Viser opslag med etiketten julehjerte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julehjerte. Vis alle opslag

torsdag den 15. december 2016

Mini juletræspynt og kravlenisser

Så er vi ved at nærme os juleaften, og selvom jeg ikke har særlig meget plads at give af i min lille lejlighed SKULLE jeg altså have et juletræ - derfor har jeg købt en lille plante som jeg har pyntet med hjemmelavet miniature pynt.


Mit juletræspynt består af: 
  • Julehjerter: Disse er lavet ved at skære 2 hjerter ud med en punch eller die, sp har jeg farvelagt den hvide del vha. en hvid glaze pen - Husk at lave hver anden spejlvendt så de er hvide det samme sted foran og bagpå. Derefter har jeg kommet lim på den ene side, sat min lille guld tråd fast i limen og kommet bagsiden ovenpå. 
  • Candy Canes: Disse er lavet med rød/hvid twine, som er formet ved at komme glossy accents på snoren for derefter at forme dem. Husk at ligge det oven på noget hvor de ikke hænger fast. 
  • Flagranke: Jeg synes PTW flag dien er super fantastisk, og da jeg så at Mama Elephants Polaroid Fun dies havde små bannere/flag med kunne jeg ikke lade være med at lave min helt egen mini version. Jeg har skåret mine flag i rød karton, og har også her lavet den hvide del vha. en hvid glaze pen. for at kunne hænge mine flag over snoren har jeg foldet en strimmel hvidt karton og klistret mit flag på og klippet rundt om. 
  • "Julekugler": Mit sidste pynt vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle få lavet, men jeg endte med at beslutte mig for at det kunne være hyggeligt at bruge små julebjælder som mine julekugler. Det er simpelthen så hyggeligt når der bliver rystet en smule med bordet og der pludselig også lyder af jul!
Som I nok ved er jeg kæmpe Mama Elephant fan, så selvfølgelig skulle de små figure også med i min julepynt, derfor har jeg (selvfølgelig) lavet mig en bunke kravlenisser.Herunder kan i set et par stykker af dem.


De er super simple at lave - De skal bare stemples, farvelægges og forsigtigt klippes ud - husk at lave en lille flap på bunden (eller toppen afhængigt af billedet) så de kan stå op. 

Det var alt jeg havde for denne gang

Ha' en god dag

~ Mette Witus

P.S. I får da også lige et fuldt billede af "juletræet".






GemGem
GemGem

mandag den 22. februar 2016

Leg med Distress Stains på 2 kort


I dag vil jeg vise jer 2 forskellige kort, hvor jeg har leget med Distress Stains, hvilket jeg synes er lidt et overset produkt.

Det første kort er et kort, som tog meget kort tid at lave, så det vil være super nemt at masseproducere til f.eks. indbydelser. 
Fokus på kortet er det flettede julehjerte fra PTWs eget design. Jeg har, efter jeg havde skåret dien ud på bigshotten, klippet den midt over, så den ikke kan åbnes som et alm. julehjerte, men derimod er den kun i et lag.
På baggrunden har jeg lavet de lækreste splats med Distress Stains i forskellige røde nuancer. Man får splatter effekten, når man "slår" stainen ned på papiret.
Teksten er fra et Dina Wakley stempelsæt, og er stemplet med en rød Archival Ink, som matcher Stainsene.

På kort nummer 2 startede jeg med at stemple fuglene, som ligesom teksten er fra et stempelsæt fra Dina Wakley. Begge dele er stemplet med Archival Ink i Jet Black. Efter jeg havde stemplet fuglene påførte jeg Liquid mask over dem med en pensel. Det er et flydende produkt, som man kan påføre papir. Derefter skal man lade det tørre, og når det er tørt, så afviser det f.eks. vandfarver, som man putter ovenpå. På den måde kan man lave en baggrund rundt om motivet efter, det er stemplet. Til sidst kan man nulre den flydende mask af igen med fingrene eller et viskelæder.

Til dette kort valgte jeg Distress Stains i blå og lilla nuancer. Jeg har her fyldt næsten hele baggrunden modsat det første kort. Egentlig var det oprindeligt meningen, jeg ville farvelægge fuglene, men jeg endte med ikke at gøre det, da jeg var bange for, der så ville ske alt for meget på kortet. 

Kortbasen er lavet med en cirkeldie fra My Favorite Things, og motivet er skåret ud med en die fra samme sæt i en mindre størrelse.

Det var alt for denne gang..