lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår...

Hej Alle sammen

På årets sidste dag, vil jeg gerne ønske jer et godt nytår.

Dette år 2011, har været utrolig spændende for Jesper og jeg. Vi åbnede Webshoppen i løbet af de første par måneder af året, men da vi for præcis 1 år siden stod i New York og fejrede nytårsaften, vidste ingen af os at 2011 ville byde på lige nøjagtig dette store eventyr, som vi har indledt sammen med jer alle sammen - og bare lige for at gøre det helt klart - Det har været FEDT!




Men på trods af at vi for et år siden i New York ikke vidste at vi ville åbne Picturing the World, kan vi takke New York for meget, for havde vi ikke været der, set de fantastiske Cover A Card Baggrundstempler og havde jeg ikke haft 14 dage til at holde fri og gå og filosofere over livet (som man jo bedst gør, når man holder ferie og kommer lidt væk - Kender I det??), så havde Picturing the world ikke været der i dag - Og jeg tør slet ikke tænke på hvad der så ville have kendetegnet for 2011 for mig og os.

Jeg har nydt 2011 i fulde drag og har elsket hvert øjeblik, som jeg har haft sammen med alle jer andre dejlige scrappere og kortfolk. Jeg elsker, at vi kan mødes om vores hobby, vores glæde ved papir, bånd og diverse teknikker og gadgets, som kun en meget passioneret kreativ papirmus kan værdsætte. Hvem ellers vil forstå det, når man siger åh, og falder i svime over et stykke papir, som man nænsomt aer, og blidt kommer ned i papirbeholderen med tanken om, at det skal være noget helt specielt lige nøjagtigt dette papir skal bruges til.

Nå men om alt er 2011 har været utrolig spændende med butiksåbning, indkøb på CHA i sommers, de mange messer, at møde alle jer og alle de andre små ting, som vi har gjort for første gang i forbindelse med Picturing the World.

Jeg glæder mig til det næste år, som jeg tror bliver endnu mere spændende. Jeg glæder mig til at møde jer igen til flere hyggelige kreative stunder og I kan godt glæde jer, 2012 skal nok blive spændende - Jeg kan mærke det... :-)

Så til jer alle et rigtig godt nytår, må I komme godt ind i 2012 - Jeg håber vi ses i det nye år.

Mange nytårshilsner

Anja

tirsdag den 27. december 2011

Jeg nåede også lanternerne fra Todo listen.

Hej

Som nogen af jer også så, havde jeg en ret lang To-do liste d. 23. december, men jeg nåede faktisk næsten det hele.

Julekortene blev ikke skrevet, hvilket nok derfor nærmere er blevet til et nytårskort istedet.

Til gengæld nåede jeg at få lavet et par lanterner til min mormor i julegave. De blev ret enkle, men synes stadig de er meget søde, Det mønstrede papir gør jo utrolig meget.



Da December, jo snart er ovre, valgte jeg at lave dem i blåt papir, så de mere er vinterlanterner end egentlige julelanterner, så kan de bruges noget længere. Papiret er fra Graphic 45.

mandag den 26. december 2011

Et par julelanterner

Hej

Jeg lavede disse lanterner sammen med min søster for nogle uger siden. Det var en adventsgave til mine forældre. Vi brugte denne vejledning til at lave dem.


Vi har sat et elektrisk fyrfadslyd ind i hver lanterne.


Snefnuggene er lavet med 2 punches fra Martha Stewart.


På taget har vi kun brugt et enkelt snefnug.


Vi har lavet noget, der kunne minde om tagsten ved hjælp af en borderpunch og så skiftet mellem hvidt om mønstret papir. Her har vi brugt en snefnug borderpunch fra EK succes.


Det var rigtig hyggeligt at sidde og lave adventsgaven sammen, så det heller ikke kun var den ene, der havde lavet gaven... Har I givet noget hjemmelavet væk i år?

søndag den 25. december 2011

Julemandens gave

Hej Allesammen

Jeg går ud fra at julemandens gave er kommet frem nu, og er blevet modtaget.

Jeg vil derfor gerne annoncere for resten at vinderen blev:

Birgitta Simonsen fra Roskilde.

Birgitta havde ønsket sig alle farverne fra Archival ink, og fik derfor et udvalg af disse farver som en ekstra julegave.

Jeg håber I allesammen har fået jer nogle gode julegaver.

Mvh Anja

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul til jer alle


Kære alle sammen

Jeg vil gerne ønske hver enkelt af jer og jeres familier en glædelig jul og et godt nytår.

