Viser opslag med etiketten Color Burst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Color Burst. Vis alle opslag

fredag den 2. december 2016

#ammak2017

Godmorgen alle sammen.

Om 47 dage drager Annette, Maria, Mette, Kristina og jeg over til det store USA hvor vi skal deltage i Creativation (også kendt som CHA). I den forbindelse havde vi en planlægningsweekend hvor vi skulle have alle detaljerne på plads i forhold til hvilke kurser vi skal på, hvilke stande som er et 'must see', hvad vi skal opleve som turister og mange andre ting. I den forbindelse opfandt vi et nyt hastag som vi vil benytte når vi er uofficielle - altså f.eks. når vi er ude og spise om aftenen, eller når vi er på tur i Phoenix og lign. 
Vi sad og legede med vores navne/efternavne og bogstaverne herfra, for at finde et unikt hashtag som vi kunne forbinde med den kommende tur. Det endte med at jeg skiftede navn til Ananas (hvilket jeg bliver kaldt af tøserne) og så kom vi frem til #ammak2017. Bogstaverne står for Annette, Maria, Mette, Ananas, Kristina og selvfølgelig 2017 for årstallet hvor vi er afsted. Vi slog ordet op for at se om der var et hashtag eller noget omkring det ord, der var værd at vide og fandt så ud af at ammak faktisk er en kaktus sort, hvilket er virkelig pudsigt, taget i betragtning at vi skal til Phoenix som ligger i Arizona, som er en ørken stat med massere af kaktusser :)

Da vi var i USA, tilbage i januar, brugte vi #ptwtilcha16 når vi bloggede/skrev om vores tur og oplevelser, for at I nemmere kunne finde vores indlæg og holde øje med vores opdateringerne. 
Dette gør vi igen, dog med #ptwtilcha17 og vi kan findes her på bloggen, på facebook og på Instagram.

For at gøre en kort historie lang og komme frem med pointen, så har jeg lavet et layout med et billede af os fem, fra vores planlægningsweekend, som jeg gerne vil dele med jer :) Inspirationen, foruden verdens længste historie, er fundet hos Annette.


Layoutet er lavet i 8,5x11 inch som har fået et lag modellingpaste for at grunde kartonet.
Baggrunden er lavet med color burst turquiose (samme teknik som i sidste uge). 
Under billedet har jeg stemplet med Seth Apter's Roundabout stempler


Jeg har brugt sequins, sytråd, badge, hjemmelavet sløjfe og sugerør til pynt.
Under palietterne (og under modellingpasten) gemmer der sig lidt metalpynt i form af en saks og lidt tandhjul.
Titlen er stemplet med Mama Elephant's Inline Letters. 


Det var alt for i dag.
Rigtig god weekend.
- Louise/Ananas - 






søndag den 27. november 2016

TILLYKKE med dagen.


Har igen lavet et fødselsdagskort med brug af paste og Color Burst.


Denne gang har jeg blandet metallic Color Burst,
i den almindelige Color Burst mens den var våd.
Gi'r en fantastisk flot effekt.


Der er også brugt Art Stones, som er lagt i mens pasten var våd.


Der er også brugt den lækre Tim Holtz Die.



Ha' en dejlig og kreativ 1. søndag i advent, 
Annette

fredag den 25. november 2016

Color Burst kort (inkl. fremgangsmåde)

Godmorgen alle sammen.

Sidste weekend var jeg, som så mange andre, til SAM i Roskilde. Det var som altid super hyggeligt at være på messe samt at få hilst på jer alle sammen. En af lørdagens demonstranter var Annette (Madsen-Larsen) som sad og demonstrerede Color Burst og prøv lige at spørg om jeg blev afhængig. Det tror jeg da vist nok lige at jeg gjorde :) Så efter at have hoardet farve til mig, skulle jeg hjem og lege med mine nye ting 
(og ny-opdaget teknikker).

 Jeg startede med at feje mit papir med Farmor for at fjerne den statiske elektricitet. Derefter stemplede jeg med et baggrundstempel som jeg sværtede med Versamark limsværte. Jeg dryssede Zing Clear Embossing pulver ud over motivet og sluttede at med at smelte pulveret med min varmepistol.


