Når man er et lille bymenneske, kan det være en noget overraskende og måske endda lidt skræmmende oplevelse at møde en and.
Som baggrundspapir har jeg brugt et stykke kraft papir. Kanterne er blevet distresset og sværtet med sort. Det andet store stykke papir er fra Studio Calico, også her har jeg distresset kanterne ved at rive dem og sværte med sort. Jeg har skåret en centimer af hver af de fire kanter og sat papiret fast på skrå oven på kraft papiret. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå "solstrålerne" på en og samme tid trækker billedet ud mod kanten af papiret og øjnene ind mod billedet.
Under billedet har jeg sat strimler af blonde og vellum. Vellummens gennemsigtighed gør strimlerne diskrete men samtidig giver de en god effekt til layoutet og bryder baggrunden.
Jeg har også haft gang i et baggrundsstempel med stor skrift. Jeg har temmelig mange baggrundsstempler i mit stash, men jeg har valgt dette stempel, fordi det er luftigt og passer til hele stemningen i layoutet.
Og så har jeg igen haft gang i min nye kærlighed gold mist fra Studio Calico. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen, den laver fantastiske gyldne splats.
Som pynt har jeg punchet skyer i kork med min sky-punch fra Fiskars. Korken er så tynd og fin, at du uden problemer kan bruge dine punches i den. Hvis du gerne vil give et ellers fladt layout et mere tredimensionelt udtryk, er materialer med en anden struktur end almindeligt papir et godt valg.
Tak fordi du kiggede med.
Super "fedt" LO, er vild med din måde at bruge baggrundsstempler - har pludselig fået et meget stort behov for de lækre stempler, så nu står de øverst på min ønskeseddel.
SvarSletSuper lækkert LO, kan lide så mange forskellige detaljer på dette LO...
SvarSletMega flot lay out. Jeg er også blevet stor fan af kork, det giver en virkelig lækker effekt
SvarSletLækkert layout!
SvarSlet