Jeg håber I får en fantastisk hyggelig aften, og nogle dejlige juledage.

Kærlig hilsen Anja

fredag den 23. december 2011

Nu er gaverne pakket ind...

Hej

Nu har jeg stået de sidste par timer og pakket gaver ind.

Jeg gør hvert år et stort nummer ud af gaveindpakningen, da jeg selv synes det er det halve af gaven. Jeg synes det gør noget, hvis gaven allerede ser rigtig godt ud inden den bliver pakket op.
Udover det, synes jeg tit det er meget nemt at se hvor gaverne er fra. Isenkræmmere har deres stil i gavepapir osv, så derfor synes jeg at det giver en større overraskelse hvad gaven indeholder, hvis jeg selv pakker ind, så kan jeg jo også pakke i kasser osv, afhængig af hvordan jeg ønsker det færdige resultat skal se ud. En 3. ting er at ekspedienterne pakker så mange gaver ind hvert år, og selvfølgelig er det en del af deres job, men jeg synes faktisk det er lidt rart at se deres glade ansigt, når jeg siger at jeg nok selv skal sørge for indpakningen, hvis de sørger for byttemærket - Det slår sjældent fejl...

Hvad gør I, gør I også noget specielt, eller?

Her kan i se et udsnit af pakkerne.











Til alle gaverne har jeg valgt en farveskala af Maskingtape, som matchede til og fra mærket og hertil har jeg tilføjet et stykke snor og mini glaskugler, der passede til farveskalaen.

Ærgrer mig lidt over jeg fik pakket ind så sent i år, ellers ser de så fine ud når de ligger og pynter på kommoden... Men glæder mig til at give dem i morgen.

I må alle sammen have en rigtig glædelig jul....

Sådan blev til og fra-mærkerne

Hej

Jeg var heldig at finde nogle tags, som jeg næsten var færdige med, som passede fint i farverne, så de blev bare lige lavet helt færdige og så var de klar, så jeg kunne pakke gaverne ind.







Alle til og fra mærkerne er lavet med Distress ink, og blending teknikken sammen med forskellige baggrundsstempler og andre stempler. Udover det er der lidt blandet brugt stickles og embossingpulver.

En pakke til en veninde

Hej

Lige endnu et kort lille indlæg med en julegave til en veninde, jeg afleverede for et par dage siden.


Jeg har brugt Masking tape til både gaven og manillamærket.

Dagens gøremål inden det kan blive jul...

Hej allesammen

Her om formiddagen kommer der lige et lidt mere personligt blogindlæg. Jeg har fået fri fra fuldtidsarbejdet, og nu skal de sidste gøremål inden jul til at ordnes i bedste kvindestil, har jeg jo så lavet en To-do liste over dagens gøremål...

- pakke julegaver ind
- lave til og fra kort
- skrive julekort
- lave julekonfekt
- vaske tøj
- lave indkøbsseddel
- købe ind
- lave 2 lanterner


Jeg har jo ellers vist jer tidligere, hvordan jeg troede mine til og fra mærker skulle se ud, men jeg kom i tanke om at jeg havde en masse mini julekugler i kælderen, som ville komme til at pryde pakkerne rigtig flot, og så tænkte jeg at til og fra mærkerne jo helst skal matche dem, så der går nok ikke længe før jeg sætter mig ned og laver lidt forskellige...

I får dem jo nok af se senere på dagen sammen med en status på hvordan det gik med todo listen... :-) Nu må jeg nok hellere i gang.

I må have en rigtig godt lillejuleaftensdag - jeg håber julestemningen vil sprede sig til jer alle....

torsdag den 22. december 2011

Konkurrence

Hej Allesammen

Jeg er som det nok er ved at gå op for jer ret vild med Masking tape, og da jeg så artiklen på Scrapsisters i dette måneds magasin var jeg solgt med det samme.

Jeg syntes med det samme, der skulle laves en konkurrence med det. Så jeg sponsorerer en gave selvfølgelig indeholdende lækker masking tape. Der er flere muligheder for hvordan du kan deltage i konkurrencen.


Konkurrencen er i samarbejde med Scrapsisters og du kan læse mere om det i denne tråd.

1. Lav et layout med masking tape og upload eller link til det i tråden på scrapsisters.

2. Vis hvad du tidligere har lavet med masking tape og link eller upload det i tråden på Scrapsisters. Det kan være ALT

3. Læs artiklen: http://www.scrapsisters.dk/magasinet/washi-tape/ og lift en af designerne. Upload eller link til dit layout i tråden på Scrapsisters.

