mandag den 17. oktober 2016

Når det er svært at komme i gang

Kender I det? Man har en masse tid til at være kreativ, men det er svært at komme i gang. Sådan kan det også være for mig, og jeg har lidt forskellige måde at komme over det på.
En af dem er at tage udgangspunkt i et af kittene fra kitklubben, da jeg så er sikker på, materialerne er lækre og passer sammen.
Et andet tricks er at bruge en skitse som et udgangspunkt for mit arbejde. Skitsen jeg har brugt denne gang er en, jeg faldt over på Instagram. Den er simpel og nem at gå til.

Kittet jeg har brugt er det almindelig kit for oktober.


Jeg har brugt denne skitse. Som I kan se, har jeg ikke ændret meget på det endelige resultat.



Jeg er helt vildt med de Thickers, der følger med kittet. Her har jeg udvalgt de sorte, da jeg synes de passede bedst til en dreng, og til resten af layoutet.


Stjernerne og klistermærket på billedet er fra de stickers, der var med i sidste måneds kit. De er fra Me And My Big Ideas (mambi). 


Alle kanterne har jeg sværtet med Distress Ink i Black Soot.
Jeg har lavet splats med Heidi Swapp Color Shine i Gold og Distress Ink Spray i Cracked Pistachio. 


Hvad gør I for at komme i gang, når I er gået i stå?

Det var alt for denne gang ;)

- Mette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar