mandag den 15. oktober 2012

Endnu et dygtigt medlem...

Hej Alle

Ja det er blevet endnu en dag, hvor jeg kan offentliggøre endnu et dygtigt medlem af vores designteam.
Jeg er så stolt af alle de kreative piger på mit team, og i dag er heller ikke nogen undtagelse.

Jeg vil gerne byde velkommen til

Eva Dohn


Eva har en stor svaghed for baggrundsstempler - og hvordan kan jeg så andet end synes at hun er perfekt på vores designteam. Eva bruger mange forskellige materialer og laver spændende og varierende LO's - og igen så er baggrundsstemplerne rigtig tit i brug på alle mulige måder, så følg endelig med, hvis du ligger inde med et stempel eller 2... Det kunne være Eva kunne inspirere dig til at bruge dem på en ny måde...

Eva siger selv:

Som scrapper er jeg nok bedst kendt som Fister, men mit rigtige navn er Eva. Jeg er 39 år, mor to til tøser og scrappaholic. Jeg har scrappet i ca 10 år, og jeg er sikker på, at jeg bliver ved resten af mit liv. Jeg elsker at prøve nye teknikker, især dem der involverer maling, mist og modelling paste. Det er ikke altid, at resultatet bliver godt, men bare processen har været sjov.
 
Jeg er altid i tvivl om, hvordan jeg skal beskrive min stil, da jeg synes, at jeg udvikler mig hele tiden. Men folk siger, at de altid kan se, når et layout er lavet af mig. Jeg distresser næsten altid mine kanter på både papir og billeder, jeg bruger ofte mist og baggrundsstempler, og der er altid noget der glimter - måske en blanding af vintage, artsy og bling bling...
 
Ud over at scrappe kan jeg også godt lide at tegne, male og strikke. Og så har jeg jo også et arbejde, der skal passes. Jeg er projektleder i noget der hedder Børne-familiecenter København, som tager sig af udsatte børn og unge i Københavns Kommune. Jeg har ikke direkte kontakt med børnene og deres familier, mine opgaver er målrettet sagsbehandlerne og hvordan deres fx arbejdsgange kan understøttes og optimeres, men det er altid med "børnenes behov for den rigtige hjælp så hurtigt som muligt" i baghovedet, og dét er drivkraften og motivationen i mit arbejde.
 
Jeg er utrolig glad for at have fået chancen for at være med på designteamet hos Picturing the World, og jeg håber, at jeg sammen med resten af holdet kan inspirere og udfordre.

Og ja så blogger Eva allerede i denne uge - jeg har allerede set noget af det, og det er ikke kedeligt, så kig forbi og se nærmere på det.

Hvis I kunne tænke jer at besøge Evas egen blog, kan I se den her:


Så tak fordi du kiggede med, og giv da lige Eva en velkomstkommentar med på vejen.

Jeg vil i hvert fald godt være den første til at sige velkommen til Eva.

Kreative hilsner

Anja




6 kommentarer:

  1. Velkommen ombord Eva. Du er fantastisk dygtig, og jeg håber at du kan lære mig en ting eller to ;)

    SvarSlet
  2. Velkommen :-)
    Glæder mig til at følge dig

    SvarSlet
  3. Velkommen :-)
    Glæder mig til at følge dig

    SvarSlet
  4. Velkommen :-)
    Glæder mig til at følge dig

    SvarSlet
  5. Tillykke med jobbet og velkommen ombord :)

    SvarSlet