Jeg havde fundet tre Color Burst farver (Fuchsia, Lamp Black & Chartreuse) frem som jeg ville lege med.
Jeg dryssede pulveret, vilkårligt, ud over mit embossede mønster.


Det ser umiddelbart ikke ud af meget, vel?


Men når man begynder at spritse vand på, så sker magien :)


Jo mere vand, jo mere intens og gennemgående bliver farverne.


Det færdige resultat som er blevet monteret på en kortbase samt har fået påsat et tillykke-label og lidt sequins.




Jeg stoppede dog ikke efter dette kort men gentog successen, dog med andre farver :)


Har har jeg brugt Lamp Black og Yellow Ochre.



Her brugte jeg Torquise, Chartreuse & Lamp Black.



Det var alt for i dag.
Må I have få en dejlig kreativ weekend.
- Louise/Ananas -


søndag den 13. november 2016

søndag den 6. november 2016

Mille og Marcus


Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at lege med paste
stencils og de mega lækre Color Burst.

Har her lavet 2 fødselsdagskort.


Har brugt de mega lækre TECHNIQUE TUESDAY border,
til at stempler HAPPY BIRTHDAY.

PRIMA DIES - CROCHET DOILY

Begge disse har fået farve fra Distress Spray Stains.


Har brugt 2 forskellige slags thickers.
Delight og Cream Soda.



Igen pastestencils og de mega lækre Color Burst.


Har brugt 2 forskellige slags thickers.
Goodness og Stylist.



Ha' en dejlig og kreativ dag, 
Annette

søndag den 30. oktober 2016

Mohammad 30 år


Et fødselsdagskort til en kollage, der i torsdag fyldte 30.

Bunden er lavet med chipboard figurer, samt hvid paste,
som bagefter er farvet med Color Burst - black.

Da det hele er tørt, har jeg leget med det nye RUST look sæt,
og givet det lidt rundt omkring på kortet. 


Sort karton er rullet gennem min Big Shot med lækre dies fra Seth Apter.


30 er thickers.
Små bogstaver er fra Tim Holtz.



Du kan også idag finde os på Kreative dage messen i Fredericia
stand A-1034



Kom endelig forbi og sig HEJ HEJ - og lad dig inspirere.



Ha' en fantastisk "det er næsten HALLOWEEN" dag, 
Annette

lørdag den 24. september 2016

Hej...

Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at være med på designteamet hos Picturing The World. Det er jeg rigtig glad for og jeg glæder mig meget til at være med her på bloggen.

Jeg er meget glad for art journaling og tags og det første jeg vil vise jer er et tag...

 Jeg er startet ud med et tag fra Dylusions som har fået en gang gesso. Derefter har jeg blandet noget acryl paste med color burst og brugt min finger til at lave striberne. Så fandt jeg nogle mini distress ink der passede i farverne og stemplede med et Dylusions tekststempel.


Bladene og pilene er endnu et Dylusions stempel. Bladene er stemplet med mini distress ink og farvelagt med Dylusions ink spray. Derefter har jeg tegnet dem op med Dylusions paint pen som jeg lige vil nævne er helt fantastisk. Damen er et Dina Wakley stempel. Hun og pilene er stemplet med archival ink. Hun har fået en smule farve i ansigtet ved hjælp af distress spray stain og en vandpensel. Teksten er også skrevet med Dylusions paint pennen.


Materialer brugt:

color burst (Alizarin Crimson, Yellow Ochre og Tangerine)
Mini Distress Ink (mustard seed, picked raspberry og peeled paint)

Rigtig god weekend.
---Lise---


søndag den 11. september 2016

Kristoffer


Først har jeg smurt Modelling Paste på hele baggrunden.
Funden en masse af mine Wood Veneers frem, 
som jeg har sat ovenpå, men pasten stadig var lidt våd.


Så har jeg smurt Modelling Paste ovenpå.

Derefter brugt nogle af mine lækre Color Burst farver.


Så er der blevet brugt Thickers til navnet.


Har taget lidt af den våde Color Burst, og duppet i bunden af bogstaverne, 
for at lave lidt effekt.




Ha' en super dejlig og kreativ dag, 
Annette