4. Link til Picturing the World OG Scrapsisters.dk fra din blog. Smid et link til din blog i tråden på scrapsisters.

Snup gerne billedet i dette indlæg, sæt det på din blog og link det til tråden på scrapsisters (frivilligt, indgår ikke i konkurrencen)

Deadline 30. december kl. 23.59.

Jeg glæder mig til at se alle jeres kreative forslag. Jeg vil i denne periode også gøre mit til at inspirere jer med maskingtape.

Og sidst med ikke mindst, det fede ved masking tape, er at man relativt hurtigt og uden at skulle finde meget frem kan lave noget fedt, så det er perfekt til sådan nogle juledage...

Hvis du vil udvalget af maskingtape i butikken er det her.

Et kort med Masking Tape... You gotta love it...

Hej Allesammen

Glemte at få lavet et blogindlæg i går. Det var en lang dag med juleafslutning på arbejde, julefrokost og kærestens fødselsdag, der skulle fejres, så da jeg lå i sengen tænkte jeg ups, det glemte jeg, men var så træt efter en dejlig dag.

Men så vil jeg nok istedet lave et par blogindlæg i dag...

Jeg vil her vise jer et kort jeg lavede med Masking tape til en af gaverne, jeg viste tidligere på måneden.


Jeg har brugt et hvidt kort, blot sat nogle forskellige striber maskingtape på, og så har jeg stemplet på et manillakort. Nemt og enkelt...

tirsdag den 20. december 2011

Så er gaven klar...

Hej Alle

Så er gaven klar og afsendt til den heldige vinder, som jeg skrev lidt fordækt i går, vil jeg ikke afsløre endnu, hvem, der er den heldige vinder, da jeg synes det skal komme som en overraskelse for den forhåbentlig glade modtager.

Men jeg kan da afsløre et billede af indpakningen, som jeg har lavet...


Jeg har brugt helt hvidt gavepapir, og noget rødt og hvidt maskingtape. Det samme har jeg gjort på til og fra mærket...

Jeg har efterhånden fået købt alle mine egne julegaver - jeg mangler dog at lave en enkelt - Hvordan ser det ud for jer? Har I styr på det hele nu, eller er der stadig nogen hængepartier?

mandag den 19. december 2011

Hmmm... havregrynskuglerne virkede, men...

Hej Allesammen

Jeg kan godt forstå I allesammen venter spændt, og det samme gjorde jeg, da jeg skulle ind i stuen, og se om julemanden havde været der...

Og jep, det havde han. Mælken var drukket og havregrynskuglerne var væk. Tilbage var kun noget af det andet konfekt, så helt skidt har det ikke været...


Han havde rodet lidt i papirerne, men jeg synes ikke jeg hørte et navn i nat, så vi må være tålmodige endnu. Det kan være han vil overraske hende på selveste juleaften...

søndag den 18. december 2011

Mon ikke også havregrynskugler virker?

Hej

I løbet af de sidste par måneder har jeg modtaget ønskesedler fra alle jer scraptøser, som jeg har lovet at give videre til Julemanden.

Og efter selv at have været ude og få købt alle mine egne julegaver i dag, tænkte jeg at nu måtte jeg hellere sørge for at få afleveret listerne videre til ham, der giver flest gaver væk i år - igen...

Så jeg har lagt dem frem på bordet, og da der jo er en konkurrence på højkant til af dem, der har afleveret ønskesedlerne, tænkte jeg at jeg måtte nok hellere sørge for lidt "Milk and Cookies for Santa". Så kunne det være han trak hende, der havde været mest artig i år, og så hviskede det til mig i nat, mens jeg sov, så jeg kunne hjælpe ham med gaven (Jeg tror altså ikke helt, at selv julemanden ved hvad der er de rigtige scrapbooking sager, som alle os artige piger ønsker os - så er det jo godt at vi har vores ønskesedler)

Nå men jeg kom fra Milk and Cookies. Jeg kom så bare i tanke om, at jeg ikke har nogen småkager, jeg har "kun" lavet konfekt i år... Hmm.... Gad vide om Havregrynskugler ikke også klarer tricket...


Nå men nu glæder jeg mig til at skulle i seng lidt senere, og så må vi se hvilket navn julemanden hvisker i øret til mig i nat...

lørdag den 17. december 2011

Sew in Love...

Her er et sødt kort, Nille har lavet.


Papiret er fra Authentique Splendid.
Borderpunchen er Fiskars Bracket.
Stemplet - både teksten og symeskinen er fra Unity og hedder Sew sew sew

Det blev et hurtigt blogindlæg i dag, men som kortet siger: "sew in love", at jeg hurtigt vil smutte tilbage til sofaen og se en film sammen med gemalen. Det er da en hyggelig lørdag aften.

I må hygge jer....

fredag den 16. december 2011

Samme materialer - andet resultat...

Hej

I dag vil jeg vise et kort, hvor jeg har brugt de samme stempler som igår, og efter samme "skitse", men som alligevel giver et andet resultat.


Eneste forskel er at jeg har brugt fotopapir, og stemplet på i stedet både til baggrund og skyer, ellers er det nøjagtig samme kort.

Jeg kan gang på gang blive forbløffet over hvor forskellige udtryk, der kommer, når der er så få ændringer. Oplever I også det ind imellem?

Tak forbi I kiggede forbi. Det betyder meget for mig...

torsdag den 15. december 2011

Every Cloud has a Silver lining...

Hej

Jeg kan rigtig godt lide stempler, som har en tilhørende tekst til, fordi det hjælper en så meget til et godt resultat. Hvad synes I, er det noget I bruger?


Her har jeg lavet et kort, hvor jeg i baggrunden har stemplet med Cover a Card Cloud baggrundsstemplet med en tone mørkere blå end kortet, men kun lidt. Man kunne også sagtens bruge Versamark Watermark og opnå samme effekt. Jeg tror effekten er lidt svært at se på billedet, men jeg håber, det går an.

Bagefter har jeg brugt Unity stemplet Silver lining, som består af både et stempel med en sky og et teksstempel, der siger "Every Cloud has a silver lining". Jeg har stemplet med skystemplet på nogle rester, og så bare klippet det ud. De 2 af dem, er bare limet direkte på kortet og den sidste er sat op på 3D puder.

Nemt og enkelt....

onsdag den 14. december 2011

Stempler på LO

Hej

Igen et lille indlæg med noget af det, der blev lavet den dag tøserne satte sig sammen og var kreative. Her er det Moster Olivia, der har lavet et LO.


Baggrunden er et stykke Bazzill Kraft Karton, en af mine egne favoritter til baser til mine LO's. Det mønstrede papir er fra Jillibean Soup.



På billederne herover, kan I se, hvordan hun har brugt Ugle stempler "What a Hoot" fra Impression Obsession. Det er en ret fed og anderledes måde at bruge sine stempler på, når man stempler på enten ensfarvet eller en rest mønsterpapir, og så bagefter klipper dem ud og sætter dem på et LO eller et kort. Nogengange bruger jeg 3D puder for at fremhæve figuren, men det er meget forskelligt. Her er der stemplet på både mønstret og ensfarvet.

tirsdag den 13. december 2011

Sådan tror jeg min til og fra Kort skal se ud i år...

Hej

Jeg gør meget ud af min julegaveindpakning, og jeg går op i selv at have pakket dem, ind, så de er lidt lækre at se på. Jeg kan godt lide at man ikke kan se pakken er købt i en isenkræmmer - Jeg synes papiret skriger det langt væk, og så synes jeg noget af overraskelsen er ødelagt, når man allerede inden man har pakket op kan pejle sig ind på hvad gaven indeholder.

Normalt har jeg købt mine gaver i god tid, og så ligger de og pynter frem til jul, men så langt er jeg ikke nået i år, indtil videre har jeg kun købt 1, så det må vente lidt endnu. Synes generelt fra år til år, at jeg kommer senere i gang, er der nogen der kender det?

Nå men, som en del af indpakningen i år, regner jeg med at lave mine egne Tags, som skal bruges derpå... Og jeg kan vel næsten ikke gøre andet end at bruge stempler... :-)


Her har jeg brugt julestjernestemplet, som jeg har blogget om nogen gange før, synes simpelthen bare det er så godt, og meget anvendeligt.


Her har jeg brugt et stort Snefnug stempel, som jeg også er ret vild med. Der er også lavet nogle andre snefnug i mindre størrelser...

mandag den 12. december 2011

Et julekort mere

Op til at jeg skulle afsted på flere af efterårets messer var vi en flok tøser samlet, hvor de hjalp mig med at lave lidt forskelligt at have med og vise på messerne. Her er et af Sidsels kort, som hun lavede. Jeg synes selv det er ret sødt...


Hun har embosset baggrunden med hvid, hvor hun har brugt baggrundsstemplet fra Impression Obsession Holly. Derudover har hun brugt Julestjernestemplet også. Her har hun brugt Distress Ink Barn Door.

Hvordan gør I egentlig med julekort, laver I et slags og så en del af dem, eller laver I mange forskellige. Jeg er ikke kommet i gang med at lave nogen endnu, men har faktisk også en del liggende fra sidste år, fordi jeg ikke fik sendt så mange afsted...

lørdag den 10. december 2011

Min første farvelagte blomst

Hej

Jeg er ikke den, der farvelægger stempelmotiver så meget, men faktisk synes jeg det er lidt hyggeligt og afstressende. For noget tid siden farvelagde jeg denne blomst. Og jeg mener helt bestemt det er den første jeg har farvelagt. Den er farvelagt med forskellige farver af Distress ink.


Jeg har sat den på et kort lavet af Kraft karton med 3D puder. Jeg synes det giver en god effekt at løfte ting op på den måde. Bagved har jeg brugt Impression Obsession stemplet Screen.

fredag den 9. december 2011

Et lille julekort mere

Jeanett, der kommer i tirsdagsklubben har lavet dette søde kort.


Der er embosset med sølv ovenpå et stempelaftryk med baggrundsstemplet Houndstooth. Udover det er snemandsmotivet fra Unity, som jeg viste på et andet kort for et par dage siden ellers blevet stemplet helt enkelt på hvidt karton med rød farve.

torsdag den 8. december 2011

Nemmere bliver det ikke...

Hej allesammen

Her er 2 kort jeg har lavet, og det er lige ved at de er for nemme til næsten at lægge på bloggen, men alt har vel ret til at komme frem...


Jeg har endnu engang brugt et baggrundsstempel fra Impression Obsession. Jeg er jo lidt af en sucker for de her stempler - jeg kan simpelthen ikke gøre for det, men sådan er det. Dette stempel er Birch Trees. Her er stemplet et negativstempel, dvs. at det der bliver stemplet er baggrunden, derfor er dette kort også startet med et helt hvidt stykke fotopapir og så er alt det, der er rødt stempelmotivet.

Så kan det jo faktisk ikke være nemmere - vel??? Men ind imellem er det vel også ok, at det er lidt nemt, eller hvad synes I?


Her er kortet lavet i brunt i stedet for. På begge kort er der brugt nogle forskellige tekststempler med jul fra Kort og Godt.

Nåå, nu er det sengetid i Odense, men jeg nåede da at få blogget igen i dag :-)
Sov godt allesammen

onsdag den 7. december 2011

En fin lille snemand

Her kommer et fint lille julekort, som jeg har lavet med lidt hjælp.


Moster O har farvelagt stempelmotivet fra Unity Stamps for mig med H2O farver og så er det ellers bare klippet ud. Sat på et rundt stykke rødt karton, og så ovenpå endnu en baggrund lavet med Cover a Card Baggrundsstemplet med snefnug. Meget enkelt.

tirsdag den 6. december 2011

Jeg når det vist lige i dag også....

Hej

Så blev det lige til et blogindlæg her lidt senere på dagen...

I dag har jeg et kort, jeg har lavet for en del tid siden, og lige fandt billledet på computeren.


Jeg har lavet det på kraft karton. Jeg har stemplet med Colorbox hvid sværte, som jeg er blevet ret vild med. Jeg har brugt Impression Obsession stemplet Screen som baggrund, og så har jeg embosset doilyen med American Crafts Zing embossing pulver i farven butter, som også er ret skøn. Og sidst et lille tekststempel på et manillamærke og lidt "bånd" - meget enkelt...

Godnat alle sammen.... Nu er det sengetid i Odense...

mandag den 5. december 2011

Ahhh... skulle vi lige tage et par tags mere...

Som fortsættelse på i går havde Susanne lavet nogle flere flotte tags...
Her kommer et par stykker af dem...


Alle tags er superenkle og lige til at lave. De er stemplet med et julestjernestempel kaldet solid julestjerne fra Impression Obsession.


De første 2 tags er stemplet med distress ink Aged mahogany.


Her er der kommet en farve stickles lidt ud over bladene og så er der med en gullig farve stickles lavet frø i midten af blomsten.


Dennne er stemplet med Distress Ink Barn Door.

Nogle af disse tags er sværtet i kanten, men her gælder det hvad man godt kan lide. Jeg synes de er ret flotte hver for sig. Det er imponerende så forskellige de kan blive med så ens materialer.