findes jo et have af skønne skønne kort.









Selvom jeg ikke er super pjattet med den gule farve, så minder den mig alligevel om de fine solskinsdage der begynder at komme nu her. Og mens dagene stadig er en smule kølige, så elsker jeg at sidde på min scrapplads, nyde strålerne og varmen fra solen gennem mit vindue.

God dag

*Signe*