lørdag den 19. december 2015

En julehilsen fra alle os til alle jer.

Hej

Jeg fatter det faktisk ikke helt, men vi skriver i dag d. 19. december 2015. Jeg synes virkeligt, at det var i går det var januar og vi startede det skønne år 2015.

Jeg vil idag i mit blogindlæg gerne bringe en julehilsen og lidt billeder fra året der gik til dig og alle de andre skønne læsere på vores blog og skønne kunder fra hele designteamet.




Billedet her er fra en designdag, vi havde i efteråret. Læg lige mærke til at vores hund Sif, bestemt også mente hun skulle være med på billedet og derfor fik hele teamet til næsten at bryde sammen af grin :-)
Men nu til selve julehilsenen :-)

Tusind tak for et dejligt år. Vi har haft et godt år, hvor vi har nydt alle de stunder, vi har haft sammen med jer allesammen.

Vi har haft så mange fine stunder med folk i butikken, tirsdagsklubben og på kurser i den fysiske butik. Det er altid en fornøjelse, når I har lyst til at besøge os i butikken ligegyldigt om man kommer fra nærområdet eller om man kommer langt væk fra og har gjort en tur ud af at besøge os.
Det er rigtig lækkert, for når vi mødes i butikken, er der som regel meget bedre tid til at kunne snakke, hjælpe og inspirere, så man kan få så meget som muligt ud af sine produkter som muligt.


På samme måde har vi nydt at komme rundt i landet på alle messerne. Det er så fantastisk at møde jer til nogle hyggelige weekender, hvor alle bare har glædet sig og set frem til en god weekend.
Det er dejligt at mærke det store fællesskab vi har om vores hobby og vi har virkelig en fest hele designteamet, når vi er afsted og vi er så glade for at I alle vil være med i festen.








Her er vi på Kreative dage...
























Her er vores stand fra Convention.

Og ikke mindst tak for alle, der har lagt vejen forbi vores webshop, smidt os en mail eller på anden måde været i kontakt med os. Vi elsker, at hjælpe jer hvad enten I bøvler med et produkt, mangler en ide eller skal have hjælp til noget mere teknisk.

Igen tak for et skønt år,
Rigtig glædelig jul og godt nytår
til dig og din familie

fra hele

Designteamet

2 kommentarer:

  1. Tusind tak og i lige måde til jer alle. Det har været en sand fornøjelse at møde jer rundt omkring, og skønt med alt jeres skønne inspiration ude omkrting og her og på FB, så man altid ved, hvor man kan finde ideer.
    Rigtig glædelig jul og et godt nytår til jer alle sammen.

    SvarSlet
  2. Jeg vil også gerne takke for altid gode ideer, smukke kreationer og altid inspirerende indlæg her på bloggen... også tak for hurtig service og svar på min mange spørgsmål... Rigtig glædelig jul og godt nytår til Jer alle... glæder mig til at se hvad I finder på i det nye år...

    SvarSlet