søndag den 20. november 2016

scrap-a-mania... ses vi?


Igår var den første dag i denne weekends scrap-a-mania messe.
Der er 10 års jubilæum, og der er masser af lyserøde ting ALLE steder.


Nåede du ikke forbi igår - kan du nå det igen idag,
hvor der er åbent fra 10-16, for gæster udefra.


Håber du har lyst til at kigge forbi vores stand, 
og se alle de lækre varer, samt se alle vores små demoer,
hvor du kan få masser af inspiration til dine egne projekter.

Du kan bl.a. se hvordan de fantastiske Tim Holtz Crayons virker.




Der er lavet rigtig mange flotte projekter med de skønne RUST effekt materialer.




Color Burst har vi vist en masse med idag,
og du har stadig mulighed for at købe flere farver i morgen.


Når du handler hos os, får du et lod for hvert køb du laver.
Der har du så mulighed for at vinde denne mega lækre pakkekalender.
Og vi kan godt love dig at den er SÅ lækker,
og vil være en drøm for en hver scrapper i det danske land.


Disse lækre stempler, vil du også få mulighed for at se blive brugt.



Og hvor lækre er disse lige...?


Til slut på dagen igår, havde teamet bag scrap-a-mania,
lavet lidt sjov underholdning til os alle.



Vi glæder os til at se Jer,
på vores stand.

Teamet hos Picturing the World

lørdag den 19. november 2016

2 meget forskellige kort

Jeg har lavet 2 kort som jeg gerne vil vise jer i dag.

Første kort er super enkelt og kraftigt inspireret af et kort set på Pinterest. Jeg har brugt et stempelsæt fra Mama Elephant og har stemplet de 3 figurer mange gange, så det ligner de står i en stor flok. Derefter har jeg sværtet alle, pånær 1, over med sort Distress ink. Den sidste har jeg så farvelagt med Dylusions spray som er fyldt over i en pensel.


Det andet kort er et Jillibean shakerkort. På kortet har jeg brugt endnu et stempelsæt fra Mama Elephant som jeg har farvelagt med Distress ink. Jeg har valgt at mit vindue skulle sidde på fronten af kortet, så jeg har skåret et stykke plastik, til at lukke den lille æske med. På den måde har jeg ikke vinduet siddende på indersiden når kortet er åbent. Mange shakerkort bliver lavet med glitter og palietter i vinduet. Det er super flot, men jeg ville gerne have noget der passede en smule bedre til mit naturkort. Derfor standsede jeg nogle stjerner ud og kom dem i kortet.




Materialeliste:

Første kort:

Andet kort:
Stjerne die fra Mama Elephant findes i butikken til 49 kr.


Husk at kigge forbi SAM i denne weekend hvor butikken er klar med god service og godt humør.

---Lise---

fredag den 18. november 2016

Et elegant kort

I dag har jeg lavet et kort, som jeg gerne ville have super elegant, men samtidig lidt simpelt. 
Det endte ud med dette kort.


Jeg dykkede ned i mine månedskits, og fandt noget super lækkert papir. Papiret i baggrunden har fået lidt Distress Ink rundt i kanten, og ellers er der ikke gjort mere ved det.
Øverste papir er revet i toppen, så det bliver lidt tilfældigt hvordan det kommer til at se ud. For at få det elegante frem, har det fået en kant af groft glitter
Bag det foreste papir kan man se et lille udsnit af en super lækker udstandset doily samt lidt lækre blomster. 

Forrest på kortet pynter også en lækker udstandsning, lidt blade i kork samt en smuk blomst. Sidst men ikke mindst, er der hist og pist sat nogle lækre bling sten.






God aften
*Signe*

Må jeg byde velkommen til....

Hej

I dag har jeg endnu en offentliggørelse.

Der kommer nemlig endnu en dygtig pige på vores team.

Jeg vil gerne byde velkommen til
Stinne Krogh




Stinne laver de skønneste projekter, og er ret alsidig i, hvad hun laver. Hun favner bredt og kan inspirere mange. Jeg er selv faldet for, hvordan hun på en måde formår at lave noget enkelt uden det er clean and simple, og samtidig med flotte detaljer og ting, at få øje på.
Så hold øje fremover, når Stinne kommer til at blogge ved os.

Stinne skriver om sig selv:

Lidt om mig, jeg hedder Stinne og er midt i 40'erne, jeg er i det private, gift med Jens. Udover ham betår min famile af at jeg er mor til 4 skønne unger, nemlig Andreas på 21, Elias på 14, Thea på 7 og Karla på 5. Og som om det ikke er nok med 4 dejlige børn, arbejder jeg som dagplejer i Vindinge hvor jeg bor. I min sparsomme fritid, laver jeg kort, minialbum og scrapbooking sider. Og så hygger jeg mig i et af Roskildes Store gospel kor.

