Jeg har lavet en lille art journal side, og jeg tog billeder undervejs af processen, så du kan følge med.
Sådan ser den færdige side ud. Den er lavet i en lækker lille art journal bog fra Sodalicious.
Jeg startede med at sætte en stribe malertape ned langs midten. Det gør jeg en gang i mellem for at forhindre maling, mist osv. i at sive igennem.
Dernæst limede jeg med dobbeltklæbende tape nogle papirrester fast, som lå og flød på mit skrivebord.
Med et kreditkort påførte jeg et lag gesso, og med en lille pind tegnede jeg trekanter i gessoen, mens den stadig var våd.
For at speede processen op varmede jeg med min varmepistol til gessoen var tør. Dernæst sprayede jeg en god portion Heidi Swapp guld mist på den øverste del af min side, og så tippede jeg den for at lavede løbere.
Med neon orange sværte stemplede med et lækkert stempel fra Dylusion (i den fysiske butik).
Samme pind, som jeg tegnede trekanter med, dyppede jeg nu i neon orange maling og satte små prikker langs kanterne. Der kom også lidt lidt blå splats med mist fra Heidi Swapp.
Jeg tegnede med en sort farve noget der skulle ligne blade på en stængel, bladene udfyldte jeg med hvid akrylmaling.
Til sidst skrev jeg en lille sætning, jeg havde fundet på Pinterest og som talte til mig i det øjeblik:
"Lions do not loose sleep over the oppinions of sheep"
Et close up, så du kan se detaljerne og strukturen bedre.
Art journaling er for mig utrolig afstressende, og tit går jeg bare igang med en side uden at vide, hvor jeg ender. Og faktisk har jeg gerne gang i flere sider på en gang. I øjeblikket har jeg fire bøger jeg arbejder i, for så er der næsten altid én side der er tør og klar til at blive arbejdet på.
Lækre sider! Det med papirrester må jeg prøve :D
SvarSletFlotte sider. Tak for at du viste processen.
SvarSletSpændende... Der vil jeg også prøve.
SvarSlet