mandag den 27. april 2015

Ny uge med fokus på Bokeh

I denne uge vil vi på designteamet have fokus på Bokeh effekten, som er blevet meget populært i hobby verdenen ;)
Jeg har valgt at bruge teknikken på et kort.




Baggrunden er lavet på Watercolor Cardstock fra Tim Holtz med distress inks i farverne Picked Raspberry og Salty Ocean. Jeg har først gjort mit karton vådt med en pensel, da det får de farver, jeg ligger på, til at flyde bedre sammen. Jeg har påført farverne ved at komme noget ink på mit genanvendelige bageunderlag, som er super godt at bruge, når man skal lave ting med maling, inks osv. Farverne har jeg samlet op med penslen, og duppet tilfældigt på kortet. Det har fået en 2-3 lag indtil, jeg var tilfreds. ;)

Når baggrunden er tør kan du begynde at stemple. Jeg har brugt en hvid pigment sværte, samt et Bokeh stempelsæt fra Just Rite, som har cirkler og andre former i forskellige størrelser. Cirklerne har jeg stemplet lidt forskelligt. Nogen gange med 2. eller 3. generations stempling. Det giver en fin effekt, hvis nogle af cirklerne overlapper hinanden, eller går ud over kanten på kortet.



Min tekst, som er fra det samme stempelsæt fra Just Rite, er stemplet på vellum med Versamark, og derefter embosset med en guldfarvet embossingpulver. Kanterne er også kørt gennem Versamark sværten, og derefter embosset.



Det var alt for denne gang - vi ses næste mandag ;)

- Mette



4 kommentarer:

  1. Super flot kort her Mette og en rigtig fin tekst du har brugt også.

    SvarSlet
  2. Et rigtig lækkert kort du har lavet Mette, jeg er specielt vil med den embosset tekst :)

    SvarSlet