Viser opslag med etiketten Dina Wakley. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dina Wakley. Vis alle opslag

lørdag den 24. september 2016

Hej...

Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at være med på designteamet hos Picturing The World. Det er jeg rigtig glad for og jeg glæder mig meget til at være med her på bloggen.

Jeg er meget glad for art journaling og tags og det første jeg vil vise jer er et tag...

 Jeg er startet ud med et tag fra Dylusions som har fået en gang gesso. Derefter har jeg blandet noget acryl paste med color burst og brugt min finger til at lave striberne. Så fandt jeg nogle mini distress ink der passede i farverne og stemplede med et Dylusions tekststempel.


Bladene og pilene er endnu et Dylusions stempel. Bladene er stemplet med mini distress ink og farvelagt med Dylusions ink spray. Derefter har jeg tegnet dem op med Dylusions paint pen som jeg lige vil nævne er helt fantastisk. Damen er et Dina Wakley stempel. Hun og pilene er stemplet med archival ink. Hun har fået en smule farve i ansigtet ved hjælp af distress spray stain og en vandpensel. Teksten er også skrevet med Dylusions paint pennen.


Materialer brugt:

color burst (Alizarin Crimson, Yellow Ochre og Tangerine)
Mini Distress Ink (mustard seed, picked raspberry og peeled paint)

Rigtig god weekend.
---Lise---


lørdag den 21. maj 2016

Ny opdagelse



Ny "opdagelse" for mig -mixed media :)

Jeg har i rigtig lang tid gået og kigget på det der mixed media og tænkt hvad er det???

Så var jeg på kursus ved Dina Wakley på CHA
og hold nu kæ..     -det var sjovt :)
Jeg er blevet fuldstændig pjattet med det.
  Jeg er vild med Kaiser Craft serien Seabreeze 
( og det er jo lige med i maj måned kittet ;)  ) 
og Peacock Feather fra Ranger.

Det er en kunst at begrænse sig i media`s (materialer)

Der er brugt: akrylmaling blandet med akryl paste, stempel, lidt gammel bog

 udstansning fra memory box, maskingtape, div. mask og voks papir


Den 1. juni er der et mixed media kursus
hvor vi kommer til at tage udgangspunkt 
i det kursus vi var på med Dina Wakley.

Og det var ikke kedeligt men meget lærerigt og åbnede en helt ny verden.

Håber vi ses den 1. juni ;) 
God dag :)

Jeanett

mandag den 16. maj 2016

Nyt ugefokus: Mixed Media

I denne uge har vi på bloggen et nyt ugefokus - Mixed Media.
Mixed Media er en betegnelse, der dækker over det at bruge mere end et medium på sit værk. Det gælder altså om at kombinere maling, pastes, stencils osv.
Jeg bruger ofte teknikkerne på layouts, men besluttede mig for, jeg i da vil vise jer en side i min art journal fra Dylusions.



Jeg starter altid med at grunde papiret med gesso. Derefter har jeg brugt nogle Project Life kort fra april kittet fra kitklubben samt nogle gamle bogsider. Jeg bruger Gel Medium Matte fra Dina Wakley, når jeg limer i min Art Journal


Alle farverne er fra Dina Wakley. Jeg har brugt Fuchsia, Night, Turquoise og Penny. På Night og Penny har jeg en fin tip, som gør jeg kan skrive og tegne fine linjer. Det er sådan, jeg har lavet ansigtet og teksten. Fuchsia og Turquiose er spredt ud med en spartel.
Tekst er en af de ting, som jeg stadig synes er svært, og jeg er heller ikke helt tilfreds med ordet You på denne side. Men det er fordelen ved en Art Journal - der er plads til, man kan lege og øve sig. Derfor er der også mange ting, som jeg i første omgang ikke synes om, men sådan putter jeg hvid maling eller gesso over, og laver noget nyt :)


Jeg har sprayet med Dylusions mist i White Linen over det hele for at tone de stærke farver lidt ned. 


Blomsterne er lavet med Texture Paste fra Ranger og en stencil fra Tim Holtz. Den hvide paste er direkte fra bøtten. Den kobberfarvede paste er blandet op med Penny malingen, som jeg også har brugt til teksten.


Chevron mønsteren er lavet med en anden stencil fra Tim Holtz. Når malingen stadig er våd kan den fjernes igen, og det har jeg gjort gennem stencilen med en vådserviet.


Hvis I er interesseret i at lære flere Mixed Media teknikker, så er der et Dina Wakley inspireret kursus i butikken den 1. juni. Det kan I læse mere om her.

Det var alt for denne gang :)

- Mette









tirsdag den 29. marts 2016

Lidt CAS konfirmationskort

De første Konfirmander i 2016 er allerede klækket, og inden længe kommer der en hel masse flere. Så jeg tænker at der er gang i konfirmationskortene rundt omkring på pladserne. Her kommer 3 hurtige bud, på hvordan man kan skrue et konfirmationskort sammen.


Først et til drengene... men som også kan bruges til den cool pige...


Jeg elsker Dina Wakleys Grungy Star stempelsæt, man kan simpelthen lave så mange fede ting med dem. Og vups, med en enkelt tekst og et par halvperler i råt look, så har man et sejt konfirmationskort.



Elsker simpelthen de nye halvperler i metallook, de kan bare gøre alting meget mere seje.


Så kommer der et kort til de "pæne" piger



Lidt smukt mønsterpapir, den over lækre Prima Doily die og en tekst og en bling. Så er den skruet sammen.



Kan man andet end at elske den Doily fra Prima?


Og igen et af de rå til drengene.


Igen er der brugt stempelsættet fra Dina Wakley, samt lidt "metal" halvperler. Ofte bruger jeg en sort pen, til lige at lave en ramme rundt i kanten af kortet. Jeg synes det rammer det hele så godt ind, og fuldender kortet.


God aften derude, får i mon lavet noget i dag?

*Signe*



torsdag den 25. februar 2016

Dina Wakley Cling Stamp - Scribbly Birds in Flight

Jeg har lavet dette kort til vores designerdag her i februar. Det er altid dejligt at være samlet med andre, som har samme skønne hobby som en selv!


Frontkortet er skåret ud i akvarelkarton, da jeg vidste at jeg ville lege med Distress Ink fra Ranger. Jeg har brugt samme teknik som på det kort jeg bloggede om for 14 dage siden. Vil du se mere om det kan du trykke HER


Af farver har jeg brugt Dusty Concord, Peacock Feather og Tumbled Glass. Inden jeg har blendet, har jeg stemplet fuglen, og lavet en mask til den. Så fuglen til sidst fremstår ren og rolig i forhold til den "vilde baggrund" 


For at skabe lidt kontrast, har jeg stemplet og embosset titlen med hvid embossingpulver, på det sorte karton.

Kan i have en dejlig dag! Og håber virkelig at hilse på mange af jer i Ejsing til en super hyggelig dag!! Du kan læse mere om arrangementet HER

Mvh Sabina


Materialeliste: