søndag den 7. februar 2016

Et layout med januar kittet

Det var ikke meget jeg fik lege med Januarkittet i Januar, men så var det jo rart at man kunne lege med det mens jeg ventede på februarkittet.

Jeg elsker at få et månedskit, det udfordre mig på mange områder. Først er der jo udfordringerne der følger med, som jeg kan vælge at lave eller lade være. Så er der papir jeg ikke selv har valgt, og som jeg måske aldrig havde valgt hvis jeg selv skulle shoppe, men som er sjovt at arbejde med. Og så er der udfordringen med at få pynt til at passe.

Denne gang har jeg blandt andet lavet et LO med papir og karton fra kittet.


Jeg har brugt et ensfarvet karton aller bagerst som base, og herpå et af de lækre ark mønsterpapir. Billedet har fået en matte der matcher det karton der ligger aller bagerst, og det er faktisk hvad jeg har brugt af papir. Der hvor jeg valgte at mit billede skulle sidder, brugte jeg lidt gel medium gennem en mask, og kom lidt glass glitter på. Udover papir og glass glitter har jeg fundet lidt blomster i mine gemmer, lidt bling fra Oktoberkittet, lidt korkstjerner og en papir doily. Og så selvfølgelig de lækre bogstaver fra kittet.
Det var som om at der manglede en smule, da jeg egentlig tænkte jeg var færdig. Så jeg sluttede det hele af med at tegne en tynd streg rundt i kanten.

I får da lige et par kig på detaljerne.






God Fastelavns søndag derude

*Signe*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar