Jeg viste i sidste uge disse søde kræmmerhus lavet af hjerter. I dag viser jeg en lille vejledning til hvordan de laves.
Jeg har brugt denne die fra Nellie Snellen.
Man skal bruge 2 stk. af det største hjerte 2 stk af det næst største hjerte samt en hank som måler
8 mm x 18 cm.
Jeg starter med at præge 2 linier i de største hjerter. De løber fra 3. bue øverst i blondekanten, til spidsen af hjertet. Du kan præge med et prægeværktøj eller en simpel strikkepind. Du kan evt. have et let eftergivende underlag under f.eks. en musemåtte.
På mine mønstrede hjerter kommer jeg lidt midlertidig tape på.
Så placeres de mønstrede hjerter ovenpå de hvide og jeg bruger mine første scorelinier til guide og laver således to prægede linier på de mønstrede hjerter direkte ovenpå scorelinierne på de hvide hjerter.
Fold begge hjerter i de prægede linjer.
Hjerterne limes sammen og lægges til tørre let foldede. De skal være helt tørre før de foldes helt og limes sammen. På det ene hjerte klippes buen i spidsen af hjertet væk.
Nu skal hjerterne limes sammen til et kræmmerhus. Det hjerte som har fået fjernet en bue i spidsen skal lægges ind i det andet. Lim siderne af de to hjerter sammen således at der står 3 blondebuer fri foroven på hver side af sammenføjningen.
Lim hanken på. Pynt med Stickles langs alle de små bølgedale på det mønsrede papir.
God fornøjelse,
Susanne
Hvor er de bare flotte, og tusind tak for tutten her.
SvarSletHvor er de smukke... tak for den fine !!!!
SvarSletDe er bare så flotte - jeg kan næsten ikke vente med at prøve dem, men det bliver ikke før på onsdag.
SvarSletSikke et skønt kræmmerhus. Det må jeg afprøve
SvarSletSå fine ting. Tak for letforståelig tut.
SvarSletHar afprøvet de fine kræmmerhuse og linket til dette indlæg.
super fine
SvarSletHvor er de fine.
SvarSlet