Jeg opdagede min passion for scrapbooking og kort i 2006 hvor jeg skulle lave et kæmpe kort. Efter det var jeg hooked. Det kom egentlig ikke som en overraskelse, da jeg tidligere har gået på grafisk linie, faktisk sammen med Anette Madsen.

Efter et par år med hygge og venskabelig "smitte" af nære veninder, blev jeg tilbudt job som designer hos Unikscrap, der nu er lukket. Senere blev jeg også designer hos Panduro Hobby.

Min stil.. jeg er vist lidt en allround pige. Det eneste jeg ikke kan finde ud af er splat. Jeg elsker stempler og farvelægning. Og hygger mig meget med det.

Jeg ser frem til at tage denne opgave på mine skuldre... 

Hvis du er blevet nysgerrig hedder min blog 

Og på Instagram hedder jeg @stinnedk


Jeg glæder mig til, at se mere fra Stinnes hånd i fremtiden på teamet, og hvis du skal med på Scrap-a-Mania i weekenden, kan du allerede der møde hende på vores stand, da hun er med der noget af tiden, så kom da endelig op og ønsk hende velkommen på teamet.

Ses vi i weekenden?

Mvh Anja

torsdag den 17. november 2016

Up and Away in Space!

For at det hele ikke bliver udelukkende jul i denne tid, tænkte jeg at det kunne være sjovt at lege med nogle til og fra kort til nogle drenge (som passende kunne bruges til en lille gave i sig selv).


Derfor har jeg stemplet mine små dyr fra Mama Elephants Up and Away, og tegnet en cirkel på ca. 1 inch rundt om deres hoveder med min Copic Multiliner.

Derefter har jeg farvelagt dem med mine copics og efter jeg var sikker på papiret var helt tørt fra blækken, har jeg i cirklen brugt Glossy Accents til at lave deres små glas hjelme.



Til rum baggrunden har jeg brugt Chipped Sapphire distress ink med mit blending tool fra bunden og toppen så der nærmest var en trekant uden farve. I denne trekant har jeg derefter brugt Wilted Violet distress ink til at lave "galaksen". Endelig har jeg brugt Black Soot distress ink til at gøre bunden og toppen længst væk fra mit lilla mørkere.



For at give det en smule liv har jeg først splattet vand på baggrunden ved hjælp af en akryl klods og en våd pensel. Dette gør at jeg får små bitte vand dråber, som løfter noget af farven væk. Efter de havde siddet 30-40 sekunder tog jeg et stykke papir og tørrede vandet op.
Herefter har jeg sprøjtet baggrunden med Pewter Shimmer Spritz, som giver det en rigtig fed glitter effekt der desværre er rigtig svær at fotografere. Endelig har jeg også splattet en smule med den samme shimmer spritz.



Til "Bobble" baggrunden har jeg brugt et stykke Pink Paislee mønster papir som jeg har splattet med Heidi Swapp Color Shine Sweet Mint.

Når det hele er tørt kan der sættes en bagside på baggrunden og astronauterne limes på.

Det var alt jeg havde for denne gang

Ha' en god dag

~ Mette Witus

onsdag den 16. november 2016

julekort

Så er jeg for alvor kommet igang med at at lave julekort. Denne gang har jeg lavet et shakerkort.
Jeg har brugt min fuss tools til at lave lommen så jeg kunne ha styr på mit glimmer. jeg har svejstet den sammen rund om den dies jeg har lavet hulle i selve papiret.
                                                
 Jeg lod et lille stykke stå åbent så jeg kunne komme glimmer og pallietter i og så lukkede jeg det til sidst.

 Jeg har brugt papir fra kaiser kraft. dies er fra  sizzex, prima, PTW og IO . Flere steder rundt i kanten har jeg puttet snowpaste og lidt glimmer. Ja jeg elsker glimmer :0)
Håber vi ses i weekende på SAM hvor PTW og hele teamet staå klar.
mange scraphilsner
maria

tirsdag den 15. november 2016

Hello Sunshine

Godmorgen alle sammen.

Der skal ikke være nogen hemmelig at jeg ELSKER vinter men for h...... hvor er det svært at tage ordentlige billeder (af ens projekter) når man er væk, hjemmefra, fra 5-17 hver dag :/ Når, men et hav af filtre senere og jeg fik ramt farverne ret godt :)




Materialer:
Mønster papir fra: Webster's Pages, Kaiser Craft
Baggrundspapir fra Kaiser Craft
Stickers fra Maggie Holmes
Distress Stain: Black Soot
Symaskine
Papirclips

Er i ved at være klar til årets sidste messe? 
Husk at vi er at finde på SAM både lørdag &  søndag og at messen har 10 års jubilæum.
Sikke en fest vi skal have :)

 - Louise aka Fru Ananas -