Hej Allesammen
Må jeg præsentere det første medlem på vores Designteam:
Gitte Hansen
Jeg er faldet for Gittes store sans for detaljer og stil. Hun laver de skønneste kort i meget sarte og delikate farver. Hun er god til at finde på små sjove detaljer, laver mange blomster, bruger både sin silhouette og sine dies flittigt. Hun er ret fantastisk til at lave det rigtig flot pyntet, så her er rig mulighed for at blive inspireret - også selvom det normalt ikke lige er ens normale stil - Tro mig, jeg taler af erfaring.
Men lad mig give Gitte ordet:
Jeg er 36 år og bor på skønne Fyn og elsker at scrappe. Jeg laver oftest kort og har en stor svaghed for de sarte farver, bling og craft karton. Min stil tager udgang i shabby chic og jeg nyder at have mange detaljer på mine projekter. Scrapbooking giver mig så meget, jeg slapper af, bliver begejstret og møder så mange søde mennesker der deler samme papirglæde.
Hvis nogen af jer kunne tænke jer at se, hvad Gitte har lavet før, kan I kigge lidt nærmere på hendes blog:
http://blomsterbox.blogspot.dk/
Og så skal I endelig følge med her - Gitte blogger allerede i denne uge, så I kan blive inspireret.
Og så skal I endelig følge med her - Gitte blogger allerede i denne uge, så I kan blive inspireret.
Velkommen på holdet Gitte.
Jeg glæder mig til at have dig med...
Mange hilsner
Anja




