Jeg har lavet en video, hvor I kan se nærmere på den nye Silhouette Cameo 3, som netop er kommet hjem til butikken. I videoen kan man både se unboxing, og hvordan maskinen skærer.
Hvis I ikke kender til Silhouetten, så er det en digital maskinen, der tilsluttes computer, telefon eller tablet, og derfra kan man skærer alverdens ting ud i karton og lignende.
Man kan enten lave sine egne designs, eller købe dem via Silhouette Studios hjemmeside.
Videoen kan ses her:
Til maskinen medfølger kniv, strømkabel, kabel til tilslutning af computer samt vinylskærer.
Denne maskinen har 2 holdere, så man f.eks. i den ene kan have en kniv, og i den anden en pen. Dermed kan man få maskinen til at skrive og skære uden først at skulle ændre indstillinger i programmet, udskifte kniv osv.
Den automatiske kniv, som medfølger, kan kun sidde i holderen til venstre.
Der er en holder til 2 knive på venstre side af maskine.
Til højre findes tænd/sluk knap, USB indgang (man kan skære filer direkte fra et USB-stik), indgang til kablet som tilsluttes computeren og indgang til strømkablet.
Foran på maskinen kan man trække et panel ud, som har 2 opbevaringsrum, og "tapper" man kan åbne, hvis man f.eks. skal bruge den store 12x24 inch måtte.
Bagpå maskinen er der på begge sider en holder til vinyl skæreren.
Brugerfladen på touchskærmen er lavet mere brugervenlig, og der er flere funktioner, som kan indstilles direkte fra maskinen.
Det var alt for denne gang ;)
Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål! :)
- Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar