tirsdag den 23. februar 2016

Et lille tip som jer der elsker washi

Jeg ELSKER washi tape, og forelsker mig ofte i en ny rulle. Det kan godt være at jeg har en der minder om lige netop den rulle, men er det ikke den samme som en jeg har i forvejen, så kan den let ryge i samlingen. Og pludselig har man ret mange ruller tape. Og jeg elsker at bruge min tape, men det skal også opbevares på en ordentlig måde, hvor jeg har overblik, ellers så ved jeg at jeg glemmer det. Ligesom så mange af de andre scrapsager ;) Og det skal også helst være sådan, at det er nemt at tage med, når jeg skal scrappe ude. I sidste weekend købte jeg mig en ny Artbin kasse, og jeg har fundet ud af at den er perfekt til formålet med at opbevare min tape.




I kassen har jeg 99 ruller washi - i forskellige bredder. Så jeg skal bruge et par kasser mere for at have al min tape. Men til gengæld kan jeg se det hele, og det er nemt at tage med, og så fylder det ikke mere end højest nødvendigt. 


Blot et lille tip til jer der også er vild med tape ligesom mig

God dag
*Signe*




Ingen kommentarer:

Send en kommentar